torsdag den 22. januar 2015

Ønske: EN DØR

Der er ikke mange døre i mit hus.
Lige nu kunne jeg godt ønske mig en dør ud til køkkenet.
Fordi Brian fra forsikringsudbedringsselskabet har lige været forbi med en affugter.
Den skal stå og LARME i en hel uge  - måske mere. I hvert fald til de er sikre på at al fugt er væg(k) fra væggene - også isoleringen ned i hulrummene.
Alt er jo muligt, og selvfølgelig kunne jeg få dør i ud til køkkenet. Det ville bare være et værre gedemarked, fordi hullet ud til køkkenet er lavet, hvor det gamle køkkenvindue sad, og så er der ellers to trin ned i køkkenet.
Der kommer utrolig mange billeder frem i hukommelsen bare på grund af de lille vandskade.
Min Finn og mig har jo (med diverse venners hjælp og autoriserede håndværkere) lavet det hele selv (til- og ombygning en gang for mange år siden), og jeg husker mange detaljer. Sjovt med et tilbageblik.
Nå, jeg får "fred" for håndværkere i den næste uge. De har sandelig også været flittige til at komme i de sidste par uger. Der skal komme tømrer, elektriker og maler! Og en der skal reparere afløbet fra terrassen. Det er jo den, der er skadevolderen.
Normalt betaler forsikringen IKKE for skadevolderen, kun for følgeskaderne. Her betaler de for det hele. Det er jeg ganske taknemmelig for. Pænt tak til forsikringen.
Brian gav mig et eksempel: hvis mit hus brænder pga strygejernet, betaler forsikringen for alt ødelagt, men strygejernet må man selv betale.
Der er også tæller på affugteren - en stor maskine - for den bruger en masse energi. Helt nøjagtigt 0,84 kW i timen (ca. 50 kr. i døgnet), og det dækker forsikringen så også. Den larmer 7-8 gange mere end en almindelig ikke-lydsvag emhætte.
Fiks "lille" maskine

Den suger luft ind fra omgivelserne, tørrer luften ned til 30%, og når den tørre luft rammer det fugtige i loftet, danner det fine vandperler, der løber ned i en spand i maskinen. Den rummer 11 liter, så den skal tømmes regelmæssigt.
Jeg er godt nok spændt på, hvor meget vand der kommer ned i spanden.
OPHOLD I KØKKENET BLIVER KUN AF GANSKE KORT VARIGHED DEN NÆSTE UGE.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt, at din forsikring betaler for det hele. Som regel hører man jo grumme historier, om selskaber, der ikke dækker ret meget.

    Det er en ordentlig omgang, du skal igennem, men hvor bliver det dejligt, når det er færdigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er jeg sandelig også glad for. Det er godt at høre, at der også er gode historier om forsikringer, ikke?

      Slet
  2. Det var godt, at skadevolderen er blevet indkredset - sikke en redelighed og at du må høre på larmen i en uge, men dejligt at du får alle udgifter dækket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, ja, det var skønt at finde den skadevolder!!!
      Det går ok med at høre på larmen, jeg er ret god til at lukke uvedkommende støj ude.

      Slet