mandag den 11. november 2013

Overskrifter

Et par af mine overskrifter i resten af mit liv er at være til glæde og gavn og "have fun".
Begge dele er blevet indfriet i formiddags.
Jeg har en veninde, der på et tidspunkt "klagede sin nød" over sin regnemaskine - til brug for sit årlige budget - det gav forskellige resultater.
Og hun holder meget af at følge sit budget og forbrug ret nøje.
Hvor svært kunne det lige være at lave et par regneark?
Hun har nogle ferieuger i denne tid, og jeg er jo dejlig fri af arbejdsmarkedet, så det var jo bare at aftale en tid, så kunne jeg bruge en af mine ABSOLUT spidskompetencer: EXCEL og økonomi
Vi har tilbragt 3 herlige timer sammen med at lave grundskabeloner til både budget, regnskab og forbrug af diverse slags.
Ekstrem koncentration.
Smukt resultat.
Stor glæde på begge sider af computeren.
Og samtidig have vi det sjovt.
Jeg havde et par af mit barns hjemmestrikkede (med håndspundet garn) sokker med som hjemmesko.
Veninden udtrykte glæde over mine sokker, og udbrød at hendes moster, som nu er en engel, strikke den type sokker til hendes mand.
Skal jeg spørge mit barn om hun vil strikke til M.?
Ja tak, det vil mit barn gerne.
Endnu mere glæde for flere parter.

2 kommentarer:

  1. Dejligt at læse, Kisser - en af de største glæder er at glæde andre. Nu vil jeg glæde Bella med at kigge på, mens hun går til udspring i svømmehallen. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, vi er helt enige - om glæden.
      Jeg er MISUNDELIG. Skal Bella til udspring??????
      De unger kan altså noget som jeg er misundelig på
      Klem

      Slet