søndag den 17. maj 2015

Friske gæster

I går eftermiddags sad jeg i mit køkken - fortabt i egne tanker.
Lige pludselig hoppede jeg op af stolen, for der tonede en skikkelse frem ude på terrassen.
Hjertet slog et ekstra slag.
Huh, jeg blev både forskrækket og overrasket.
Den friske cyklist, som stod på terrassen i sin røde cykeltrøje og med cykelhjelm, grinede over hele hovedet.
Jeg forventede først gæsterne ved femtiden...
Men broderen min var cyklet fra det nordsjællandske ved frokosttide, og cyklede hele vejen til Køge - i stiv modvind. Det havde taget 3 timer - 63 km. Han er sej.
Han havde glemt at sende mig en sms.
Hans kæreste skulle lige være færdig med sin vagt på sygehuset, så hun kom direkte derfra en times tid senere.
Min bror skulle selvfølgelig se min nye slåmaskine, og startede den. Han var begejstret, så meget at han slog hele græsplænen. TAAAKKK, lød det fra mig.
Så når vejret tillader det, kan jeg sætte maskinen et par hak ned, så græsset kan få den højde nyslået græs nu en gang skal have - her.
Menuen til aftensmaden var marineret mørbrad, rå grønsager i rigelige mængder, nye kartofler. Og til mig selv kikærtecurry. De fik opskrifter med hjem både på mørbraden og kikærtecurryen.
Forretten var en juice - lavet på juicemaskinen af vandmelon, ananas, pære og citron, spædet op med rabarbersaft.
Desserten var is. Og kaffe med rabarberkage med creme fraiche.
Elsker mennesker med god appetit. Ingen af os var overmætte, kun godt tilfreds.

2 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig menu. Jeg kan godt forstå, at I alle var glade og godt tilpas. Og når du så oveni hatten også fik slået græsplænen kan det da næsten ikke blive bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, der var lidt tilbage, så jeg har spist samme menu (minus kød) til frokost i dag. Dejligt at min bror lige ville prøve min nye maskine 😊

      Slet