Cykel

En af dagene i min skønne ferie i det sydfranske skulle det øvrige selskab ud på en vandretur i rask tempo og op og ned.

Jeg meldte fra - velvidende at jeg ville være et ganske forsinkende led i kæden for kvikke unge (læs: yngre) mennesker.

De drog glade afsted med madpakker, vandresko og badedragter.

Jeg hyggede mig ganske gevaldigt - i skyggen - på matriklen, indtil Jean Paul og havemanden havde forladt den.

Så snuppede jeg en cykel og kørte mod byen.

50 meter.

For jeg skulle holde mig i sikker afstand fra den kørende franske trafik, som overhovedet ikke respekterer cyklister.

Pr automatik trådte jeg bagud på cyklen - altså forsøgte at bremse.

MEN

cyklen havde ingen pedalbremser  - kun håndbremser.

Så

jeg steg stille og roligt af cyklen, da jeg endelig fik den bremset

og

gik hjem med den.

Efter en kaffepause

tog jeg benene på nakken og

gik ned til byen 

og hjem og OP igen.

Vi var alle sammen hjemme samtidig, og så var det tid til fortælling om dagens oplevelser.

Grasse - parfumens hovedstad på denne planet

Nogle af mine medkursister vidste lige præcis, at byen Grasse er denne planets parfume hovedstad.

Vi var tre, der lige havde lyst til at tage til den hovedstad, nu vi var i området.

Så vi startede den til vores rådighed lille C1, og kørte afsted. 

Vi kom lige ind til byen og lige om det første hjørne lå den første parfumefabrik.

Vi var med på en rundvisning - på engelsk - og det var ganske interessante informationer, der ramte vores ører.

Da rundvisningen var slut, kom vi ind i deres SHOP, hvor en værre gang salgsgas startede. Og man kan absolut kun købe tingene i den shop.

Det handlede åbenbart bare om at sælge.

Vi købte absolut intet, selvom der var en enkelt god duft - til/for mig.

Et par hundrede meter nede af samme gade lå endnu en parfumefabrik.

Deres priser lå i et lidt billigere prisleje.

Jeg forelskede mig i 3 bitte små sæber formet som citroner.

De ville egne sig ganske godt til at ligge på mit bidet, som jeg aldrig bruger og det derfor af og til har en duft af kloak.

Hen til kassen for at betale. Næ, jeg skulle have en nota af en af damerne bag en af skrankerne for salg. OK. Hen til damen. Som spurgte om jeg skulle med på deres rundvisning. Ja, det tænker jeg at jeg skal. Nå, så beholder jeg sæberne her til du har været på rundvisning.

Os 3 - vi blev da bare enige om, at de kunne beholde deres rundvisning (vi havde jo været på een, og så stor forskel er der vist ikke på parfumefremstilling) og varer i fred og ro.

Jeg fandt et stykke citronsæbe i en butik i St Raphael, der sælger Provence ting.

Hvor jeg fandt et par coatede duge til mit spisebord i køkkenet og nogle små skåle.

Min yogalærer købte en hel del, som kom med hjem i min kuffert, for hun har kun håndbagage med.

Det samme havde vores kok, og nogle af hendes ting kom også over i min kuffert.

Kufferten må veje max 20 kilo. Min vejede 20,6 kg - men jeg kom dog ikke til at betale overvægt.

Mere ferie - 2

Udflugt til et skønt område (over mod Italien), hvor der var god mulighed for at træne benmusklerne.

En gåtur op ad en - for mig - ret stejl bjergsti. Desværre måtte jeg vende om på halvvejen, for åreforkalkningen rørte lidt for meget på sig. Benene syrede fuldstændig til. 

Mens jeg ventede på det øvrige selskab, satte jeg mig til at tegne - borgen (eller hvad det nu var) på det øverste billede, og øvede mig lidt på perspektiv på det jeg så lige foran mig, da jeg sad der på bænken.

Det var altså på den her strand jeg gled på klipperne.

En flot hudafskrabning. Heldigvis havde vi to sygeplejersker med, som sørgede for mit sår blev flot renset. 

Det er "mit" hus, der har denne flotte bourgainvillea på endevæggen.

Gætter på den er ca. 6 meter høj.

Og foran den står et par citronfrugter.

En del af den skønne udendørsterrasse - hvor vi også dyrkede yoga et par gange om dagen.

Kig ind til køkkenet - et lækkert fransk landkøkken.

Alle måltider blev indtaget ude i det fri

under den overdækkede terrasse.

Et bitte kig ud til svømmepølen.

Min yogalærer i den stillling, der kaldes duen.

Jep, jeg kan det samme.

Det strammer en del rundt omkring i kroppen, så er det bare at bruge sin vejrtrækning og give efter i udåndingen.

Ferien slut

Min yogalærer

En skøn og vidunderlig og fantastisk ferie er slut.

Jeg kunne godt blive i det sydfranske i mange uger endnu.

Alt godt får en ende - også min ferie.

Vi lettede anker en tidlig morgen for en uges tid siden, og solen var ved at stå op over Øresund.

Et lille kig ned til de fantastiske alper - der var kun få skyer. Skyerne er figurerne med de bløde former - bjergtinderne er sandelig belagt med sne.

En meget smuk plante. Kæmpe humlebier kravlede ind i det hvide af blomsten og bakkede ud.

Det så ret morsomt ud.

Udsigten fra "min" terrasse.

Vi var 7 i alt (incl. min yogalærer og kokken), der drog til St. Raphael i det sydfranske.

En dansk dame og hendes mand, som bor ved Århus - når de altså er i det danske - ejer et skønt sted et par kilometer uden for byen.

Til huset hører et "anneks" som indeholder 2 lejligheder (til 5 personer).

De kan lejes for rimelige priser.

Ved siden af os boede et dansk par, som var bosat i Plauen i sydtyskland.

De var kommet i St. Raphael i 12 år.

Plauen ligger i det gamle østtyskland, og der er meget grønt.

Omkring byen ligger 700 - ja syvhundrede - småbyer med grün i bynavnet, så der må være meget grønt.

De fik besøg af deres søn og svigerdatter, som bor i Stockholm. De var fløjet til München og lejet en fed BMW med tøjtag.

Vores naboer kørte også i en fed BMW.

Tihi, vi andre nøjedes med en C1er.

Skønt at der var en bil til rådighed - og 4 cykler.

Mere senere.

Nytårsfortsætter og det sydfranske

Livet er skønt her ved den franske riviera.
En lille klatretur opad i dag - men jeg måtte gi op op og gå ned igen. Åreforkalkningen rørte på sig. Øv.
Så satte jeg mig bare til at tegne og nød vejret og livet OG Middelhavet. Jeg elsker det.
Suk og så skvattede jeg på stranden og fik et flot sår. Så mit nytårsforsæt holdt næsten 5 måneder; ingen sår på benene.
28 grader og fuld sol - så skønt og lækkert,

Haven lige nu

Maj er simpelthen den smukkeste måned i haven.

Min stolthed - endelig en klematis i fuldt flor - og i yndlingsfarven lyserød.

Det bagerste røde træ er et paradisæbletræ. Det er gammelt og 8-10 meter højt.

Når blomsterne springer helt ud, er de også lyserøde.

Et lillebitte æbletræ nede bagerst. Og rhododendronbedet er så smukt.

Heldigvis er perioden for dets blomstring lang.

Den hvide først, så den lyserøde, så den røde og til sidst den lilla.

Jeg kan ikke huske hvad denne hedder, men smuk er den - og kæmpestor.

Det kunne være den skal beskæres en smule, når den er afblomstret.

Lidt forfald i al sin egen skønhed.

De sidste to dage har jeg slået græs, og det har været en barsk affære.

Jeg kan godt mærke, at min græsplæne er blevet større - har jo ønsket mig en pensionistvenlig have.

Ku være jeg sku købe en havetraktor?

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst slog græsset, for jeg har jo haft travlt med at angribe mosset.

Jeg har brugt FIRE effektive timer på det græs.

Og har tænkt om jeg skulle sætte opsamleren på eller bare lade græsset falde ud af lemmen bagi slåmaskinen.

Jeg valgte det sidste og har så revet det sammen.

Det var faktisk ret nemt.

Jeg ville bare have slået hele plænen, for jeg skal pakke lige om lidt og ud at flyve.

Til det sydfranske.

3 ting

Absolut sidste og uigenkaldeligt besøg i Køge Bio i går - den lukker og slukker den 21. maj.
Vi så 3 ting med Birgitte Hjort Sørensen og Nikolaj Coster-Waldou.
Den handler om at han skal være hovedvidne i en retssag, og scenen er sat i et hotelværelse.
Den var jævnt kedelig.
Nordisk Film åbner ny bif her i byen - 6 sale med 950 sæder - den 25. maj. I den nye bydel. Det skal nok blive spændende.
Så bliver der flere film at vælge imellem.
Skønt, når man nu er biograffan.
Køge Bio har ikke villet ofre ny dankort terminal, når nu de skulle lukke og slukke. Den er oldgammel, den de har - den burde på museum (så hurtig går udviklingen jo).

Be focused

Jeg har været med i et forsøg.
Universitetsforsøg over hele EU.
I Danmark var det Århus Universitet, der stod for forsøget.
Det hele handlede om at "være fokuseret" ...
Der var 5 workshops, og universitetet bestemte, hvilken workshop den enkelte deltager skulle være i.
De gav mig MAD.
Jeg kender ikke indholdet af de andre 4 workshops, men ved dog der var noget om bæredygtighed, genanvendelse osv.
I min workshop kunne man bl.a. lave daglige indberetninger om indtaget af grønsager, usunde snacks, kød, sukkerholdige drikkevarer osv
Det var også muligt at sætte mål i form af "spis mindre kød, usunde snacks, drik mindre sukkerholdige osv" eller "øg indtaget af grønsager, frugt mv".
Det har været KEDELIGT at deltage i forsøget for mig med de spisevaner jeg har.
Spiser sjældent slik, kage og aldrig kød. Sodavand er også ukendt land. Kaffe og te uden sukker.
Jeg satte dog et mål: 1200 gram grønsager og frugt om dagen. Det var ikke ret tit jeg nåede det mål. Min naturlige grænse ligger på ca. 7-900 gram i alt om dagen.
Jeg kan ellers godt lide at deltage i forsøg... så får jeg jo også styret min lyst til statistikken (en del af mit matematik-gen).
I dag kom to spørgeskemaer om hele forsøget, og de er udfyldt og sendt afsted.

Flov? og fortabelse

En tur på genbrugspladsen med de sidste sten fra mine stier i dag.

Min røde quilt synger på sidste vers hvad syningen angår.

Jeg skulle bruge quiltetråd, for jeg har besluttet mig for maskinquiltning.

Så et besøg i patchworkbutikken her i byen var nødvendigt.

Jeg var en anelse flov, for jeg har havearbejdstøj på, når jeg kører til genbrugspladsen.

Den flovhed gik dog hurtigt over, og jeg fik min quiltetråd.

Spurgte pænt om jeg lige måtte gå rundt og kigge/snuse.

Da jeg købte stoffet til min røde quilt for 5 år siden, var udvalget noget mindre end det er i dag.

Jeg fortabte mig totalt og fuldstændigt.

Så "vågnede" jeg og kiggede på specifikke farver.

Næste år bliver min datter 50, min svigersøn det samme lige et par dage ind i 2019, og midt i mellem de to dage har de sølvbryllup.

Hvad giver man mennesker, der har alt?

Selvfølgelig en quilt til hver.

Og det må så dække alle 3 begivenheder.

De ved det godt, for de skal selv vælge farver.

Jeg elsker Little Sue Bonnet som er på billedet herunder.

De to billeder er fra patchworkbutikkens udstillingsvinduer.

En underlig nat

Mit soveværelse ligger på førstesal ud mod haven, og normalt er der mørkt og stille.
Min seng står under et af skråvinduerne, så jeg kan ligge og kigge stjerner, når det altså er stjerneklart.
I nat blev jeg vækket ved et tiden - hele soveværelset var oplyst.
Jeg satte mig forskrækket op og hen til terrassedørene for at undersøge, hvad pokker der foregik derude hvor der normalt er stille.
Der er langt til bagboerne.
Den ene har en skov, der grænser op til min matrikel.
Den anden har en stor mark.
På den mark har der været mange sjove ting: korn, kreaturer, væddeløbsbane for deres heste og sidenhen knallertbane for de unge mennesker.
Nu henligger marken bare med græs.
Jeg har været ude for at se om jeg kunne se hvad de dog havde lavet mellem kl. et og tre i NAT.
Jeg kan overhovedet ikke se, at der er sket noget som helst.
Måske har de bare slået græsset? Det så nemlig pænt nyslået ud.
Mærkværdigt var det i hvert fald.
Den tredje genbo, som jeg kun har fælles skelpæl med (selvom den står inde hos min nabo), er i gang med at fælde en hel masse træer på sin kæmpegrund og hegnet mellem bagboens og genboens marker, som består af megahøje mirabelletræer. Genboen skal nemlig udnytte hele sin mark til sine får.
Jeg tænkte om det måske var de to i forening, der havde gang i noget i nat. Det var det så ikke.

Ny hobby

Jeg synes jeg trænger til en ny hobby, og har søgt inspiration rundt omkring.
Jeg er jo ingen læsehest, så at læse har sin begrænsning.
Jeg syr, strikker og hækler - og det har fyldt meget til nu. Jeg har lyst til, at det skal fylde lidt mindre.
Patchwork er også en hobby, og den dyrker jeg, når ånden er over mig - det sker i perioder.
Brevskrivningen fylder ikke så meget som tidligere.
Jeg er ved at afvikle mine samlinger af forskellig art. Der skal ikke være vildt meget for mine arvinger at skille sig af med.
Der er flere nye hobbier i spil:
scrapbooking - med glimt fra mit liv i form af ord (billeder er en sagablot her).
Tegne og akvarelmaling
Finde mit gode fotografiapparat frem og HUSKE at bruge det
Lære et nyt sprog - i så fald skal det være esperanto
Lære noget mere matematik
og endelig sudoku.

I første omgang blev det sudoku, det er godt at fylde pauserne mellem havearbejde ud med.
Jeg har løst de første to. Niveau: let.
Ønsket opstår, så kommer det hårde arbejde, og til sidst er man virtuous.
Når jeg drager ud i livet, vil jeg have en lillebitte blok og en blød blyant i lommen, og når der er en pause på gå- eller cykelturen - så kan jeg tegne det mit blik falder på.

Lån af ting - og mos.

En rod!! er gravet op - det tog en lille uge, for tålmodighed og kræfter slipper op indimellem.

Jeg klappede mig selv på skulderen, da jeg hev det sidste op.

Og den søde lille blågran er plantet.

Mosset i min glæsplæne har lystige tider.

Svigersønnen lånte mig sin mosfjerner - eller vertikalskærer som den også kaldes.

Det gik lystigt og nemt det meste af dagen i går.

Pause - og tid til en kop kaffe.

Da jeg vendte tilbage til maskinen, ville den overhovedet ikke starte.

Jeg forsøgte og forsøgte.

Uden held.

Så blev jeg sur og kørte hjemmefra.

På cykel.

Ned til strandkiosken og bestilte en stor soft-ice.

Og en tur ud at kigge på vandet.

Det blæste temmelig kraftigt, så jeg snuppede et par billeder - og kørte hjem igen.

Hjemme igen.

Ville maskinen nu starte? Nix.

Det kunne jo være "noget med strømmen", så jeg tog en lampe med ud til alle de lange ledninger, og der var lys i lampen. 

Altså ingen fejl der.

Maskinen blev kørt i garage.

Jeg har den ide og holdning, at når man låner noget af andre, skal de have det tilbage i samme stand.

Så markedet blev undersøgt, hvor jeg kunne få en nogenlunde tilsvarende maskine.

Jeg fandt en - hos Silvan.

Inden jeg nåede at komme afsted i dag med fliser til genbrugspladsen og en seddel til diverse indkøb samme sted.

Plantesække - mange - skulle med hjem. Et fuldstændig vildt billigt tilbud - 6 kr. pr. sæk.

Jeg skal bruge jorden fra sækkene til at dække over den tunge lerjord jeg henter nede på min høj - i de forhenværende flisegange. Der skal jo helst ikke være niveauforskel.

Inden jeg nåede at komme afsted - ringede afkommet 

FRA ULDFESTIVALEN I DET NORDJYSKE.

Jeg klagede min nød, og fik besked på at glemme alt om at købe en ny maskine.

Svigersønnen ringede kort efter og sagde det samme.

Og så fik jeg besked på at strø jernvitrol på - når det altså er vindstille!!

TAK.

Rhododendronnerne blomster så ganske vidunderligt. 

Lige i udkanten af mit store rhododendron bed har en taks slået rødder.

Den bliver gravet op og sat et andet sted i haven. 

Utroligt en farveforandring fra billedet herover til billedet nedenunder.

Det er den samme plante.

For mange mange år siden fældede vi en 20 meter høj birk, og dette er det sidste af roden.

Der er sikkert en masse rødder nede i jorden, jeg ikke kan se.

Men de går lige så stille sin opløsning i møde.

Puha, jeg får helt sved på panden ved at kigge på alle de 476 fliser jeg har taget op.

De skal "bare lige" køres til genbrugspladsen.

Jeg kan have 50 stykker ad gangen i min lille Panda.

Jeg var træt - meget træt - af at holde flisegangene rene for ukrudt.

Nu skal der blot køres lidt jord på og sås noget græs.

Pensionistvenligt.

Historien om en campingvogn

Min datter og svigersøn er campister og har været det i mange år.
I 2012 - kort inden barnet fik nye lunger - købte de en splinterny campingvogn.
Af mærket Hobby. En utrolig lækker sag.
Hvert år har de sendt den til tjek og service - og specielt UDVIDET fugtighedstest.
De har fået udfyldte og underskrevne papirer på denne service og test - hvert år.
Desværre glemte campingfirmaet at sende papirer ind til Hobby i Tyskland.
Campingfirmaet lukkede og slukkede butikken ved nytårstide i 2016, og de skulle så finde et nyt sted til test og service.
De fandt et campingfirma ikke så langt fra hvor de selv bor.
Jeg mener, at det var sidste år, at vognen blev indkaldt til udskiftning af ny side og den ene ende, for Hobby havde opdaget noget, der ikke var i orden. Lidt i lighed med når bilfirmaer indkalder biler fordi der er en fejl et eller andet sted.
Det nye campingfirma begyndte testen og servicen, og ringede temmelig chokeret til datter og svigersøn, for vognen drev af fugt bag de indvendige beklædninger. De havde pirket lidt til nogle af skabene, og de faldt ned.
Heldigvis var der ikke tegn på skimmelsvamp, som er datterens største fjende.
Hobby i Tyskland er kontaktet, og nogle campingorganisationer her i landet.
Der er skrevet meget frem og tilbage i sagen.
Datter og svigersøn har afskrevet vognen totalt, og er begyndt at spare op til en ny.
I dag har de fået besked på, at DE HAR VUNDET SAGEN.
Hobby i Tyskland vil og kan ikke reparere den, og den er nu på vej til ophuggeren.
Og de får en kæmpe erstatning af Hobby.

Klematis og katteværn

For et par år siden købte jeg - igen - en klematis. Det er aldrig tidligere lykkes at finde egnede steder til en klematis her på matriklen. For et par somre siden fandt jeg endelig en egnet plads til den - efter renovering af terrassen.

Der er mange - som i rigtig mange - knopper på den.

De er meget velkomne.

Kartoflerne er sat i et af højbedene, som altså kun er en palleramme høj.

Det var bl.a. i den kasse, at naboernes katte holdt meget af at grave.

Nu er bedet beskyttet mod kattegravning.

Tidligere blev hegnet brugt til at beskytte sarte planter mod hunde-lette-ben.

Et ønske

Jeg ønsker mig:
12 graders varme og vindstille.
Mon der er nogen der kan og vil opfylde mit ønske?

Koreaneren

Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne.

Jeg skulle lige ned i den bagerste del af min baghave - for at luge på højen.

Hvad skuer mit øje?

Min nuttede lille koreanergran har sat af til kogler.

Koreanergranen udemærker sig ved at have opretstående kogler.

Granen ar kun haft kogler en eneste gang før i sit liv.

Stakkels gran med en livsvilje af høj karat.

Jeg købte den i en Irma butik i 1976.

I dag er den ca 140 cm høj, og det er ikke fordi den er langsomtvoksende.

Næh, den har haft grådige naboer, i form af 4 omorika graner og en vandgran.

De 5 træer er fældet for nogle år siden - gætter på de var over 20 meter høje.

Nu er koreaneren kun i selskab med en buksbom og et par bregner sat sidste år.

Der kommer masser af lys til den nu - specielt når genboer fælder træer osv.

Arv og gavekort

I min forhave har jeg tre brøndringe, og da jeg fyldte flis på sidste år, blev planten i den ene brøndring klippet helt ned til jordhøjde, og der blev lagt et ordentligt lag flis på.

Rødderne skal jo graves op, for at der kan komme nyt liv i den.

Jeg har "arvet" en god og stærk vejgreb fra min Finn.

Han havde vist fået den "forærende" på en af sine arbejdspladser,  da han arbejdede som elektriker.

Jeg vil gætte på, at sandheden er, at han har byttet sig til den for nogle stikkontakter!!!

Flab!

I hvert fald har jeg STOR glæde af den, for den kan holde til næsten hvad som helst.

Jeg hamrer den godt ned i jorden - lige ned - vrikker lidt med den, og sætter mig på den.

Det gode gamle vægtstangsprincip virker rigtig godt, for de seje, godt sammenvoksede rødder rokker sig, og der skal kun en times tids arbejde til, så er det hele fjernet.

For jeg har indløst et fødselsdagsgavekort til Thyme - det lokale plantecenter, som ligger en lille kilometer fra min matrikel.

Jeg kørte på cykel derhen, fik fat i en gartner, for jeg ville gerne have lidt hjælp.

Planten til brøndringen skal være langsomtvoksende og kunne tåle benzinosen fra den vej, jeg bor på.

Det blev til denne blågran.

Den blev transporteret i cykelkurven hjem - jeg gik. Det var lidt for tungt for forhjulet, og jeg skal jo passe på ikke at falde i år, og blive fyldt med sår - et nytårsforsæt (ingen sår i år).

Der var lidt penge i overskud, så der kom også læggekartofler og stikløg med hjem.

De kan lægges og sættes, lige så snart jeg har fået sat noget katteværn op.

Efter Black hund har forladt livet, kommer alle kvarterets katte på besøg, og graver i mine højbede og andre steder.

Jeg tænker på at anskaffe mig en hund - bare en lille en - jeg kan lære at gå rundt i folks haver og grave. Helt ligesom en kat. Jeg bliver nok upopulær!!

Aflevering

Jeg nåede lige at færdiggøre dette patchworktæppe til dagens aflevering til Røde Kors.

Jeg var NØDT til at tage en indkøbsvogn til alt det jeg havde med, ellers skulle jeg gå 3 gange fra min bil ind til butikken.

Jeg havde nemlig sorteret garn fra - 6 kilo.

Og sorteret i mine egne trøjer, 6 styks - lange og korte - og jeg vil tro de vejede 4 kilo. Trøjerne er aldrig vasket, de kradsede og stak, og lå bare på hylden til "pynt".

Jeg lærer det vel nok en dag - kun at strikke i garn, der egner sig til mig.

Det er så ærgerligt at være så frygtelig uldsart. ØV.

Der var 3 andre tæpper, hæklede med bagbeklædning, 10 søde nederdele, et par huer og en masse poser til babyudstyr - ca. 5 kilo.