onsdag den 26. oktober 2011

Uheldig og opskrift på MARINERET MØRBRAD

Jeg skal have besøg i morgen af nogle venner, der spiser kød.
De skal have marineret mørbrad, og det er godt at lægge mørbraden(e) i marinaden dagen før.
Mørbrad og marinade i en plastikpose og så ind i køleskabet.
HØH, der var hul i plastikposen. UHELDIG. Suk.
Heldigvis var det kun en lille smule af marinaden, der havnede på køkkengulvet.

Her er opskriften - og den smager himmelsk, siger kødspiserne.

Til 6 personer:
2 store mørbrad ca 1 kg
Marinade:
1½ dl soya
1 dl olie
2-3 fed hvidløg
1 spsk engelsk sovs
peber
tabasco
Bland marinaden og kom det i en plastikpose med mørbradene.
Lad kødet trække 12 timer, gerne længere. Vend dem af og til.
Læg dem på en rist over en bradepande.
steges ved 225 gr. i 15-20 min.
Trække 10 min.

Server passende tilbehør til - alt efter smag og behag.
Velbekomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar