Træt og udkørt

En meget sjælden gang imellem bliver jeg træt og udkørt. Det er jeg lige præcis i dag.
Jeg var henne at træne hos min fys i går i en times tid. Det var ganske morsomt...
Der kommer mange forskellige "skæbner". Jeg var på hold med en dame, der havde haft en hjerneblødning og en, der var et trafikuheld. Der var også to herrer til stede i det store lokale, og det var også to trafikuheld.
Musikken sluttede, og en af de to herrer bad fyssen om at finde noget nyt musik. Inden fyssen kom så langt... brød jeg ud i sang og bød den ene af de to herrer op til dans. Jeg har store vanskeligheder med at neje, så det har nok set yndigt ud, da jeg nejede og bukkede i skøn forening. Men han fik rejst sig fra briksen (han gik altså dårligere end jeg gør)og vi snuppede en vals! Tihi, jeg ved ikke hvad det tempo hedder - men det var ganske morsomt, for den sorte humor var også på færde. Det er en god hjælp, når fysikken er i udu.
Godt humør og en god latter smitter.
Jeg trænede en god times tid og fik strøm på benet. Gad vist om det snart hjælper, så jeg kan gå nogenlunde normalt igen.
I dag har jeg været i LOOP - og har vist trænet lidt intensivt, for det resulterede i, at det var lidt vanskeligt at vandre over til bussen.
Det gør vist heller ikke trætheden bedre, at jeg har slået græs i formiddags. Græsset gror vist 10 cm om dagen, så det er bare med at "slå det". Det har jo også været en sommer "fri for at slå græs", så det er ligesom græsset tænker, nu skal de have. Jeg er stadig betaget over den flotte farve.
Og et andet fænomen, jeg ALDRIG tidligere har oplevet. Mine bregner visnede fuldstændig ned, og de er begyndt at skyde igen. Også i den mest lysegrønne forårsfarve.
Måske er jeg også træt og udkørt, fordi jeg tænker meget på min lillebror.
Jeg var 9 år, da han blev født, og lige fra den første dag har jeg følt at jeg skulle passe på ham. Jeg passede meget på ham, da han var lille - med den største glæde.
Og følelsen er stadig intakt.
Mit største ønske er at han bliver rask, selvom prognoserne er ret dystre.

Dagens muntre indslag

Der var post til mig i E-boks - fra Region Sjælland, kunne jeg se i min egen mailboks.
Hvad vil de, tænkte jeg?
Det var sandelig en indkaldelse til røntgen af mit knæ.
Stor var min undren....
Ved en opringning til røntgenklinikken fik jeg at vide, at det var min læge, der kort efter mit sidste besøg havde sendt henvisningen af sted, for han vil vide om jeg har gigt i knæet.
Jeg kan ikke lade være med at være munter over det.... som den lattermilde person jeg jo er.
Lægen har bare glemt at fortælle mig, at han har sendt henvisningen afsted.
MEN
det er jo ganske godt, at han gør det....
bare fordi jeg skal blive god i mit ben igen.

Fridag?

For længe siden startede jeg med at gå i svømmehallen. Det var godt at komme over vandskrækgrænsen og bare være i vandet. Jeg svømmer dog ikke, men hægter mig fast i barren og bruger benene - som fyssen foreskriver - i 20 minutter. Hen i sofaen i morskabsbassinet og nyde boblerne i vandet, mens benene er i aktivitet. Sidenhen i varmtvandsboblebassin i 15 minutter. Og afslutningsvis i sauna - og det elsker jeg.
Motionscenteret i svømmehallen bliver også besøgt - ca. 30 minutters god bentræning.

Fyssen synes, jeg skulle besøge min læge og få en ny henvisning til neurologerne på Roskilde sygehus, så jeg kan få sat en nærmere diagnose på, hvad der er galt med mit ben (når nu hoved og rygrad intet fejler).
Fyssen brugte en hel aften på at skrive en rapport om mig og mit aktivitetsniveau til min læge.
Ved dette besøg hos fyssen fik jeg strøm sat til det nederste af benet. Det kilder... og efterfølgende var jeg i deres træningscenter og fik vist en masse gode øvelser.
Så da jeg forlod fyssen, kørte jeg hen i Loop og meldte mig ind igen. Jeg har været der hver dag i de sidste 10 dage (dog med undtagelse, da jeg skulle besøg venner på Frederiksberg, som bor på 4. sal UDEN elevator og en pæn lang gåtur fra de offentlige transportmidler).

Ved besøget hos min læge - han havde ikke fået nogen rapport fra fyssen!! og ej heller brevet fra neurologen om afvisningen fra Roskilde.
Hvad sker der dog med den kommunikation gennem ledningerne?
Men han ville ikke give en ny henvisning til Roskilde, for de ville bare afvise den igen.
Så han skrev dog en ny henvisning til fyssen, og fandt ud af, at jeg kan få besøgene der vederlagsfrit - bare fordi det er neurologisk. Jeg er uendelig taknemmelig, for et besøg hos fyssen koster 172 kr. pr. gang.

Jeg har fået et LOOP tjek - det er op på vægten, der måler en masse værdier. Muskel- og fedtmasse, vandprocent, abdormialt fedt - metabolsk alder og vægt. Alle mine værdier er de samme som da jeg forlod LOOP sidste sommer. Det er jo ikke så ringe.

Man kan læse mange steder, at raske gåture er lige så godt som at gå i fitness. Jeg har gjort mit bedste for at gå og gå, men det gør mit ben ekstremt træt at gå 3 km. Det er også noget svagt i det - i forhold til det andet. Så der bliver trænet godt og grundigt med benmaskinerne.
3 måneder tager det at bygge musklerne op og 3 uger om at nedbryde dem.
Så om et par måneder forventer jeg et godt resultat.
Der er sket en lillebitte smule fremgang med den dropfod - jeg kan løfte storetåen nu.
Jeg lærer sandelig tålmodighed.

For et par nætter siden havde jeg den skønneste drøm: jeg kunne gå normalt. Så vågnede jeg og da jeg rejste mig fra sengen, klaskede foden mod gulvet som den plejer.
Det var dog en skøn drøm.

Som der en gang stod i ATS i Politiken:
hun var i den syvende himmel og med et brag var hun i ottende måned.
Ja, det er jo også august måned nu - den ottende måned.

Jeg tror jeg holder fri fra fitness i dag....

To mænd. Og en dame

For nogle år siden blev jeg kontaktet pr brev af en ung mand fra Tyskland. Ung = 40 år.
Han har en kæreste i Danmark og vil gerne lære dansk - både skriftligt og mundtligt.
Jeg kunne jo hjælpe med det skriftlige ved at skrive på dansk til ham.
Så ja, vi blev pennevenner.
De to unge mænd har deres udfordringer, for de vil jo meget gerne bo det samme sted.
Foreløbig bor de i hvert sit land og pendler hvert weekend.
Så vidt jeg husker vedtog Tyskland sidste år, at to af samme køn kunne gifte sig.
Det er jo mange år siden det blev muligt i Danmark.
De to unge mænd blev gift i slutningen af juli - her i Danmark.
Jeg har set billeder og videoer... og finder det lidt morsomt, da brudeparret kører fra bryllupsfesten i en flot pyntet bil, at chaufføren er ...en KVINDE.

Babettes gæstebud

For nogen tid siden besøgte jeg Rungstedlund sammen med oplevelsesgruppen.
Et spændende besøg - og i spisestuen var der dækket op til Babettes gæstebud.
Det sker meget sjældent at jeg ser i TV Guiden.
Det kom jeg til i dag, og hvad skuer mit øje?
I aften sender DR K
Babettes gæstebud
kl. 20.
Så i aften vil det forunderlige ske, at mit TV bliver tændt.

MUSICALS
Igennem et par år har jeg tænkt tanken, at jeg gerne vil være den glade ejer af nogle dansefilm.
Når nu benene er sådan lidt anderledes og vakkelvorne, og ikke rigtig vil lystre hjernens ønsker om dansetrin, må det jo være nærliggende at se det på film.
I min ret store DVD film samling er der kun få dansefilm, så jeg har været på besøg hos Amazon i det engelske og bestilt 9 dansefilm/musicals. Alle sammen brugt og priserne svinger fra 0,01 til 0,99 pund + porto. Det er da priser for en pensionist.
De 6 er ankommet.

80 år

Jeg har været til fødselsdag i dag.
Min svoger fyldte rundt for en måned siden, men da var han i Spanien.
Så det blev i dag vi skulle fejre ham.
Han havde inviteret til brunch på Korporalskroen i Karlslunde.
Skøn buffet.
Jeg har jo været i min svigerfamilie siden 1961, og der har været mange fester, så det var skønt at gense svogers gamle venner helt tilbage fra ungdommen. Det er jo fem år siden jeg har set dem sidst.
Vi var over 40 personer, og de 15 var familiemedlemmer.
Af hele den store flok - i den ende af livet -er det skønt at konstatere, at vi kun var 3 hvis ægtefæller er gået hinsides.
Svogers ældste barn er 58, og nr. to barn er 36.
Han og hans nuværende kone (det er den tredje) har kobberbryllup næste år, så er der fest igen.
Det er tankevækkende at min svoger er den ældste i sin søskendeflok, og den eneste tilbagelevende. Han er også den der hele sit liv har været den mest raske. Og han var også den, der havde den største appetit, også til det søde. Lillesøster og -bror ville overhovedet ikke have kage... eller ret meget mad. Deres "slik" bestod af de røde pølser i køleskabet. Ejendommelig vane, ikke?
Det var skønt at blive opdateret hvordan mine niecer og deres familier trives.

Ny titel: PhD

Jeg er blevet præsenteret for en ny titel, som jeg i hvert fald også kan smykke mig med:
PhD
og i mit tilfælde betyder det PENSIONIST HELE DAGEN.
Skøn titel.
Jeg har været på udflugt i dag.
Min datter og svigersøn har endelig fået deres nye lækre campingvogn og holder ferie i den i Karrebæksminde.
Det har de gjort adskillige gange før, og traditionen tro skal jeg være campist for en dag.
Vi mødes i Næstved Storcenter, tager en runde og kører så ud til campingpladsen.
Til en skøn frokost.
Det var som altid skønt at være sammen med dem på camping, og jeg igen konstatere, at jeg overhovedet IKKE savner campinglivet, hverken i campingvogn eller autocamper.
Min første campingferie var i 1962 og den sidste var i 2006, så jeg har vist udlevet det at være campist.

Strik og sølvbede

5 nøgler hør/bomuld har jeg brugt til denne sommetop.

Den er til min datter.

Hun strikker også selv, men dette garn ville hendes hænder helst ikke have med at gøre, så hun spurgte om jeg ville strikke den.

Selvfølgelig.

Det er en model fra Drops, og den voldte nogle problemer i starten.

Indtil jeg begyndte at tælle...

Det viste sig, der var fejl i mønsteret, og havde jeg læst nede i kommentarerne til opskriften, kunne jeg se rettelserne.

Det gjorde jeg bare ikke, så jeg trevlede op et par gange.

Og lige et billede af mine sølvbeder - de er helt enorm store.

Jeg kan blive mæt af et enkelt blad.

Jeg skærer det grønne fri af stænglen, og bruger det lige som spinat.

Stænglen skærer jeg i små stykker og steger på panden i olie - sammen med nogle andre grøntsager.

De står i plantekasserne sammen med krydderurter, og bliver vandet godt.

En sejr

Min fysse har foreslået, at jeg svømmer.
Det er mindst 15 år siden jeg har været i en svømmehal, måske nærmere 20år.
Utallige er de gange jeg har gennemført svømmekurser. Også for vandskrækkere - et par gange.
Det er aldrig - som i aldrig nogensinde - lykkedes for mig at blive fortrolig med vandet.
I det mindste er jeg ikke bange for vandet mere, nu har jeg bare STOR respekt for det.
I sidste uge var jeg i svømmelands reception her i Køge og købe et ti turskort for pensionister til både deres motionscenter og svømmelandet.
I DAG tog jeg mig ret voldsomt sammen og kørte derop.
Først en tur i motionscentret, jeg havde spurgt om de havde en “benpresser”, det har de.
Det er ligesom jeg ingen kraft har i højre ben. Jeg kan nu godt skubbe lægerne og fyssen væk, når de beder mig om det.
En dropfod og deraf lammede muskler til foden giver en sjov gang... jeg bruger jo hele benet for at kunne løfte foden, og al gang som tidligere foregik i løb foregår nu i et meget adstadigt tempo med indlagte pauser.
Så der var godt med vægt på benpressen og de øvrige maskiner  til benene.
40 minutters fod træning incl 10 min opvarmning på motionscyklen.
Jeg måtte lige have lidt hjælp af en anden motionist til at indstille en af maskinerne, for de er anderledes end dem i LOOP.
Lidt senere kom en ældre “venlig” herre hen for at fortælle mig, at jeg havde for meget vægt på.
Jeg opgav at fortælle ham hvad min fys har sagt jeg skal gøre, for Herren vidste bedre.
Mr. Emsig er hans navn.
Det var med lettere brugte ben jeg gik ned ad trappen til svømmehallen.
Der var gang i vandgymnastikken for damer med tykke babymaver - altså gravide.
Lige så stille og roligt begav jeg min hen til det lune modskabsbassin og tilbragte den kommende halve time i vandet. Nej, jeg svømmede ikke, men holdt fast i barren mens jeg brugte benene.
Og hen at sidde i boblerne... det er sjovt. Det er vel et morskabsbassin.
En stor sejr til mig, der er kommet over en vanskelig grænse. Vandgrænsen.
Hvem ved, måske jeg en dag også tør svømme?

Gode oplevelser

Jeg samler på gode oplevelser - specielt sammen med min bror og hans kæreste.

Lillebror havde inviteret på middag og teatertur.

Vi spiste hos restaurant Alsace i Ny Østergade.

Whau sikke en mad de kunne servere.

Jeg spiser gedeost - det havde jeg ikke troet muligt for et par år siden.

Grillet eller steget på pande - lagt på en skøn blanding af salat og oliven og græskarkerner.

De revne gulerødder i midten var marineret i noget sødt - det var perfekt afstemt til resten.

Og jeg fik en fadøl til - noget der hører til de store sjældenheder, bare fordi jeg passer ganske godt på hvor jeg skal gå - jeg gider bare ikke falde.... og med den fod er der rige muligheder.

Svigerinden holder godt øje med mig.... og giver gerne en arm jeg kan holde i.

Vi vandrede hen til det smukke gamle teater på Kongens Nytorv, hvor vi skulle se

musicalen SEEBACH.

Den fortæller Tommy Seebachs historie, samt hans kone og børns.

Fantastisk oplevelse.

Og en utrolig trist historie med Tommy Seebach - den forbandede alkohol, der tager over!! og ødelægger så mange liv.

Der er en vis sammenlignelighed mellem 

Det kongelige Teater, gamle scene og

Royal Albert Hall.

Sidstnævnte er blot en del større.