fredag den 29. november 2013

Life is good

Hvor er livet dog godt :-)
I morgen skal jeg have julefrokost for familie og venner. Vi bliver 12 - der kan ikke være flere rundt om mit spisebord.
Al maden er selvfølgelig hjemmelavet. Og det er en laaannnng menu.
Det er så godt at være fri af arbejdsmarkedet og have ekstrem god tid til planlægning.
Planlægning er det halve arbejde og det gode værktøj er den anden halvdel. Altså arbejdet gør sig selv. Næsten.
I går var jeg god til overspringshandlinger, for jeg skulle gøre rent, og jeg gad bare ikke.
Det er gjort!! under protest - og jeg ved ikke overfor hvem. Men jeg protesterede!! bare for en ordens skyld.
I dag sigter planlægningen på at så meget af den gode mad skal forberedes.
Her er mærkværdigt nok ingen protest.
Det så ganske anderledes ud for nogle år siden. Da gad jeg overhovedet ikke beskæftige mig med mad.
Det hjælper på interessen for at lave god mad at være i en forening, hvor vi laver mad.
Da min engel levede, lavede han al maden. Han har sandelig været savnet mange gange.
En af overspringshandlingerne i går var at udforske nettet og madblogge for interessante retter.
Og der kom 4 retter ekstra til menuen. Selvfølgelig er der taget behørigt hensyn til gæsternes særheder hvad mad angår. Som der bliver taget stort hensyn til mig, når jeg kommer på besøg.
Ud over de traditionelle julefrokostretter kommer der også rødkålssalat, rødbedesalat, grønkålstærte og thatziki (med spinat og avokado) på bordet.
Og frugtsalaten er at finde i 3 udgaver - med flødeskum, uden flødeskum og med creme fraiche.
De traditionelle er æbleflæsk, frikadeller, fiskefiletter, leverpostej, medister, sild og mørbradbøffer. Og ost i alle afskygninger.
Jeg tror jeg har en smule travlt. For der er jo kun Black og mig her i huset til at ordne det hele.
Så hyggeligt - med julemusik i cd afspilleren.
Og jeg tror jeg vil runde dagen og aftenen af med at se White Christmas, som lige har ramt min postkasse for nogle dage siden.

8 kommentarer:

  1. Rengøring er altså heller ikke min favoritdisciplin. Jeg gider ikke. Det lyder dejligt med din julemenu. Jeg er sikker på, at der er nogen der kommer til at nyde både mad og selskab. God fornøjelse med det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, jeg kan godt lide rengøring når deter overstået :-).
      Og tak.

      Slet
  2. Uhm, sikke en menu - det lyder vel nok lækkert, Kisser! Og dejligt med julemusik til forberedelserne.
    Klem og ha' en skøn aften med White Christmas.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, der skal være lidt for enhver smag.
      Dejligt med musik til arbejdet.
      God weekend og klem

      Slet
  3. Det er en super julemenu, du beskriver, og jeg bliver helt sulten af bare at læse om det. Når man skal lave god mad, skal man have god tid; og du har ret i at man skal have de rigtige redskaber også selvfølgelig den rigtige planlægning.

    Jeg gider heller ikke rigtig at gøre rent. Jeg kan bare så godt lide, når det lige er gjort, og det er et evigt dilemma for mig. I mange år havde jeg derfor en betalt rengøringsdame; det var skønt at komme hjem, når hun lige havde været her. Her var super rent uden at jeg selv havde løftet en finger. Jeg følte mig meget privilegeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg havde også en gang rengøringshjælp og det var noget af det skønneste at komme hjem til et rent hus.
      Ja, det tager lidt tid at lave god mad.

      Slet
  4. Bortset fra at der er tre udgaver af frugtsalaten, så kunne jeg finde på at smage på altsammen! Det er fornemt med tatziki med spinat og avocado, det må man kunne lave i forvejen. Hvis jeg havde mere tid ville jeg experimentere med flere ting til mine gæster på søndag.
    Held og lykke med arrangementet - når du læser dette er gæsterne jo nok gået igen, håber det går godt alt sammen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Donald jeg har lavet en hel del af maden i forvejen, og det kommer en tur i ovnen og bliver varmet godt igennem.
      Ja tak , men det er først i dag at de kommer....

      Slet