Livets positive og gode ubehageligheder

Black og jeg har udviklet et nyt koncept, der hedder en times daglig gåtur.
Et af livets absolut behagelige goder er at være i stand til at bevæge sig.
Med i lommen har jeg altid en rulle hundeposer.
Igen bevægelse - at kunne bukke sig ned og samle hundens efterladenskaber op efter sig.
I dag skulle vi hen i et langtfraliggende indkøbscenter.
På vejen derhentil er der en hundeaflukke, og Black virker lykkelig - hvis en hund altså kan være det - for at kunne bevæge sig rundt uden den evigt tilbagetrækkende snor, der ender i hans menneskes hænder.
Bare fordi - han er en aktiv snusende hund, der skal gå i tempo 60 km i timen....
Hundeposerne bliver flittigt brugt - mindst 3 gange pr time.
Endelig tilbage på matriklen, og det skal gøre godt at komme ind og få en kop kaffe og en hundekiks.
Suk, sigh, hulk - jammer og ynk.
HVOR ER NØGLEN?
Tabt ud af lommen, når rullen med hundeposer skal findes frem.
Tankeløshed.
Nøgler skal i inderlommen.
HELDIGVIS er naboen hjemme, og de har nøgle til boligen.
For nogle år siden tabte jeg nøglen til naboens hus, og er aldrig siden blevet udstyret med en ny.
Tankevækkende.
Cyklen blev fundet frem, og årets første cykletur foregik i langsomt tempo.
JEG FANDT IKKE NØGLEN.
Jeg var ked af det - et kort øjeblik, og kommer så videre i livet.