Hjemmeboende.....

I går flyttede min søde, skønne datter hjem til sin gamle mor - for et par dage.
De er ved at få fixet en hel del på deres hus, og så skal hun altså ud af vagten.
Hun må ikke opholde sig, hvor der bliver renoveret - pga absolut ingen immunforsvar og vi kan jo godt lide at passe på hendes nye lunger.
Så i går formiddags mødtes vi i Køge by og var rundt i byen på lidt shopping - mest for datteren.
Jeg bar poserne.
Da vi kom hjem til Black, var jeg luft, for min datter er hans det bedste.
Skøn, skøn mor-datter snak til midnat, så måtte vi til køjs (vi havde dog begge fået en lille-bitte-bitte powernap).
Hun har ikke kørekort og bor lidt akavet hvad offentlige transportmidler fra Køge angår.
Og da jeg både har bil og kørekort og masser af tid, kørte jeg hende selvfølgelig hjem.
I morgen får de håndværkere igen, og hun har snakket med sine læger på Riget, og de forholdsregler hun har truffet, er godkendte og så flotte, at hun gerne må være hjemme.
Jeg har fået en ide om, at jeg gerne vil lave et tæppe - i uldgarn, enten strikket eller hæklet. Jeg har adskillige patchworktæpper, som jeg skifter imellem - alt efter min lyst til farver i stuen. Et sommerarbejde jeg startede på i 2012 er et rødt patchworktæppe, det tager tid at lave sådan et, alt er håndsyet, og jeg syr kun på det ude på terrassen om sommeren. Min lyst til et uldtæppe - høh! resulterede i et par poser med det lækreste håndspundne garn (sådan cirka 2 kilo) fra datteren i merino, alpaca, silke m.v. Jeg skal have gang i den kreative proces om kort tid. Og så kommer det til at rode hist og pist her. Man kender vel sig selv i de forskellige processer....
Min tur hjem igen var belagt med svinkeærinder - mere herom senere i et andet indlæg.