fredag den 24. marts 2017

Tung pakke

Jeg kan da godt lide at have fødselsdag.
Jeg var lige i byen for at handle og da jeg kom hjem, lå denne kæmpe pakke ved siden af trappestenen.
Fra en vinhandler i det jyske.
Hvem har sendt den?

Den var fra 2 meget søde veninder, som jeg har lært at kende i nyere tid - via musikken.
Hi-hi, jeg har fået opdraget dem godt.
De ved jeg ikke drikker vin, men kan godt lide øl.
12 skønne øl - til en tur rundt i Danmark.
Kreativt.
Vejret.
Da jeg fyldte 65 - altså for 5 år siden - sad vi ude i haven hele eftermiddagen, for der var 24 grader.
Mon vi også får det på søndag?
Det ville være perfekt.

torsdag den 23. marts 2017

Strandsten og flis

Sidste sommer fik jeg den ide, at mine 7 tons strandsten skulle fjernes og udskiftes med flis.
Jeg ved det er lige præcis 7 tons, for jeg fandt regningen for nylig. 
2 tons er transporteret på svigersønnens trailer. Vi slæbte op i fællesskab.
Resten - 5 tons - er puttet i spande, og kørt i min lille bil til genbrugspladsen. Jeg ville kun køre med 200 kilo pr. kørsel. Bilen må laste 400 kilo - incl. fører, så 200 kilo var passende. Det var ca. 10 spande med 20 kilo i hver.
Da sommeren var ved at gå på hæld, havde Køge Fælles Jord er særdeles godt tilbud på flis.
Så igen var svigersønnen og jeg på banen.
Adskillige læs blev hentet og lagt ud - og så rigeligt også til nogle bede i den store have.
Lige inden skulle de sidste sten dog fjernes fra forhaven, og de blev transporteret på en trillebør og kørt lidt længere ind i indkørslen, hvorfra jeg har fyldt spande igen og kørt afsted.
Der var en lille rest tilbage og de kunne være i 6 spande, og i går blev de kørt til genbrugspladsen.

På vej derud - i en rundkørsel - væltede de øverste spande ind over bagsæderne, som jeg åbenbart ikke havde fået klikket ordentligt på plads.
De fleste af stenene blev dog i spanden.

Containeren til sten er tæt ved haveaffaldspladsen.
Det er ganske imponerende hvad der afleveres af haveaffald, der bliver lavet til kompost.
Fra øverste kant til "ned i dybet" vil jeg gætte på der er 5-6 meter, og affaldspladsen til haveaffald er omkring 75-100 meter.
Som det kan ses på billedet er det en temmelig høj bunke.
Mon ikke den er 10 meter høj.
Skøn genbrugsplads vi har.
JEG ER RET STOLT AF MIG SELV 
over at have båret alle de sten op til flere gange
og jeg er meget glad for min nye forhave.
Det giver god motion og gode kræfter.
Jeg har heldigvis lært løfteteknik.

onsdag den 22. marts 2017

En dag med MEGET gode meldinger

Min kære svoger (min Finns storebror) har ringet og fortalt, at han IKKE har kræft i endetarmen.
Åh, så godt. Undersøgelserne fortsætter så for at man kan finde ud af hvad der så er i vejen.
Westminster Bridge....
Uhyggeligt med terror eller hvad det end er.
Mine MEGET gode og gamle venner er i London et par dage, og skulle have haft aktivitet netop på Westminster Bridge, men pga regn ændrede de planer og gik i Selfridge i stedet for.
To særdeles gode meldinger.
Jeg er taknemmelig, og særdeles glad.
Må nok indrømme, at jeg kneb en tåre, da jeg snakkede med svoger. Af bare lettelse.

Granny squares

Et par tæpper til Røde Kors børnene.
Det øverste er en stor granny square - 1 x 1 meter.
Hæklet i 1 tråd bomuld og 4 tråde lama - kun egnet til hækling - købt som godt tilbud fra Garnudsalg.
Det nederste blå består af 4 granny squares og er ligeldes 1x1 meter.
Hæklet med 3 tråde bomuld, hæklenål nr. 7.
Garnforbrug pr. tæppe ca. 1 kilo.
Det blå har jeg været 4 dage om at hækle.
Og en times tid til bagbeklædning.
Det lyse har fået fleece bagside og -kanter.
Det blå har fået satin bagside og kanter af T-shirt stof med Winnie the Pooh på.
Jeg kan godt lide sådan nogle projekter - det tærer heldigvis godt på garnlageret.
Jeg har testet begge tæpper i et kort øjeblik, og de holder ret godt på varmen.


I går var jeg i min studiekreds på Frederiksberg, og vi "kom til" at snakke skoler.
Nu har jeg siddet ved siden af Michael hver tirsdag i et halvt år, og først i går fandt vi ud af, at vi har gået i samme skole alle 10 år, og sandelig også boet på den samme vej.
Han kom i skole et år senere end mig, og vi har haft den samme klasselærer.
Det var først for nylig jeg fandt ud af klasselærerens fornavn, som er Ilse.
Michael kendte slet ikke hendes fornavn.
Jeg er med i FB-siden for min skole.

mandag den 20. marts 2017

Kattehår

Jeg er ved at gøre terrasse forårsklar - for det bliver godt vejr på min fødselsdag, og så gætter jeg på, at folk gerne vil en tur udenfor at sidde.
Black hund er jo en engel nu, og da han levede var det forbudt at komme i mine møbler. Han havde sin egen puf. Den måtte jeg til gengæld gerne sidde på....
Ingen hund, det får naboernes katte til at kigge forbi. Det har de nu altid gjort, men ikke så tæt på, for de vidste jo, at Black ville jage dem væk.
Nu har de kronede dage i mine havemøbler, og selvom jeg vipper hynderne op til lodret, kan de sandelig godt finde ud af at få dem ned i vandret.
Med en masse kattehår til følge. Det er jeg lidt - MEGET - træt.
Min niece foreslog sølvpapir.
Så jeg er på vej over for at købe sølvpapir.... og håber det hjælper.
Jeg ku jo også vippe stolene, men det glemmer jeg.
Og håber vask af hynder kan fjerne kattehårene. Hundehår var slemme at fjerne, det var ligesom de sugede sig fast.
Kattene er alle sammen meget søde og ret tamme, og vil gerne hilse på mig - eller jeg må hilse på dem. De skal bare blive nede på jorden. De skal heller ikke gå på bordene!!!

lørdag den 18. marts 2017

Ting tager tid

Et patchworktæppe med en skøn tyk fleecebagside til børnene ude i verdenen.
Det er syet udelukkende i rester.

Julen 2015 fik jeg et hæklet tæppe og en stor pude af mit barn (granny squares).
Et par uger efter fik jeg de to betræk som på billedet.
Jeg skulle bare selv sy bagbesklædning på.
Ting tager tid.
Det tog ca. 7 minutter pr. pude, for jeg havde bagbeklædningen - i form at to patchworkpuder i thaisilke med Dresdenplatter syet på.
Tharsilken tåler ikke stærkt lys, for de var falmet, og koboltblå og marineblå silke skal bevare farverne, det gjorde de så ikke, og blev lagt på lager.
Jeg havde svært ved at kassere dem, og godt godt for det, for bagsiderne var fine i farverne og nu ender de i sofaen igen.
2 ægte UFOer er endt som færdige puder.

fredag den 17. marts 2017

Et godt besøg

Jeg har været hos tandlægen i dag, og som altid er det et besøg med glæde.
Ved sidste besøg var min paradentose ikke alt for god, og det kunne være forårsaget af bl.a. stress. Jeg har tænkt en del over det, og har også fundet ud af hvornår det var og hvad det udløste det.
Ved dette besøg var der kun to tænder, der var "angrebet".
Så næste gang er der ingen "angreb".
"Angrebet" betyder to tænder med lommer på 5 mm. De øvrige ligger på 2-3, og min blødningsprocent lå på 8%. Det skal tandlægen indberette til et eller andet direktorat eller noget.
Efter behandlingen gik jeg glad ud i byen, som var ved at vågne.
Jeg skulle hen til Clausen, min yndlings tøjbutik, for de havde sandelig 20% på alt i butikken.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig en ny overdel til min fødselsdag.
Jeg fandt en. I 100% bomuld og hvidt som også er en af yndlingsfarverne. Jeg er meget glad for bomuld - jeg er jo frygtelig uldsart, og reagerer af og til også med kløe (specielt på armene) ved elastan.
Ha en skøn fredag.

torsdag den 16. marts 2017

Når der sker noget....

Når der sker noget ude i verdenen eller i privatsfæren, kan jeg godt lide at lægge mærke til min egen reaktion - fremfor at fokusere på begivenhederne.
Min svoger (Finns storebror) har fået kræft i endetarmen - jeg blev trist.
En veninde har haft voldsomme anfald (vistnok af nyresten) - jeg kunne mærke hendes smerte.
Min niece og hendes kæreste er gået fra hinanden - jeg blev meget trist.
Min datters hund kom voldsomt til skade - jeg var ganske rolig og tryg, for barnet er temmelig handlekraftig og hunden kom til dyrlægen omgående.
Et TV-program om børn på psyk og den unge pige, der led af anoreksi, og nægtede at spise og blev tvangsfodret - jeg underede mig meget over at jeg blev arrig over hendes reaktion.
Og den megakæmpekraftige dame, der satte sig på mig i S-toget. Jeg sad ved vinduet og der sad en mand ude ved midtergangen. Damen ville meget gerne sidde imellem os. Manden sov, så hun kunne jo ikke bede ham om at flytte sig. Men hun satte sig - først på mig med ½ kæmpelår, for siden af vrikke sit kæmpekorpus ned på plads. Jeg blev temmelig klemt - gad vist hvordan manden ved midtergangen følte det, nu han sov. Min bevægelsesfrihed var absolut ikke tilstedeværende. Min første tanke - kan du være der? derefter: det er da meget lettere at bede mig om at rejse mig, så du kan sidde behageligt. Jeg må nok indrømme, at jeg boblede lidt indvendigt over situationen, for den var ret komisk, og da vi havde kørt en enkelt station, lettede jeg bagdelen og forlod stillekupeen og gik ind i flexrummet, hvor der var et ledigt klapsæde.

Og det der garn

For et lille stykke tid siden kom datteren og svigersønnen forbi.
Jeg skulle "lige" have en førfødselsdagsgave - eller mange.
Bl.a. var der en "lille smule" garn i posen.
750 gram cascade.
Det bliver lagt på en hylde i øjenhøjde, mens jeg tænker over, hvad det skal bruges til.


onsdag den 15. marts 2017

De der hunde

Mille 8 år
Sjovt som livet kan forme sig.
Da jeg var barn, kom jeg/vi en del hos min moster og morbror i Rødovre. På vejen boede en irsk setter, og jeg var vildt bange for den.
I 1975, da min lille familie og jeg flyttede ind her på matriklen, ønskede 2/3 af familien en hund. Jeg HÅBEDE vildt og inderligt at de havde glemt deres ønske. NEJ, det gjorde de ikke. Jeg var stadig bange for hunde og ville bestemt ikke have en.
Demokratiet sejrede og flertallet vandt.
Få uger efter vi var flyttet ind her, skulle vi besøge min søster og svoger på Djursland. Min Finn havde undersøgt markedet  og diverse hundebøger for hvilken hund, der egnede sig til vores familie. Hans valg var faldet på en dalmatiner, og på det tidspunkt kostede en hvalp 2.000 kr.
Nå, vi drog til Jylland, og min svoger sagde, da han hørte prisen på en dalmatiner - hunde det er da ikke noget man giver penge for.
Han kiggede den lokale sprøjte igennem og fandt ud af, at hans inseminator (altså til hans grise) havde boxerhunde til salg. Til 400 kr. uden stamtavle og 450 kr. med stamtavle.
Vi kørte ude for at se på boxerhvalpene, og jeg totalt uinteresseret. Men mand og barn var solgt på stedet, og Sputnik - den sidste hvalp i kuldet - kom med os hjem. Manden lokkede alt det han kunne. Jeg havde kig på noget skønt keramik nede fra "hippierne" til en lige så stor formue som hunden. Vi indgik et kompromis - jeg fik min halve hund i form af keramikken og mand og barn fik ægte hund.
Barnet blev i det jyske hos moster et par uger og vi drog hjem til Sjælland med hund OG 5 HØNS I EN PAPKASSE. Vi var jo blevet parcelhusejere med meget jord til. Der var plads til det hele.
På vej hjem var hund og høns på bagsædet, og på et tidspunkt udbryder jeg: Gud jeg turde røre ved DEN. Det var altså en hanhund, så det skulle jo hedde HAM.
Kræet skulle jo have et navn. Mit barn gik meget op i bongotrommer i sin daginstitution på det tidspunkt, så selvfølgelig skulle han hedde Bongo, og det blev altså hans navn.
Han var en alfa hund af format og kun på et tidspunkt har jeg set alfahunden fortabt. 
Det var, da vi under udbygning af huset, lukkede trappen af for befordring til førstesalen - og vi mennesker besteg den via en stige. Vi kom jo ned igen.... og blev hilst hjertelig velkommen.
Vi mennesker skulle jo passe vores arbejde, og barnet var på ferie, så hunden blev ladt alene hjemme den første dag i sit nye hjem.
Manden skulle til aftenmøde, så jeg stod der med alle mine talenter og vidste intet som helst om hunde og hvad de spiser. Jeg stegte hamburgere og kogte kartofler til den lille hvalp, som spiste med stort velbehag. HØ, den var vist ikke gået i dag....
Bongo havde et skønt og aktivt boxer liv. Han blev næsten 14 år.  Inden hans afgang flyttede Tanja, boxer hun på 8 måneder, ind. De var sammen, de to, i nogle måneder. 
Det var mega svært at tage afsked med den kære Bongo.
Vi fik Tanja fra et internat. Hun var godt opdraget af sine tidligere ejere, MEN det fik jeg hurtigt ødelagt. Jeg er totalt uegnet til at opdrage hunde, for jeg synes det er så sjove og umiddelbare, så jeg griner af deres narrestreger.
Desværre fik Tanja kræft i svær grad, og blev opereret 3 gange. Det hjalp ikke en fis.
Vi havde anskaffet Max boxer flab i slutningen af 1996. Han gjorde sit allerbedste for at sno alle om en af sine poter. 
Bongo og Tanja havde kuperede haler. Max havde fået lov at beholde sin lange hale, og det gjorde ham kun mere charmerende.
På et tidspunkt forsøgte jeg at give Max lidt hundeopdragelse - sit dæk stå!!! - og hunden ville overhovedet ikke lystre.
Tanja lå inde i sin stol og hørte mine ordrer og Max reaktion. Hun kom humpende ud på tre ben (det 4. var kræftbefængt - selv efter operation) og sagde bare et dyt og velvalgt VUF. Jeg var dybt forbløffet, for Max hund makkede ret og opførte sig som en dydig hund.
Det var også en tung gang til dyrlægen med Tanja pigen - den der kræft en ret ubehagelig for både hund og mennesker.
I februar 2005 fik Max en voldsom hjerneblødning, og han drønede rundt ude i haven som en vanvittig. Min Finn ringede til mig på arbejdet. Om jeg ville skynde mig hjem. Finn var hjemmegående på det tidspunkt. Der er langt hjem fra Søborg til Køge. Inden jeg fik samlet mig sammen fra 8. sal i TV-Byen til at komme ned og pakke sammen, finde en bil og komme hjem til Køge - der gik næsten en time, og jeg bad til at jeg kom hjem i så god tid, at jeg kunne få sagt farvel til Max. Nix, 3 minutter inden jeg ankom, var han død.
Det var livet med 3 boxerhunde. 
Så skulle vi være uden hund for autocamperlivet trak.
Selvom det havde været der i en del år.
På det tidspunkt havde min Finn været hjemmegående i små 10 år (der var en dyb depression i vejen for arbejdslivet), og da vi nåede hen til december 2005, blev vi kontaktet af en god ven. Hans svigersøn havde en hund, som var fuldt uddannet jagthund, og som absolut IKKE ville apportere og hente byttet nede i Tryggevælde Å. Om vi ville have ham? Hvis nej, blev han aflivet.
Min Finn synes, at livet til tider kunne være lidt ensomt, så han synes da, at vi skulle sige ja.
Det er OK med mig, MEN DU går tur med dyret og fodrer ham.
Black flyttede ind den 28. december 2005.
Finn var ude at gå med ham TO gange og maden - ja gæt selv.
Altså, når man tager et dyr indenfor, skal det også passes ordentligt.
Stakkels Finn havde jo en kæmpe hjernesvulst, der trykkede på diverse centre i hans hjerne, så han mistede en del af sin almindelige logik og andet.
Heldigvis fik jeg da ødelagt Blacks gode opdragelse.
Men det fandt jeg da først ud af langt senere.
Finn og Black fik 8 gode måneder sammen, så flyttede husherren på hospital og senere plejehjem.
På et tidspunkt fik ham sagt klart og tydeligt: BLACKMAN.
Jeg vidste jo særdeles godt hvad han mente. Jeg brokkede mig dagligt over "den satans hund". Hunden skulle jo passes, det samme skulle mand, hus, have, fuldtidsjob og omgangskreds.
Så svaret kom da klart og tydeligt fra mig: Bare rolig, han bliver hos mig, til han forlader dette liv.
Og det gjorde han i april 2016. Næsten 13 år - og et pokkers godt hundeliv.
Det var mit liv med hunde, og det gjorde ikke spor om en ny hund flyttede ind, for jeg har lært at holde af hunde. MEN der flytter ingen hund ind, for der er både fordele og ulemper ved at have hund. Og en af ulemperne er pasning, når man skal ud at rejse - eller bare i byen, og måske overnatte. Så er der et hensyn ti en hund, man bestemt ikke kan sidde overhørig.
Så jeg har bestemt mig for at være egoistisk resten af mine dage.
Og være som en bedstemor og bare nyde andres hunde.