I går aftes var der kulturnat i Køge - også kaldet kyndelmissemesse, og temaet var KRIG OG FRED.
Jeg mødtes med 2 veninder på min stamcafe, VIVALDI.
For jeg havde en voucher jeg fik ved min fratrædelse i DR, der skulle bruges inden om snart.
Den lød på kaffe/kage for 2 personer, og jeg håbede jo, at det kunne ændres til MAD.
Det kunne det ikke, så vi fik cappucino og jordbærkage.
Og bagefter bestilte vi MAD.
Stjerneskud til mig.
Godt mætte vandrede vi ud i natten i byen.
Først over at købe kulturpas til 30 kr. og desværre var alle gratis billetter til besøg i kælderen under apoteket udsolgt.
Så vi vandrede hen på museet, hvor man bl.a. kunne lære at danse Charleston. Desværre havde mine ledsagere absolut ikke lyst til det.
Men men....
der var også spinderier og
bagved rokken sad Karin
og Karin og mit barn kender hinanden temmelig godt - fandt vi ud af.
Verdenen er nu altså lille.
Efter besøget på museet vandrede vi hen til KØS.
Dem der huser tegningerne og historierne bag Dronningens Gobeliner.
Jeg besøgte KØS i sommer sammen med min norske penneveninde, så jeg nøjedes med kun at besøge stueetagen og førstesalen.
Og denne tepotte måtte foreviges.
Og billedet herunder. Mener det har hængt i Kronprinsens palæ.
Videre hen til kirken.
Hvor der var kammerkoncert med Bach og Vivaldi.
Bach er overhovedet og slet ikke noget for mig.
De ord kunne jeg godt æde i mig igen, for kvintetten fortalte hvad de skulle til at spille.
Så var det bare at lukke øjnene og gå med ind i musikken.
Det sidste nummer vi hørte blev spillet på en ZINK - en fløjtetype, man brugte meget fra 1550-1650, hvor den var meget feteret.
Den unge dame der spillede på den - akkompagneret af orglet - fortalte, at
zinken lyder meget tæt på menneskets stemme, og godt spillet lyder det som en sopran/vibrato stemme.
Og det gjorde det.
Helt fantastisk at lytte til.
Vibratostemmer taler jo til hjertet.
Videre på vores færd kom vi hen på biblioteket.
Desværre var rollespillet lige slut.
Men da - vi mødte Poseidon ude i gården, og senere inde ved kaffemaskinen.
Vores aften sluttes af med fællessang på biblio.
Det skulle vare en time, og der var 16 sange, vi gerne skulle nå at synge.
Desværre nåede vi kun 4 i de 3 kvarter, vi var med i sangen, for sanglederen var meget begejstret for at tale om sig selv.