Nogle mennesker står ens hjerte nær.
Jeg kan nævne et stort antal.
De to bedste - sammen med Black - er min datter og svigersøn.
Min skønne datter ringer til sin "gamle" mor hver evig eneste dag - eller jeg ringer.
Hun er godt nok betænksom, gavmild og mange andre gode ord - for mormor fik også en opringning hver dag. Mormor var hendes det bedste. Det samme var farmand, selvom han altid skulle opdrage på sit afkom.
Det var så skønt at opleve.
I dag måtte jeg gerne bruge larmende haveredskaber for mine naboer.
Vejret har ikke ligefrem indbudt til det.
Min skønne svigersøn ville vist nok kigge forbi.
Ved middagstide ringede han, at han altså var på vej.
Sidste år fældede han nogle træer for mig, og der lå en del træ tilbage....
Svigersønnen ankom med bil og trailer, og mens han flækkede en træstub på et par hundrede kilo, bar jeg grene og øvrigt brandbart materiale op i traileren.
Han skulle også have min gode mandags-model-et-årige-gamle slåmaskine med hjem til reservedele, for han har en magen til.
Slåmaskinen vejer 49 kilo. Den smuttede lige op i traileren. Vi er stærke - sammen.
I mellemtiden var jeg lige ved symaskinen, for lommen i en af svigersønnens fleecetrøjer var gået kaput. Hep, det tog under fem minutter at reparere, og jeg skulle ikke engang skifte tråd.
Det knep lidt med at få flækket den kæmpe stub - selv ved hjælp af en stålkile og mit yndlingsværktøj - min mukkert.
Jeg havde en "sjov" skomagertingest, som var sat til storskrald - den brugte vi så til yderligere flækning. Et par gode kraftige slag med mukkerten - gik skomagertingesten i 3 stykker. Jeg brød sammen - i krampelatter. Det så virkelig så sjovt ud, og svigersønnens kommentar: Fedt du tager det på den måde. Det vigtigste var dog at kunne få flækket stubben.
Det lykkedes, og jeg hentede trillebøren.
Sammen fik vi den første del over i traileren.
Bagefter den anden, som var del tungeren.
Alt lykkes i en "gasovn" er der et gammel ordsprog der siger.
Og det gjorde de sandelig også her.
Bagefter fik vi en velfortjent tår at drikke - et par glas cola. Og en god snak.
Joh, den gode svigersøn står sandelig mit hjerte ganske nær.
Til slut - min elendige havelåge, som jeg kun har fordi Black ikke skal smutte ud i trafikken, var gået kaput - igen-igen-igen - fandt vi nogle skruer og min skønne skruemaskine, og så var den sag fixet.
Det er skønt når man kan hjælpe hinanden med hvad man hver især er bedst til. Dejligt at høre din datter og svigersøn er så søde til at hjælpe dig og passe på dig - og omvendt. Og Black selvfølglig. God søndag aften. Knus
SvarSletAnette, det er nemlig skønt, at vi kan hjælpe hinanden - og vi passer godt på hinanden :-) Knus
SletHold da op, du har ordentligt været i gang, så sikke en masse I har fået ordnet ved fælles hjælp. Som Anette skriver er det skønt, når man kan hjælpe hinanden.
SvarSletHanne, ja det var skønt at få fuld bredde på indkørslen igen. Vi er gode til at hjælpe hinanden.
Slet