Min bror og familie er lige hjemkommet fra en skøn ferietur i Italien. De havde kørt i et stræk - 1800 km, og var bare trætte. De pakkede ud og fik alt på plads, og gik godt tilfredse i seng. Næste morgen kunne de ikke finde deres mobiltelefoner, som var lagt til opladning. De blev temmelig opmærksomme, for der var noget galt. Rivravende galt.
De havde haft besøg, mens de sov.
Der var forsvundet ret meget fra deres hjem, bl.a. arvesølvet fra farmor og bestik - bryllupsgaver.
Det værste var dog, at deres bil også var væk.
Min svigerinde har en temmelig stærk intuition, og de lånte naboens bil og kørte rundt i området, hvor de bor.
De fandt bilen. Den står nu et sted, for der skal jo nye låse i.
Hvorfor kan man dog ikke have sine ting i fred? Der skal en vis frækhed og kynisme til at bryde ind i folks hjem, mens de sover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar