tirsdag den 5. marts 2013

Røde Kors og Køge Bio

Jeg kan godt lide at strikke.
Jeg kan godt lide at sy.
Jeg kan godt lide at hjælpe andre.
Røde Kors butikken i Ølby Centret havde en annonce i avisen i sidste uge, hvor de inviterede interesserede "nørkere" til åbent hus arrangement i dag.
Jeg fik "lokket" en veninde til at tage med derud. Hun kan nemlig også godt lide at strikke.
Og vi er rørende enige om, at det er begrænset hvad vi kan "belaste" familien med, og grænsen for hvor meget strik vi selv kan bruge er også ved at være nået.
Min kilde til de hjemløse i København har jeg jo heller ikke mere, idet det er en tidligere kollega. Det er ellers blevet til ganske mange huer og halstørklæder til dem i løbet af vinteren. Og Stig sagde, at det altsammen blev højt værdsat. Dejligt at høre.
Veninden og jeg ankom til Røde Kors, og blev budt på kaffe, boller og kage. Uhm...
Og så blev vi præsenteret for programmet. Det er ganske bestemt modeller, der skal strikkes. De leverer også garn, medmindre man har noget selv, som vi er mere end velkomne til at donere.
Det er primært strik til 0-12 årige. Det samme med det syede.
Jeg kan jo både åbne en strikkebutik og en stofbutik selv, så det er mere end velkomment at jeg kan få brugt noget af mit lager.
Annoncen havde fået mange nye nørklere til Ølby.
Vi faldt lynhurtigt i hak med et par andre nørklere, og der gik ikke lang tid, før latteren brød løs.
Så vi vender tilbage og strikker OG GRINER.
Lidt statistik: der er ca 4.200 nørklere rundt om i Danmark, og sidste år blev der sendt 32 tons strik afsted.
Pakningen af tøjet foregår i Kliplev, og de rmå ikke være knapper eller lynlåse i tøjet, for det bliver puttet i poser, hvor luften bliver suget ud, så det fylder mindst muligt.
Veninden kørte med mig hjem, bare fordi vi senere på aftenen skulle i Køge Bio for at se Skytten.
En skøn dansk film - god underholdning.

4 kommentarer:

  1. Sikke en skøn idé med åbent hus arrangementet hos Røde Kors for jer nørklere! Tænk at det blev til 32 tons strik sidste år.
    Og tak for anbefalingen af Skytten! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, ja der er mange flittige mennesker rundt om i det ganske danske land.
      God onsdag og klem

      Slet
  2. Jeg er selv en af dem der strikke til dem, mest af egne rester, men jeg beder også om garn. Jeg møder dog aldrig selv op, da det altid er i arbejdstiden. Jeg sender det færdige strik med min mor som har været fast strikkedame i mange, mange år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, det er en skøn tanke at strikke til de små størrelser. Jeg tænker jeg også skal sy til dem.
      At vi så også samtidig kan få en god eftermiddag og grine, gør kun det hele rigtig godt.

      Slet