En af dagene i min skønne ferie i det sydfranske skulle det øvrige selskab ud på en vandretur i rask tempo og op og ned.
Jeg meldte fra - velvidende at jeg ville være et ganske forsinkende led i kæden for kvikke unge (læs: yngre) mennesker.
De drog glade afsted med madpakker, vandresko og badedragter.
Jeg hyggede mig ganske gevaldigt - i skyggen - på matriklen, indtil Jean Paul og havemanden havde forladt den.
Så snuppede jeg en cykel og kørte mod byen.
50 meter.
For jeg skulle holde mig i sikker afstand fra den kørende franske trafik, som overhovedet ikke respekterer cyklister.
Pr automatik trådte jeg bagud på cyklen - altså forsøgte at bremse.
MEN
cyklen havde ingen pedalbremser - kun håndbremser.
Så
jeg steg stille og roligt af cyklen, da jeg endelig fik den bremset
og
gik hjem med den.
Efter en kaffepause
tog jeg benene på nakken og
gik ned til byen
og hjem og OP igen.
Vi var alle sammen hjemme samtidig, og så var det tid til fortælling om dagens oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar