onsdag den 24. juni 2015

Fødselsdag

I denne måned har min datter fødselsdag.
Sin anden fødselsdag i dette liv.
Hun bliver 3 år.
Som hun selv siger, hun er beviset på reinkarnation.
Den første fødselsdag er normalt den 9. juli - for mange år siden, og jeg var "donor".
Hø-hø, jeg smiler ret meget af, at jeg har et barn, der bliver 3 år, for så var jeg vist Danmarks ældste mor - med 65 år.
Sort humor er en god ingrediens i vores liv!!!
Barnet blev jo klinisk død, da de puttede de nye lunger i hende - den der nervepirrende nat for 3 år siden.
Siden den dag er det kun gået fremad for hver evig eneste dag.
Der er nogle "småting" at tage hensyn til både her og der.
Bl.a. ekstrem hygiejne og rengøring, for hendes immunforsvar er lig med nul - af hensyn til afstødning. Og de månedlige blodprøver.
Sandelig hun har fået livet igen.
Vi fejrer dagen - men først i morgen. Svigersønnen kører barnet til Riget til 3 års undersøgelser, hvorefter jeg har fået lov til at være med på sidelinjen. Bagefter tager vi ud i byen og gør den usikker.

10 kommentarer:

  1. Hvor er det godt at det går fremad, god fejring af den nye fødselsdag :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med din datters andet liv - mon hun har ni lige som en kat? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. Det skulle ikke undre mig om hun har :-)

      Slet
  3. Stort tillykke med datteren - nu har du fornøjelsen af at være "spædbarnsmor" for anden gang. Det må være en stor lykke at få en ny start på livet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne. Ja, og datteren er også kommet over trodsalderen :-)

      Slet
  4. Rigtig god dag til jer i morgen :-). Det er så dejligt at høre og læse <3

    SvarSlet
  5. Tillykke til dig og din skønne datter med de tre år!

    SvarSlet