Nogle af mine medkursister vidste lige præcis, at byen Grasse er denne planets parfume hovedstad.
Vi var tre, der lige havde lyst til at tage til den hovedstad, nu vi var i området.
Så vi startede den til vores rådighed lille C1, og kørte afsted.
Vi kom lige ind til byen og lige om det første hjørne lå den første parfumefabrik.
Vi var med på en rundvisning - på engelsk - og det var ganske interessante informationer, der ramte vores ører.
Da rundvisningen var slut, kom vi ind i deres SHOP, hvor en værre gang salgsgas startede. Og man kan absolut kun købe tingene i den shop.
Det handlede åbenbart bare om at sælge.
Vi købte absolut intet, selvom der var en enkelt god duft - til/for mig.
Et par hundrede meter nede af samme gade lå endnu en parfumefabrik.
Deres priser lå i et lidt billigere prisleje.
Jeg forelskede mig i 3 bitte små sæber formet som citroner.
De ville egne sig ganske godt til at ligge på mit bidet, som jeg aldrig bruger og det derfor af og til har en duft af kloak.
Hen til kassen for at betale. Næ, jeg skulle have en nota af en af damerne bag en af skrankerne for salg. OK. Hen til damen. Som spurgte om jeg skulle med på deres rundvisning. Ja, det tænker jeg at jeg skal. Nå, så beholder jeg sæberne her til du har været på rundvisning.
Os 3 - vi blev da bare enige om, at de kunne beholde deres rundvisning (vi havde jo været på een, og så stor forskel er der vist ikke på parfumefremstilling) og varer i fred og ro.
Jeg fandt et stykke citronsæbe i en butik i St Raphael, der sælger Provence ting.
Hvor jeg fandt et par coatede duge til mit spisebord i køkkenet og nogle små skåle.
Min yogalærer købte en hel del, som kom med hjem i min kuffert, for hun har kun håndbagage med.
Det samme havde vores kok, og nogle af hendes ting kom også over i min kuffert.
Kufferten må veje max 20 kilo. Min vejede 20,6 kg - men jeg kom dog ikke til at betale overvægt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar