Godt nytår

GODT NYTÅR

og må det blive det bedste af det bedste.

Nytårsforsætter?

Nej, ikke her.

Blot ønsker og håb.

Mit håb for det kommende år er, at jeg kan gå hurtigere end i sneglefart.

For 10 dage siden var min dropfod "helt død". Ingen bevægelse at spore ud til storetåen og den næste tå. Det har der ellers været hele tiden.

Nedslående.

For et par dage siden observerede jeg at jeg kan bevæge tæerne i nedadgående retning, og der er også kommet lidt bevægelse op over foden fra storetåen.

Jeg vil juble når nerverne når hinanden igen og jeg kan gå almindeligt.

Et stille og optimistisk håb.

Glædelig jul

Alle i blogland og øvrige lande

Ønskes

Glædelig jul

Film, jul og mad

For nogen tid siden købte jeg DVD film hos Amazon i UK - gamle dansefilm. Deriblandt A Star Is Born med Judy Garland. Skøn film.
Biografklubben havde den på plakaten og vi så den for et par dage siden.
I hovedrollerne Lady Gaga og Bradley Cooper. De spillede helt fantastisk.
Historien var den samme som den med Judy Garland - blot var kulisserne up-to-date.
Gid en vis mand havde alkohol og drugs.
Det er lidt uhyggeligt at se tilbage i historien om unge musikere, der er døde i en alder af 27 år.
Men skøn film.

I går var jeg hos min fysse - dvs det var ikke den sædvanlige, men hos Christian, der kan noget med "strøm". Han er ved at tage en overbygning til sin fys-uddannelse, som kun tager 5 år. Imponerende.
Jeg har været hos Christian en gang tidligere i forløbet. Hvordan går det? spurgte han mig.
Han kunne selv konstatere, at det går dårligere.
Det er nervesystemet på bagsiden af højre ben, der ikke rigtig vil virke. Jeg kan næsten ikke løfte min egen vægt når jeg skal op af en trappe. Det lykkedes dog godt nok at komme på 4. sal hos vennerne i byen for nogle dage siden - også ned igen, godt hjulpet på vej af tyngdekraften.
Jeg fik at vide, at det ville være en god ide at komme til en bandagist i København, for at teste om en elektrisk dropfodskinne kunne være en løsning. Har fået tid lige i starten af januar.
Jeg skal også besøge min læge. I går ringede jeg for at få en tid - deres nye IT-system tillader ikke on-line tidsbestilling. Jeg ventede i telefonen fra kl. 11.05 til 13.55, og var en hel time som nr. et, og så blev jeg smidt af. Suk - og så var de gået på juleferie. Nå, jeg når det jeg skal....

Jeg skal holde jul med min lillebror med børn, børnebørn, kæreste og børn. Jeg har "meldt" mig ud af julegaveræset af flere forskellige årsager. MEN de små Nanna og Milan skal ha en gave - det bliver til deres børneopsparing. Altid rart at have en startkapital, når man skal flytte hjemmefra.
Min bror spurgte mig om jeg kunne have lyst til at lave en menu. Vi skal komme til gløgg og æbleskiver om eftermiddagen, og så skal hele familien lave mad sammen. Jeg sammensatte en menu - VEGETARISK (jeg kan jo næsten ikke andet) - og sendte den ud til alle. De svarede tilbage hvad de synes lød spændende, så sådan bliver det. Vegetarisk og en enkelt ret: frikadeller. Sejt, da hele bundtet - undtagen mig - er kødspisere.

Juleaften fejres her. Og jeg skal stege flæskesteg for første gang i mega mange år. Mon ikke jeg kan huske det? Og lave brun sovs til - af stegeskyen. Det skal nok blive festligt.

Strik og garn

Jeg har strikket en bluse for min brors kæreste. Hun er ellers selv god til at strikke, men denne gav hun op overfor. Den skal strikkes oppefra og ned - og der er mønster på hver pind (blonden foran).

Den er strikket i Canard Mohair - et trådet, og det trækker skævt. Jeg skulle have haft en ganske tynd følgetråd med for at undgå det. Det er for sent nu.

Noget ganske forfærdeligt garn at strikke af.

Billedet øverst er efter blusen er vasket og har været spændt op - alligevel ruller kanterne ganske let.

Billedet herunder er inden vask.

Sølle 110 gram vejer den … jeg har haft den på, og heldigvis sidder blonden lige.

Adventsgave fra mit barn - den første søndag i advent.

Vi holder begge to meget af frugt, så det var jo ganske passende med garn med navnet appelsin.

To varianter af turkis!

Jeg er ved at strikke model Magnum fra Önling - faktisk 2 styks.

En i sort, som absolut må vente til foråret med at blive færdig, for det er helt umuligt at se mønster i det sorte fluffy garn i denne mørke tid.

Så der blev købt turkisfarvet garn - det øverste nøgle på billedet herover - og her er det muligt at se mønsteret.

Sommerfuglen i København havde i week-enden 15% rabat på Hanne Falkenbergs modeller, så jeg bestilte et kit.

Model Tvist i hør/bomuld.

Farver er svære at gengive på billeder.

Jeg ville gerne have "noget i havfarver".

Jeg er til kølige og klare farver, så jeg blev enig med mig selv om, at turkis var godt.

Det nederste nøgle på billedet er turkis i HFs farvekollektion.

I min er det lige præcis en havfarve....

Kittet er årets julegave til mig selv.

Salt og peber - og det der teminalnoget

I går havde jeg besøg af 2 vidunderlige kvinder. Vi har lært hinanden at kende i en sen alder - pga musikken. Det har udviklet sig til et ganske skønt venskab.
De to af os er single kvinder og den tredje er gift med sit livs kærlighed. Det er så skønt at være - erfaring taler også her.
Den tredje af os har mistet sin smags- og lugtesans. Er i øvrigt ganske ligeglad med madlavning.... bare hun får nogle kalorier, så hun kan opretholde livet.
Jeg havde sammensat en herlig menu, og høstede mange anerkendende ord for min passion. Det er bare så skønt at få god feed-back.
Menuen var:
tærte med broccoli, spinal, løg, soltørrede tomater.
vegetarburgere
salat bestående af gulerødder, squash, pærer og skovsyre
salat: søde ovnstegte kartofter, lilla grønkål, kikærter (både bløde og ovnstegte), hasselnødder og feta.
Desserten var frisk ananas, som ingen orkede at spise, fordi mætheden var helt i top.
Tærten først, og salt- og peberbøsserne forblev pænt i køkkenet. Veninden uden smags- og lugtesans spurgte pænt efter dem, og hun hentede dem selv i køkkenet. Hun drejede salt ud over tærten uden at have smagt på den først.
Jeg undrede mig... er det gammel vane eller noget andet?
Jeg synes jo at det er en god ide at smage på maden inden man kommer salt på.
Må dog indrømme, at jeg putter altid salt på en æggemad inden jeg smager på den. Det må skyldes god genkendelse (=erfaring) at jeg godt kan lide salt på æg.
Har spurgt pænt om det er gammel vane eller hvad... og fået svar :-)
Holder meget af at observere mine omgivelser - absolut kun positivt. Og stille gode spørgsmål.

Jeg har sat mit LOOP medlemskab i bero en månedstid. Det er uendeligt kedeligt at træne i centeret, fordi jeg skal og lysten (=eget initiativ) mangler. Jeg vil hellere gå og gøre øvelser på egen hånd hjemme.
Så i dag skulle jeg ud at vandre. Det blev til ca. 3 km, og en tur til Køge by er jo altid velkommen. Det er torvedag onsdag, og jeg manglede avokado i køleskabet. Men den søde grønthandler på torvet havde ikke nogen, fordi han ikke kunne få dem til en god pris. Ærgerligt nok, så jeg må "nøjes med" supermarkedernes avokadoer.
Mens jeg var inde hos en af byens tehandlere, ringede min nye telefon. Jeg var en smule træt efter i går, så mens jeg rodede i lommen efter telefonen, fik jeg en smule overbalance, og telefonen endte på gulvet. Den var død som en sild derefter. Sigh - tænkte jeg - ny IPhone kaput??? Nix heldigvis ikke.
Det var min "verdens bedste lillebror", der ringede. Bedst som jeg købte gave (lakridste) til ham. Ejendommeligt.
Vel hjemme igen blev jeg opdateret på sidste nye på cancerfronten.
Han er nu "udnævnt" til terminalpatient. Det er der både fordele og ulemper ved.
Vi har lært hjemmefra at se yderst optimistisk og positivt på livet, så selvfølgelig er det de positive sider der vinder indpas.
Det danske sygehusvæsen kan ikke finde ud at behandle en patient med 2 kræftdiagnoser. Lillebror har lunge- og tarmkræft.
Så Odense UH kan ikke behandle hans tarmkræft med en ny behandlingsform fordi han har lungekræft. Suk.
Heldigvis har han været et par uger på en klinik i det tyske, der har taget toppen af lungekræften.
Og efterfølgende 3 uger på Bali, hvor han fandt ud af, at indtag af oksekød giver 3 dage på langs, fordi det er sandelig ikke godt for en kræfttarm at indtage kød.
I juni cyklede han Sjælland Rundt - en strækning på 305 km - i god form. I juli blev han og kæresten ramt af en hoste infektion, og derefter tabte lillebror al sin gode kondition. Han tabte sig, er blevet tappet for væske i maven op til flere gange. Han var nede på 74 kilo, ikke meget med en højde på 186 cm. Han er dog begyndt at tage på igen og vejer nu 80 kilo. Energi og humør er op og ned.
Kan det være anderledes? Næppe.
Vi skal ses til jul - eller rettere et par dage inden jul.
Med alle hans børn og børnebørn.
Han sætter stor pris på, at jeg sammensætter en menu.
Det skal IKKE være traditionel julemad.
Jamen altså - det er jo lige vand på min mølle  . med madlavning som passion.

Lidt jul

Det er ret begrænset hvad der er af julepynt her i huset.

For mange år siden købte min Finn og mig et juletræ af plastik. Det endte i affaldscontaineren for 12 år siden.

Nu har jeg købt et nyt hos Sirius - med lys.

Det står for foden af trappen og lyser hele dagen og natten med. Heldigvis for LED lamper...

Juledugene ligger pænt på bordene, og der står julestjerner rundt omkring.

Og nogle lyskæder pynter i vinduerne.

De fleste af de levende lys er skiftet ud med lys med batterier...

Julefilm og julemusik

skønt med december.

Jeg skal til julehygge hos venner i næste uge, og det er et meget julepyntet og smukt hus, så selvfølgelig skal de da have et par julegrydelapper.

Serier

Jeg har temmelig mange serier på DVD - og de fleste er set mere end en gang.
Jeg har også mange film på DVD.
For nylig fik jeg en fiks ide om, at jeg ville have nogle dansefilm. Altså, Amazon UK blev besøgt, og der landede 7-8 film af ældre dato i min brevboks. De fleste af dem kostede 0,01 engelske pund + porto, så det var til at overse. De er set, og bliver sat på lager til en anden god gang, jeg får lyst til at se dem.
Jeg har "kun" en husantenne, og det betyder, at jeg kun kan se DRs kanaler (man er vel loyal over for sin gamle arbejdsplads).
MEN det er ret begrænset hvad jeg har lyst til at se fra deres kanaler.
Da jeg hørte, at DR skulle nedskære budgettet med 20% og licensen over skatten, blev jeg enig med mig selv om, at når det skete, ville jeg have et abonnement hos Netflix.
Det fik jeg i week-enden. Jeg bestilte det med kun 1 tilslutning (TV, computer eller Ipad/telefon). - jeg er jo kun mig. Det gik ret kvikt med at få tilsluttet computer og Ipad.
Da det så blev aften og sofatid og jeg ville se en serie på kanalen, var der store vanskeligheder med at få den til at virke på SmartTV.
Netflix har en lige så god onlinehjælp som Apple, så det lykkedes efter adskillige forsøg. Tænd og sluk, tænd og sluk - er jo altid en god løsning.
Når jeg slukker for skinnen med samtlige tilslutninger, slukker jeg også for min egen server. Og den er mega længe om at vågne. Rød lampe i lang, lang tid. Tænd og sluk, og så vente, vente vente.
Tålmodighed er en dyd.
Og jeg ser serier nu.
Hyggeligt til morgenkaffen.

Puccini

Jeg har stor glæde af at gå i OPERABIO - i Imperialbio med 2 veninder, jeg deler glæden med.
I dag var det tid igen.
Vi så PUCCINIs
The golden girl (frit oversat fra italiensk).
Meget mærkeligt - vi blev alle overrasket, for operaen havde happy end.
Ingen af dem døde, selvom der var mega meget drama hele vejen igennem.
Sådan er de fleste af de gamle operaer jo bygget op, så det var en "nice surprice".
Vi kom ikke i Tivoli i dag eller ud at spise, for en af veninderne har fødselsdag, og den anden skulle med her til aften.
Det passede mig svært godt, for jeg var en smule træt efter selskabelighed her eneste dag hele ugen.
Da jeg kom til Køge, var der noget ventetid på bussen, så jeg kunne da lige bevæge mig hen i den nye gågade og købe en julegave.
Ih, hvor var det sødt og kært, det jeg fik købt.
Dejligt, når ønske og indkøb kan finde harmoni.

Indkøb

Det er Black Friday i dag.
Jeg har været en tur i Køge by i dag, for jeg skulle ud at besøge Patchworkbutikken. Det er farligt for sådan en som mig - jeg kan altså købe hele butikken.
Jeg var dog ret stolt, da jeg forlod butikken, for jeg købte kun hvad der stod på min indkøbsseddel.
Det er så fint, at de også gav 20% på stoffet.
Jeg skulle også lige i Bog og Ide, for der stod også en kalender for 2019 på sedlen.
Et par andre småting kom også med hjem.
Der var megalange køer alle vegne.
Jeg skulle også hos Isenkræmmeren, det opgav jeg, og heldigvis for internethandlen... så jeg fik de ønskede ting.

I går var jeg en tur i Stoff og Stil i Hedehusene, og jeg tænker tilbage til gamle dage, da jeg syede næsten alt selv. Det var i gamle dage, som dog kun ligger 8-10 år tilbage i tiden. Nu gider jeg ikke rigtig mere - behovet er heller ikke så stort, og jeg får min lyst styret ved at sy til børnene ude i verden.
Igen var jeg ret stolt, for jeg kom dog kun ud med de ting, der stod på indkøbssedlen.

Værre er det, når jeg går i supermarkedet, for der er mange skønne fristelser til madlavningen, og ofte kommer jeg ud med mere end der står på sedlen. Næsten ALT bliver spist - jeg er stor tilhænger af undgå madspild. Det sker dog, at lidt rugbrød eller boller ryger ud til fuglene.
Når nu passionen syning er skiftet ud med madlavning.

Og når jeg nu alligevel var nordpå, var det jo nærliggende at ringe til mit barn for at spørge om hun gav en kop kaffe. Jeg trængte også til et kram - det fik jeg i rigelige mængder både af barn og hund.

Strikke-hygge-eftermiddag

Jeg var en tur i sognegården i Herfølge sammen med ca. 100 andre nørklere fra Røde Kors.

Køge, Fakse, Bjæverskov m.v. afdelingerne.

Conny F. som "bestyrer" nørkleprogramme hos RK var på besøg og holde foredrag om hvad der foregår.

Hun fortalte bl.a. at de 5.500 nørklere, som strikker og syr til børnene, producerer ca. 30 tons tøj om året.

Det er pænt meget.

Mange bække små gør en stor å - er der et gammelt ordsprog der lyder.

Meget passende her.

Det var hyggeligt at sidde stille et par timer og bare strikke - og spise skønne kager.

De forskellige afdelinger havde taget noget af deres produktion med.

Noget var til salg og andet var til nødhjælpen.

Flotte ting.

Nogle strikker kun til nødhjælp til børnene og andre strikker også ting der bliver solgt i butikkerne.

Jeg fremstiller kun til nødhjælpen...

Smukt tæppe, ikke?

Nogle af tæpperne bliver også uddelt til asylcentre her i landet.