Udskrevet

Jeg jubler.
Mit barn er udskrevet.
Uuuuh, hvor hun glædede sig til gensynet med mand og hunde.

Isolation - og en bog

I går skulle jeg hente en bog på biblioteket, som jeg har ventet på en måneds tid.
Der er en første gang - som der også er en sidste gang - for alting.
Bogen udkom den 27. januar i år, og jeg blev skrevet op til den den 28. januar. Den skulle lige igennem en indbinding, registrering osv.
Så jeg kunne hente en splinterny og lækker bog.
Titlen er Pigen uden navn skrevet af Christina Baker Kline.
Den kom med i toget til Herlev hospital.
Jeg havde på fornemmelsen, at jeg skulle vente med at åbne bogen til hjemturen.

Barnet mit er stadig i isolation, og de har stadig ikke noget nyt om, hvad der er i vejen med hende.
I går var hun ret utilpas af kvalme og lign., og da vi havde snakket et par timer faldt hun i en sød søvn. Skønt at betragte sit sovende barn. Hun har altid sovet helt stille. Tankerne gik helt naturligt tilbage til hendes barndom.
Jeg tog bogen op af tasken, og så var jeg i isolation.
Anbragt isolation og selvvalgt isolation er to vidt forskellige ting - naturligvis.

Lidt mere end en time tager turen hjem, så selvfølgelig læste jeg.
Og fortsatte efter sen aftensmad.
Jeg vågnede ved 3 tiden i nat og tog bogen og læste videre.
I formiddags var den læst færdig. 325 velskrevne sider.

Det er kun ganske lidt jeg læser nu om dage, men når jeg først bliver indfanget af en handling, slipper jeg først bogen, når den er læst færdig (næsten!!).

Bogen handler om Molly på 17, der er anbragt i familiepleje og om Vivian på 91, der var et af 200.000 togbørn der blev sendt fra New York til vesten, hvor de blev brugt som gratis arbejdskraft. De to har meget til fælles.
Gribende læsning.

I isolation

I går morges fik jeg en SMS fra barnet om, at hun er kommet i isolation.
Jeg måtte gerne komme ind til hende og skulle bare følge forholdsreglerne (vaske og spritte hænder ved ind- og udgang). Værre er det for personalet - det skal ligne rummænd med maske, handsker og et stort forklæde/kittel i noget plastiklignende materiale, og de er ved at dø af varme.
Hun er sat i behandling med influenzamedicin, og får stadig ilt.
Lægerne kan ikke finde årsagen til hendes lave peakflow, så der arbejdes på højtryk.
Hun får stadig ilt, for de gamle vaner med at bruge nakke- og mavemuskler til at trække vejret naturligt er kommet i brug igen, og det giver jo andre gener.
Underligt, når hun ilter sit blod næsten 100%.
Alt ser ud til at være helt OK - bortset fra den besværlige vejrtrækning.
Humøret er i top, og vi fik rørt lattermusklerne igen i går.
Se, det er jo en kæmpe fordel at være fri af arbejdsmarkedet, så jeg kunne jo komme, når det passede ind i systemet og være lige så længe, jeg lystede. Jeg blev så længe, at myldretidstrafikken var overstået.

Indlæggelsen fortsat

Jeg var træt i går, så jeg havde aftalt med min datter og svigersøn at jeg lige snuppede en powernap, mens de ventede på ambulancen.
Powernappen varede altså en time...
Riget havde fundet en plads til hende på Herlev Hospital, så jeg kørte straks til Herlev.
Det er altså megastort, og det lykkedes at finde Akutmodtagelsen og stuen barnet lå på. Med iltslange i næsen!
De havde allerede været ret effektive. Blodprøver og nogle andre prøver var i proces.
Der manglede kun røntgen og EKG (tror jeg det hedder).
Tænk, det tager kun 1½ time, så er blodprøverne analyseret. Imponerende.
Røntgen og EKG blev også overstået.
Heldigvis er både mor og barn i besiddelse af højt humør, og barnet også skøn humor. Vi kan altid finde noget morsomt i enhver situation. Også denne lidt kedelige en, for jeg tror på, at det er ganske ubehageligt ikke at kunne trække vejret. Der gik ikke mange minutter, før vi sendte latteren ud i æteren (vi gjorde det så stille det er muligt).
Et par timer efter min ankomst kom der et par læger og snakkede med barnet (og mig).
Inden de indleder en behandling, vil de lige konferere med barnets læge på Riget.
Mit barn er jo "hard-core patient" - tænker jeg godt kan udtrykke det sådan....
Prøverne viste absolut ingenting "farligt". Alt er fint, så de gætter på at det er en virus, der forårsager det svære vejrtrækningsproblem.

Ventetid - indlæggelse - og dagen derpå

Dagen i går med at fejre og overraske min lillebror var skøn, vidunderlig og dejlig.
Han blev MEGET overrasket - og dybt taknemmelig for det hele.
Hans kæreste ligeså.
Jeg gjorde mit bedste for at nyde hvert minut (jeg er ret god til at leve i nuet).
MEN
og hvorfor skal der næsten altid være et men?
Lige da jeg havde sat mig ind i min bil ved middagstid ringede min svigersøn, at min datter skulle indlægges.
Hun har mega svært ved at trække vejret.
Nogle timer senere var indlæggelsen suspenderet, fordi hendes afdeling på Riget er overbelagt.
I dag bliver hun altså indlagt. De skal bare lige finde en plads til hende.
Så jeg venter på hendes telefonopringning om at jeg godt kan tage af sted til Riget. Hun vil meget gerne have sin mor tæt på.
Hendes peakflow er faldet fra det normale 300 til 200, og det er meget lidt godt.
Min svigersøn er også syg af rigtig influenza, og han er ude af stand til at køre bil, så han bliver hjemme.
Ventetid ....
og det er ikke den søde ventetid

Rund fødselsdag - TIL LYKKE

STORT og HJERTELIGT til lykke til min lillebror.
Han bliver 60 år i dag.
Han har inviteret til middag på Humlebæk gamle kro.
Hans kæreste har aflyst middagen.
Det ved han selvfølgelig ikke.
Vi har haft det temmelig morsomt og vi er SÅ spændte på dagen i dag.
Fordi kæresten har arrangeret stort SURPRICEparty for ham.
Hun har inviteret hans kollegaer, hans loge, deres naboer, deres venner og familierne på begge sider.
Det bliver til en anseelig flok.
De har begge to fri i dag, og hun har inviteret ham på frokost.
Lige så snart de er ude af døren, sender hun besked til deres børn og mig, om at kysten er klar.
Vi har fået en lang liste med instruktioner, for vi skal jo dække bord og pynte op. Maden kommer udefra, og vi skal rundt til naboerne for at hente drikkevarer.
Vi har et par timer til at ordne huset.
Gæsterne er inviteret til kl. 15, og hun regner med at de er tilbage lidt over tre.
Jeg står klar med kameraet.
Lillebror bliver MEGET overrasket. Det har han bare at blive.

Jeg kan godt skrive det her på min blog, for han kender ikke til den.
Jeg kan også godt skrive, at han snyder os for et sølvbryllup i dag, for han er blevet skilt for nogle år siden. Så snyder vi bare ham, og holder SURPRICE for ham.

Gæstebud

I løbet af marts skal jeg have en del gæster til spisning og skøn hygge.
Hver dag hele året rundt spiser jeg selv kun grøntsager - altså primært vegetarisk (ikke vegansk, for jeg elsker æg og ost).
Når jeg får gæster på besøg, der er kødspisere, skal de have kød.
Black er hund og altså et rovdyr, og rovdyr spiser kød. Så selvfølgelig får han også kød.
Jeg er god til at lave retter med mørbrad, men hvor er jeg dog træt af at servere det næsten konstant.
Så nu har jeg sendt et nødråb ud rette sted, for at hente ny inspiration.
Det er selvfølgelig bare at slå op på nettet, men det er sjovere at spørge folk, der spiser kød.
Jeg er ret spændt på hvad de foreslår.
For der skal ny inspiration til - og gerne et godt resultat på tallerkenerne.

På udstilling

For en rum tid siden var der en FB ven, der skrev, at han havde nogle billeder til vurdering hos et kunstudvalg, og de kom muligvis med på en censureret udstilling.

Kort tid efter annoncerede han at han havde fået 2 billeder med på udstillingen.

I går så jeg udstillingen.

En meget flot og spændende udstilling.

Der var vagt på udstillingen, og "vagten" var også udstiller.

Hun kunne berette - både om udstillingen og om egne værker.

Ovennævnte billede er en kunstner, der havde "for meget garn" og fandt på at vikle dem om

den inderste del af en bollesprøjte.

Fantasifuldt.

Mig selv, jeg er lidt mere jordnær - og bruger garnet til

børnene (children of the world) ude i verdenen, så de kan få tøj på kroppen og holde varmen.

Min vens to billeder.

De hollændere

Jeg har fået brev - fra en hollandsk pennevenindes mand og datter.
Hun fylder 65 år i næste måned, og har - ligesom mig - en hel del pennevenner rundt om i verdenen.
Manden og datteren vil gerne have en speciel hilsen fra mig (og alle de andre pennevenner), som de vil samle i et album, som de vil overrække på hendes fødselsdag.
Hilsenen må meget gerne indeholde et digt eller anden tekst med et billede af mig, mit hjem eller min by.
Selvfølgelig skulle det da være Martsvioler af H.C. Andersen.
Og jeg har fået google til at oversætte til både engelsk og hollandsk.
Det engelske kan jeg selv læse korrektur på - om google har gjort det rigtigt. Det er værre med det hollandske. Det forstår jeg ikke et eneste ord af.
Foto - jeg må have fat i en, der kan fotografere mig, for helt ærligt - selfies synes jeg ikke ret godt om.
Penneveninden og hendes mand har besøgt mig et par gange, når de har været på vej på ferie til Norge og har taget et par overnatninger på campingpladsen her i byen.
Penneveninden og jeg har korresponderet siden starten af 1990erne.
En skøn ide som jeg håber alle pennevennerne vil deltage i.

Martsviolerne

Sig himlen hvælver saa reen og klar.
Isblomster fryse paa Rudens Glar.
I Solens Flamme saa smukt de staa,
En Yngling kommer og seer derpaa.
Men som han paa de Blomster seer.
To Pige-Øjne derude leer.
Saa skjønne Blomster han aldrig saa.
To Martsvioler saa smukke blaae,
Isblomsten smelter ved Kindens Brand
Vor Herre hjelpe den unge Mand.

Kongernes elskerinder

I lørdags havde jeg tilmeldt mig til en guidet rundvisning på Christiansborg, som Slots- og Ejendomsstyrelsen havde arrangeret, og i anledning af Valentins dag var emnet kongernes elskerinder.

Det var en 2 timers vandring, hvor vi var nede i dybet, i hofteatret og i riddersalen.

Det imponerende tårn på slottet.

Krone bil.

Nede i dybet - 3 hoveder på stager.

Ganske uhyggeligt - også med tanke på at det har fundet sted i tidligere tider.

.

En model af Blåtårn

Riddersalen med Dronningens gobeliner.

Jeg har ikke set dem tidligere, men kun Bjørn Nørgaards tegninger, som findes på Skitsesamlingen her i Køge.

De er ganske imponerende.

En enkelt kongelig porcelæns"noget". Den stod på en piedestal, og var en hel del højere end mig.

Hofteatret.

Rundviseren var en ung dame, der ejede noget så sjældent som fortælleglæde, og hun kunne sandelig sin danmarkshistorie.

Vi hørte om Kirsten Munk, Anne Sofie Rewentlow og Grevinde Danner og en mere jeg ikke lige kan huske hvad hed.

Sandelig en spændende oplevelse.

Jeg nåede lige at komme hjem, så fik jeg besøg af min bror og hans familie.

Hans "bonus" søn havde været et halvt år i Irland som led i sit studie til IT et eller andet, og han havde gave med til mig:

3 specielle øl hjembragt fra Irland.

Da klokken var 10 om aftenen, sagde jeg, at de skulle køre hjem, for jeg var megatræt.

En vidunderlig dag.