søndag den 3. maj 2015

Tragedie???

Min søde Black er i udu i dag.
Det sker en sjælden gang imellem, at jeg tror, at hans sidste time er kommet.
Han var ude at forrette sin nødtørft i går aftes sådan cirka ved 10 tiden.
Siden har han faktisk ikke bevæget sig.
Det er sket før, at han har haft sådan nogle dage.
Første gang kom han til dyrlægen. De efterfølgende gange fik han bare lov til at få den ro, han åbenbart har brug for.
Han er jo en aktiv hund, der følger mig i alt hvad jeg end foretager mig - undtaget når jeg altså er fraværende hjemmefra.
Det er virkelig mærkeligt, at han bare ligger på et af sine tæpper og foretager sig absolut ingenting.
Det er lidt svært, når mit energiniveau i dag er oppe i det høje gear, og jeg synes vi skulle på langtur.
Min slåmaskine nægter også at samarbejde, så græsset gror bare højere og højere. Sådan en mandagsmodel. Den er ny fra sidste år, og står allerede til udskiftning. Jeg gider bare ikke noget der IKKE virker, når jeg har brug for det.
En tur i LOOP tog heller ikke pusten fra mig....
Maden til mine gæster i morgen er også forberedt....
Huset er gjort rent.....
Jeg har sat selleri, persille og salat....
Rabarberne, jeg har "hugget" hos naboen, er også ordnet....
Tragedie er lige hvad det er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar