Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor man skal navngive en storm.
Egon - det er en af mine tidligere chefer. Egentlig var han døbt Erik. Han fik en uddannelse i en boghandel, og kom senere til samme firma som mig, hvor han blev chef. Han skulle aldrig have været i boghandlerlære, han skulle have haft en uddannelse som klovn. Sådan en rigtig sjov en i et cirkus.
Mig og tøserne (sådan skriver man jo i 2015) - i 1969 hed det "de andre damer" og mig - sad en dag og havde god tid til sjov (nej, vi tog os god tid!!!) og lige med et kom det til os, at Erik skulle ikke hedde Erik mere, for han lignede en, der hedder Egon. Og det blev hurtigt lavet om til GUMSE.
Stadig så mange år efter hedder han Gumse vidt og bredt.
I 1969.... det er s.... mange år siden -sagde MAN stadig DE til hinanden, selvom vi var jævnaldrende.
Der gik nu ikke lang tid, så var vi dus!!!
Skader efter den forbigående storm EGON. Her er der absolut intet sket - kun er en af affaldsbeholderne væltet.
Jeg har et fromt ønske om at bagboens store 35 meter høje træer vil vælte. Det sker altså bare ikke.
I går aftes var vi ude at fejre svigerbarnets fødselsdag. Vi mødtes i Roskilde og spiste skøn mad på en af vores yndlingsrestauranter.
Invitationen lød også på en biograftur til "Unbroken", men jeg takkede pænt nej tak. Så traileren, og det er bestemt IKKE noget for mig.
Er absolut kun til happy-endings alle vegne, kom det fra en uforbederlig optimist.
Var I virkelig Des i '69? Vi sagde da du til lærerne i gymnasiet, som jeg startede i i 1969.
SvarSletHvornår stoppede desseriet, så? Vi sagde kun De til overlægerne, da jeg blev ansat på Roskilde sygehus i 1973.
Ellen, ja det kan også undre mig i dag, at vi sagde De, når vi nu var jævnaldrende. Men det stoppede nu efter en måneds tid.
Slet