I disse tider springer studenterne ud. En skøn, skøn tid - både for studenterne, der er færdige med et kapitel i deres liv og skal videre i/med deres liv. Og så sådan en som mig, der elsker at se på alle de fine huer, og alle biler, traktorer osv der kører forbi ude på den vej jeg bor på.
Forældre, bedsteforældre et. Er stolte og glade.
Men hvorfor? Skal man absolut skrive mor, mormor, farfar, fru moder er Stolt?
Hvorfor skal MAN omtale sig selv i tredje person? Hvad er der galt med at skrive jeg?
Ny trend i sproget?
I mine øjne og ører ser det/lyder det forkert.
Godt set! Jeg tror, det stammer fra en eller anden TV-udsendelse, hvor der blev sagt noget i retning af: "Mor er ikke vred, mor er skuffet".
SvarSletHanne, jeg kan godt huske udsendelsen...
SletJeg tror Hanne har ret - tænkte selv det samme.
SvarSletMen man (jeg?) har da vist altid omtalt sig selv i tredje person, når man (jeg?) talte til et (mit?) barn: "Kom hen til mor". Eller "Nej, den må du ikke tage; det er mors ..." og andet i den dur. Har du aldrig gjort det? Og så klynger man sig jo til 'barnet', når det bliver student, så det er de sidste krampetrækninger, inden de flyver fra reden.
Bare et forsøg på forklaring ... :-)
Ellen, jo, jeg har brugt sætningerne, kun i begrænset omfang. Bare fordi... mine forældre havde meget fokus på 3. person, fordi min mor SKULLE altid tale til sin egen mor i 3. person - ikke noget med du! Min far skulle tiltale alle sine chefer med hr. xxx og ikke noget med De. Når han skulle gå ud af chefens kontor, var det bakkende, MAN måtte ikke vende ryggen til chefen. Fuldstændig som hos dronningen i gamle dage.
SletDa jeg selv var i audiens, gik jeg ud af værelset med ryggen til dronningen - havde fået at vide af adjudanten, at det måtte jeg godt.
Slet