Socialiseringen med Blackman var skøn. Han er en forsigtig hund og er bestemt ikke langt fremme i skoene. Vi kom ind på banen, og skal jo holde 2-3 meters afstand og må ikke hilse på de andre hunde. Så fik vi - de nye - lige forklaret reglerne, og så blev hundene sluppet fri. Blackman - ja, han stod de første 10 min henne ved lågen, vi var kommet ind ad og deltog kke rigtig meget i legen. Vi mennesker skulle vandre banen rundt hele tiden og lade hunde være hunde (der er 3 instruktører til stede). Jeg faldt hurtigt i snak med nogle af de andre hundeejere - ganske hyggeligt, og undrede mig over at Black stod derhenne. Naj, det gjorde jeg egentlig ikke, for han er jo lidt sky overfor alt nyt. Når han har prøvet noget nyt 2 gange, er han tryg ved det. En hund - en blanding af en grand danois og en boxer - elsker vand, og midt på banen står der et stort drikkekar, som han synes, han skulle bade i. Han rullede rundt og ÅH det er skønt at være hund! Og da lød min klukkende perlelatter, og den kender Black og lige pludselig var han i flokkens midte. Vi vandrede stadig rundt, og Black var med på banen (!!!) og skulle snuse og hilse på alle vegne. Dygtig hund. Han blev en del af flokken. Gad vist om min latter var et signal til at alt det her er OK og der intet farligt er i det?
Kennel Schwartzbox var tilstede. De opdrætter boxere. Der var oceaner af skønne boxerhunde. Det er "min" hund. Kan det være anderledes efter 30 år med boxere? Da vi kom hjem havde jeg forventet, at Black var træt og udmattet. Det var han ikke. Det tror jeg på at han bliver næste gang, for så er han med fra starten.
Det lød til at være en rigtig god dag. Ville ønske at jeg kunne tage Jazper med på sådan en tur.
SvarSletJeg er sikker på at din klukkende "perlelatter" gjorde sit til den vellykkede dag :-)