Må jeg gerne bande?

Det måtte jeg ikke for min mor og far.
Min datter er også efter mig, hvis der smutter et f..... eller lignende.
Man må da heller ingen ting!!!
Jeg har lige været ude på en lang - 14 km - cykeltur. Ind til Køge by, ned til havnen og videre ud til dyrlægen (fodertid).
Jeg har tabt mine briller. Bandeord løber forbi mit indre blik, der ser ganske klart.
Når mine øjne skal se ud, er der heller ingen problemer med at se, men når jeg svinger dankortet skal jeg kunne se, hvad jeg skal trykke på af knapper. Altså læsebriller.
De gode gamle veludtjente briller har en del år på bagen, og de har haft en karmafyldt tilværelse. De er blevet siddet på adskillige gange, de har været på kørebanen et par gange uden at blive kørt over.
De virkede næsten fint, bortset fra at de var blevet noget matte og ridsede.
Indrømmet, jeg har tænkt på længe, at de burde kasseres.
Det er bare så svært at kassere noget, der har tjent en godt.
Nå, når jeg ikke selv kan finde ud af det, er der nogle hjælpere et eller andet sted, der gør det hårde arbejde.