onsdag den 10. februar 2016

Angst, blodpropper, blodfortyndende m.v og en deodorant

I nogle dage havde der stået en pæn og ren plasticpose på jorden på en af de ruter, Black og jeg går. Plastikposer, der ligger/står på jorden, plejer at være ret nussede.
Jeg blev nysgerrig og gik og "sparkede" til den for at se hvad den indeholdt.
Den indeholdt medicin.
Jeg tog den med mig hjem og undersøgte indholdet.
Det var medicin mod angst, blodpropper, blodfortyndende, hjertemagnyler - og en deodorant.
Det var hentet på apoteket et par dage før.
Der stod et navn på pakkerne. Desværre er det et navn, som der er mange, der har - her i byen.
Jeg kontaktede politiet, og vi blev enige om, at det var godt, hvis jeg ville aflevere det på apoteket.
Der skal det jo i alle tilfælde også afleveres, hvis medicinen skal destrueres.
Som sagt, så gjort. Damen på apoteket vidste da lige, hvad hun skulle gøre - og jeg havde gjort, som jeg var blevet enig med politiet om.
Jeg har da sendt manden mange tanker, og håber at han havde lidt medicin på lager, så han har kunnet klare sig til han fik hentet noget nyt.
Gætter på at posen er faldet af hans cykel (jeg er god til at gætte, og det kan jo være at jeg gætter forkert).

tirsdag den 9. februar 2016

Arbejdermuseet

Alle gode gange tre - i går var tredje dag i træk, jeg skulle ud på oplevelser.
Jeg blev hentet i går formiddags af en veninde, der kom fra sit sommerhus i det sydlige, og vi kørte hjem til hende og fik frokost, hvorefter vi tog bussen ind til Arbejdermuseet.
Det er ganske interessant at besøge museet. Det er nu ikke så lang tid siden, jeg har været der sidst. Det var i forbindelse med en Kulturnat.
Der er mange ting i museet, vi husker, så vi blev enige om, at vi selv er ved at være museumsgenstande.
Kurt Ravn har indtalt en video, man kan høre om arbejdsforholdene.
Han fortalte bl.a. om en arbejder, der var komme ud for en grim arbejdsulykke, og man kan se hans flækkede træsko. Puha, det var grimme ikke pæne billeder, der kom op på den indre nethinde.
Indretningen af stuer og køkkener, der bliver vist - her er udviklingen heldigvis gået i den rigtige retning om bedre forhold. De første to køkkener, der var i de lejligheder, min Finn og jeg boede i, mindede meget om køkkenerne i museet. Vi boede i Indre By og på Nørrebro de første par år, vi var gift (og det er 50 år i år).
Da vi nåede cafeen, skulle vi have kaffe og kiksekage. Jeg har lavet mange kiksekager tidligere. Puha, hvor var den sød.
Museet lukkede kl. fire, så vi måtte skynde os at sluge den sidste slurk kaffe - og så ud i det københavnsk liv.
Torvehallerne blev besøgt igen og bagefter en tur rundt i byen. Vi var bl.a. inde i et par møbelforretninger for at ose - veninden vil gerne have et par nye lænestole, de gamle er for lave!!
Skøn dag igen, og benene var blevet godt trætte.

mandag den 8. februar 2016

Perlehøne og IKEA

Der var håndarbejdsmesse i Rødovre i weekenden. Jeg var derinde i går med en veninde.
Der var mange gode ting at dvæle ved. Vi var rundt ved alle standene et par gange. I første omgang bare for at se på alle de skønne ting. I anden omgang for at studere nærmere hvad vi kunne tænke os at få med hjem....
På min indkøbsliste stod kun korte strikkepinde nr 2,5. Jeg har lige købt lidt angora hos Garnudsalg og sådan en bluse skal strikkes på pinde 2,5. Der var ikke mange stande, der havde lige strikkepinde med, det var mest strømpepinde og knitpro systemet. Jeg var heldig, jeg fandt et par i 2,5.
Jeg holder meget af Tante Grøns stand og Geilsk standen.
Hos Geilsk hang en Perlehøne. Den måtte jeg prøve, og der kom garn med hjem til den. Hvid og kanterne skal strikkes i perlegrus med blå som kontrast. Garnet er bomuld, ramie og hamp. Er gået i gang med den.
Nu vi var i det københavnske, tog vi også turen ud til IKEA.
Jeg skulle nemlig returnere en lampe mit barn købte for mig lige før jul. Den var for stor.
Der var en del mennesker, men vi overlevede og fik de ting, der stod på indkøbslisten.
Vi var trætte, da vi havnede hjemme i Køge.
Skøn dag i godt selskab.

lørdag den 6. februar 2016

Rundetårn igen

For nogen tid siden var jeg i Rundetårn - og blev forpustet.
I dag har jeg været i Rundetårn igen, for der var nogle bekendte, der hørte om det, og så ville de også gerne.
Jeg meldte mig da også på banen igen.
Vi mødtes kl. 11 og begyndte opstigningen. Der var forbavsende mange mennesker - både danskere og turister - der ville op i tårnet.
Vi gik stille og roligt opad, og skulle kun holde en enkelt lille pause - for at træde af på naturens vegne.
Vi nåede HELT op og fik taget et par fotos ud over byens tage.
To af os lider af klaustrofobi og højdeskræk, men vi mærkede intet til det på den sidste meget smalle trappe, selvom der også kom modgående. Og helt oppe - ingen højdeskræk.
Det er jo helt fantastisk, når det kan lade sig gøre.
Denne gang blev jeg IKKE forpustet. Jeg har haft noget vejrtrækningsbøvl i et stykke tid - har ingen anelse om hvad det skyldes, det er væk nu.
Efter nedstigningen var vi sultne, og vi blev enige om at finde et sted at spise.
Vi gik hen til torvehallerne, og hos Un Mercato kunne vi få noget vegemad (to af os er vegetarer).
Vi fik vand til, og det var gratis!!
Ejendommeligt synes jeg at det er, at to af deltagerne er stokdøve. Den ene født næsten døv, og den anden begyndte at blive døv som 9-årig. Den ene taler i højt toneleje, som den anden ikke kunne høre, så jeg oversatte, for min stemme ligger i det dybe toneleje. De to døve diskuterede på et tidspunkt, og det var ret morsomt - med mundaflæsning, tegnsprog og det hele druknede i latter, for de kunne godt selv se det komiske i situationen.
Vi sagde farvel efter frokosten, og jeg var lidt rundt i torvehallerne, for de har mange fine grøntsager og krydderurter, men der kom ikke noget med hjem. Vi har jo vores gode torvedage her i Køge.
Jeg tog ind til Magasin, for jeg skulle ind for at købe 4 glas med rund bund. Jeg så dem første gang for mange år siden, men anskaffede dem ikke på det tidspunkt. Jeg har søgt dem af og til siden, og har så opdaget at Magasin har dem. Jeg troede egentlig, at det var et Holmegaard produkt, men det er det ikke.
Det er lidt sjovt med sådan et glas - det vælter ikke, men væsken skvulper godt rundt.
Just for fun.

fredag den 5. februar 2016

Pist væk

I går aftes var jeg til foredrag i Roskilde.
Jeg havde min nye skønne blå cowl på. Jeg er (var) meget glad for den.
I dag, da jeg skulle på første gåtur med Black, hang cowlen ikke på sin plads.
Stor var min forundring, og jeg måtte virkelig grave godt i hukommelsen for at genkalde mig vores "afgang" fra foredragslokalet.
Jeg var sikker på, at jeg havde den på, da vi gik.
Åbenbart ikke, for den ligger ikke i Vivis bil, og den er ikke her på matriklen.
Jeg må ringe på mandag for at høre om den har en hittekasse!
Eller håbe på, at den ligger i foredragslokalet, når vi skal til næste foredrag - om 2 uger.
Øv.

onsdag den 3. februar 2016

Strik

500 gram tyk alpaca er forvandlet til en cowl, hue og futter.
Futterne venter på en tur i vaskemaskinen.

Den lyserøde bluse og hue er til en eller anden lille pige ude i verdenen.
Den har været sjov at strikke.

Første tirsdag i måneden bliver månedens produktion hos nørklerne i Røde Kors sendt til Kliplev.
Næsten 4 kilo stof og garn er forvandlet til mit lille bidrag: 3 tæpper, 3 bluser, 2 huer og 10 poser.
Det hjælper dog ikke på mit stoflager, for jeg fik 4,7 kilo stof med hjem.
2 af poserne er syet af en gammel hængekøje, og vi blev enige om, at de poser er uopslidelige.
Ja, næsten alt kan bruges - til et eller andet fornuftigt.
 
 

mandag den 1. februar 2016

At træde dansen

Der var dans på programmet i går eftermiddags.
Lidt mere end halvanden time dansede vi. Det er primært kædedans, og som i mange andre sammenhænge er der flest kvinder. Godt det er kædedans.
Vi var ret mange i går - 15 stykker - og der var lige plads til os i lokalet, som er en førstesal i en privat villa.
Ejeren af huset er også danselæreren. Hun havde sat 4 lys midt i vores rundkreds og små fine erantis.
På et tidspunkt skulle vi bruge hele gulvet og flyttede lys og blomster. De kom tilbage, da vi vaar færdig med den dans! og stod hulter til bulter.
OCDen rørte på sig. De skal stå symmetrisk, synes jeg. Så de blev rettet, så de stod ordentligt.
Symmetri. Mit hus bærer meget lidt præg af symmetri. Jeg kan bedst lide at tingene står og hænger asymmetrisk.
Når dansen er slut, samles vi om en fælles buffet og hygger et par timer.
Jeg blev kun en halv times tid, for jeg var ret træt.
Det er godt at få rørt kroppen på en anden måde end bare gang og fitness.

søndag den 31. januar 2016

Julefrokost - lidt forsinket

Jeg var til julefrokost i går. Lidt forsinket - fordi personen, som stod for arrangementet fik hjerteproblemer, da den oprindelige frokost skulle finde sted - i november 2015.
Hun er frisk igen.
Hun havde fået lov af sit bofællesskab at låne deres fælleslokaler, hvor vi kunne være.
Desværre var der sygdom og andet forfald, så vi var kun 12. Vi var ellers 20 tilmeldte.
Vi er alle sammen medlem af den samme gruppe, og er friske på lidt af hvert.
Der er en spillemand i blandt os, og han havde sat sit grej op, og spillede op til dans - eller blot almindelig underholdning.
Og han spillede lige præcis musik for min smag.
Vi fik maden leveret fra slagteren i Rødovre Centret. (kan anbefales).
Jeg må igen trække på smilebåndet, for min mad (speciel levering) blev igen genstand for beundring - bare fordi den er så farverig, og flere af dem vil have vege-mad næste gang der er et lignende arrangement.
Den yngste i gruppen er 58 og den ældste er Celine, som også arrangerede. Hun er 84.
Hun er helt utrolig.
Vi var oppe at se hendes lejlighed, og blev enige om, at der kunne Bo Bedre godt komme på besøg.
Lidt i den romantiske stil, så smukt.
Et af hendes børn bor her i Køge, og hun er på besøg hver anden week-end, og hun elsker torvedagene - fuldstændig som mig, og så er hun også meget glad for at komme i min yndlingsrestaurant på Torvet - Vivaldi.
En helt igennem skøn dag.

fredag den 29. januar 2016

Handy woman - hm

En ny boks til at hænge på væggen er indkøbt til grydeskeer o.lign. 
Boremaskinen - min salig husbond gode gamle maskine med slag i - blev fundet frem.
Bor ligeledes og 2 huller til beslagene blev boret.
Beslagene sat op, boksen på, og skeerne på plads.
5 sekunder efter fald boksen ned.
Alt det skete i går.
Så på den igen i dag.
En gang imellem er logikken i uorden.
Jeg havde sat beslagene med bagsiden udad.
NU sidder boksen godt og sikkert.

Stangen til grydelågene blev flyttet over på kogeøen.
Den blev også sat op 2 gange.
Krogene skal jo vende udad og ikke indad.
Man kan da sige, at jeg gør arbejdet godt og grundigt.

torsdag den 28. januar 2016

Rundetårn

I går skulle jeg en tur i Magasin og bytte en vare.
Når jeg nu var i Staden, kunne jeg jo lige så godt vandre lidt rundt derinde, i stedet for at fare ned i Metroen, S-toget osv for at tage hjem.
Jeg har jo al den tid, jeg har lyst til - at fornøje mig med.
På min vandring ned gennem Købmagergade kom jeg jo forbi Rundetårn. 50 meter længere henne ad gaden, vendte jeg resolut om. En pludselig indskydelse.
Jeg ville nemlig op i tårnet.
Jeg var der mange gange i min skoletid.
Jeg har også været der et par gange i min ungdom og voksentilværelse - men det er mange år siden.

På et tidspunkt fik jeg konstateret åreforkalkning - værst i venstre ben, men dog kun meget lidt (set i forhold til hvor slemt det kan blive). Min læge sagde, at der kun er en måde at "kurere" det på, og det er ved at gå og gå og gå. Jeg har gået meget, og trænet meget i LOOP, og tror jeg kan sige mig "fri for" åreforkalkning i benene, fordi jeg har en meget stejl bakke tæt på hvor jeg bor, at den kan jeg gå op af - sammen med Black - uden at skulle stoppe op fordi benet skal have ilttilførsel.

Jeg startede i sneglen i det runde tårn. Da jeg nåede halvvejs - sådan cirka ved cafeen - måtte jeg stoppe op for at få vejret. Det var så passende at gå ind i cafeen og nyde Ib Spang Olsens udstilling.
Videre ud og op.
Da jeg nåede op til kyssebænken, skulle jeg lige have et par fotos ud over byen. Der sad en ung mand (udlænding) på bænken, og han kunne godt se, at jeg var forpustet. Han tilbød at gå op ad den sidste stejle og smalle trappe for at tælle trinene, så jeg kunne komme helt op.
Nej tak, jeg skal ikke videre op. Trappen er ret smal, og jeg lider en anelse af klaustrofobi, så det ville gå galt for mig.
Jeg sad så lidt på kyssebænken - uden at blive kysset, før jeg gik nedad igen.
Jeg tænkte på Christian den 4. både på op og nedturen, og også på den russiske zar og hans kone, som vist har kørt op og ned i karet (eller noget lignende) i tårnet.

Jeg kunne godt mærke mælkesyren i benene i en rum tid bagefter.

Rundetårs lokum

Ib Spang Olsens plakat