Strik

Et par nye strømper er færdige.

Garnet er Novo Silkgarden sochyarn.

Lagervare. Tror det er 8-10 år siden jeg købte det.

Utrolig smukt garn.

Der er stadig 30 gram tilbage i bundtet.

Det ende4 med at blive strikket ind i en bluse til børnene ude i verdenen.

Jeg har søgt på prisen på garnet, som i dag koster 199 kr for 100 gram.

Det er dyre strømper, og de egner sig ikke til at have på i sko eller støvler - de er lidt tykke.

Udflugt i kørestol

Mit allerkæreste afkom og svigersøn har inviteret mig ud at spise.
Jeg bliver hentet, og med sig i bilen har min svigersøn - foruden skønne Kenzo hund - også en kørestol. Et levn fra dengang mit barn havde svært ved at tage luft ind.
Jeg knækkede sammen af grin, da min datter sagde det.
Jeg kan altså godt se det fornuftige i det - jeg bliver transporteret fra a til b i bil, og fra bil til restaurant i kørestol. Lidt doven har man vel lov til at være.
Det skal nok blive mega hyggeligt.
Jeg har været ude at gå i dag - bare en lille bitte tur, det gik langsomt, men det gik.
Det gik også at finde et par sko, jeg kunne få på - foden er stadig pænt farvet og hævet.
Det er "noget for sig selv" at skulle tænke over hvert et skridt jeg tager. Gåfunktionen er jo fuldautomatisk (normalt) - ligesom åndedrættet og hjerteslaget. Noget fuldstændigt selvfølgeligt. Når det selvfølgelige bliver til noget der ikke er en selvfølge længere, giver det gode tanker til refleksion.

Forkælet?

Mit afkom og svigersøn havde været på ferie i det sønderjyske og ville lige lægge vejen forbi matriklen her på vej hjem.

De var så søde at købe ind for mig.

Ca 24 kilo frugt og grønt og lidt andet nødvendigt.

Det er fuldstændig vildt at se på.

Jeg har da mad til et par dage.

Reservelageret var blevet reduceret temmelig meget i løbet af januar.

Det var så skønt at de gerne ville....

når nu jeg er et fjols med mine fødder og ben.

Dejligt at føle sig forkælet.

Al gang foregik en gang i løb,

nu er det adstadig gang.

Passer vist meget godt til min alder,

men ikke til mit temperament. 

Et år

Sidste nye skud på stammen i familien, født 3. Januar 2019.

Han skal hedde Tristan.

Skøn baby.

Hans storebror, Milan, fejrede fødselsdag i går.

Et år.

Det blev holdt langt ude på landet hos mormor.

Min bror var så sød at køre en lang omvej for at hente mig - og køre mig hjem igen.

Drengenes farmor og farfar og onkler og tanter kom fra det jyske (Rold skov), så mormors sted ligger godt for os alle sammen,

Det var en skøn dag, med lillebitte Tristan og 3 børn på et år.

Det er lige en alder for mig, for så kan jeg kommunikere med dem, og få en masse kys og kram, og det fik jeg.

Se lige de små fødder. De er ca 8 cm lange.

Lille Lulu hund får ikke samme opmærksomhed som for et år siden... med ti “brødre” i huset 

Nye låse

Jeg har haft besøg af låsesmeden idag.

Han har sat nye sikkerhedslåse på mine døre.

Så jeg skal have nye vaner, for jeg skal bruge nøgle både indefra og udefra.

Jeg kan heller ikke komme til at smække mig ude....

Jeg tror også at mit forsikringsselskab bifalder de nye låse.

Jeg bestilte låsesmeden, fordi jeg ikke kunne dreje nøglen i den ene lås.

Lidt symaskineolie hjalp på den sag.

Mere strik

Model Magnum fra Oenling i det rigtige mønster.

Det var meget nemmere at strikke i denne farve end den sorte.

Jeg har strikket den i en tråd alpakka og en tråd kid silk mohair.

Den er skøn at have på

Mønsteret i siderne er jeg blevet ret glad for, så der er - foreløbig kun på tegnebrættet - en ide om at strikke en hel bluse i det.

Jeg tænker, den skal strikkes i appelsinfarvet Cottonwool - adventsgave fra min datter.

Denne model har jeg strikket i 2 udgaver.

Første udgave som trøje - den sad underligt på mig. Den krøb op bagpå.

Heldigvis kendte jeg en, der gerne ville købe den (for garnets pris).

Da jeg skulle købe garn til den på billedet, havde mit barn fundet en butik, der lukkede, og de solgte garnet til halv pris.

Straks blev der købt til den hvide og til en jeansblå.

Alt sammen til samme pris som jeg havde givet for den første hvide trøje.

Garnet er Sandnes bomuld Mandarin Petit.

Vidunderligt garn, der overhovedet ikke forandrer sig i vask.

Jeg holder meget af at have bomuld på.

Strik

Heldigvis er der absolut intet i vejen med mine hænder og arme, så strikkepindene bliver brugt flittigt, når nu man er et kvaj på sine fødder.

Et styk model MAGNUM fra Oenling er færdig.

Den har et helt anderledes mønster på selve kroppen (har også strikket den i turkisfarvet - kommer senere her på bloggen), fordi det var fuldstændig umuligt at se det lidt vanskelige mønster i originalen i det sorte, fluffy garn.

Den er strikket med en tråd Siri Alpakka og og en tråd silke.

Utrolig dødt garn at have mellem hænderne.

Den er dog skøn at have på. 

En lille bluse til børnene ude i verdenen. Den er noget kraftigere i farverne irl.

Krykhusar

Jeg føler mig som en anden krykhusar for øjeblikket.
Jeg har brugt en krykke ude i det offentlige rum et godt stykke tid pga min lamme fod.
Jeg har et par krykker, den ene står indenfor, den anden i min bil.
I går gjorde jeg yoga - præcis som alle andre dage.
Fordi højre ben er noget svagt, bliver jeg nødt til at rejse mig op fra gulvet vha “hundestillingen”.
Sådan også i går - hvad der helt præcis skete, ved jeg ikke, men min højre fod, som jo normalt står i 90 grader fremad, endte med at blive vrikket 90 grader  eller mere bagud.
Det kan nok være, at jeg brølede som en løve. Det gjorde ondt.
Jeg skulle jo op at stå på to ben... så der var kun et at gøre, jeg kravled på alle fire hen til min trappe og kunne rejse mig i min fulde højde.
Jeg kunne overhovedet ikke støtte på benet, på en eller anden måde kom jeg da ud og fik hentet noget is til foden, og så ind at ligge ned med benet højt.
Det var noget af en udfordring at skulle på det lille hus, men det lykkedes.
Da min Black levede, havde jeg en stok hængende på trappegelænderet - så jeg kunne fange alle han bolde der var trillet ind under sofaen. Stokken hænger der stadig, til stor glæde for min evne til at komme fremad.
Et døgn med benet højt og en god nattesøvn gør underværker, så jeg er i stand til at gå lidt igen, og nu  kun med en krykke.
En ulykke kommer sjældent alene.
Jeg havde sat en Kop kaffe på min kogeø, klar til at blive båret over til spisebordet. Ak og ve, min finger hang fast i hangen, så kaffe og kop endte på gulvet. Der er ganske mange glasskår i sådan en kop. Og med bare fødder .... en krykke er ganske praktisk, jeg kunne lige nå skuffen med klude, så der blev hevet en klud ud og krykken brugt som “kost” så jeg kunne gå over gulvet uden at få glasskår i poterne.
Jeg skulle have været til et års fødselsdag på lørdag og har meldt afbud, fordi det er uforsvarligt at køre bil. Min søde lillebror - det kunne han da ikke ha, så han kommer og henter mig.
Mit barn siger, at næste gang jeg kvajer mig, bliver jeg hentet og skal bo hos dem.
Der bliver ingen næste gang!!

60 dage

I dag har startskuddet lydt til
60 dage.dk
Det er en kampagne for at "blive en bedre udgave af sig selv" med fokus på
mad, motion, søvn mm
Jeg deltog også sidste år, og jeg kan godt lide at konkurrere med mig selv.
Det er sjællandske medier, der står bag kampagnen.
Formålet er primært at knuse dårlige vaner - eller blive opmærksom på, at de eksisterer.
For at få adgang til den daglige rapportering skal man udfylde et sundhedstjek.
38 spørgsmål om mad-, motions- og søvnvaner.
Sidste år var mit daglige pointmål 185, i år er det 264. Min body-age er 10 år yngre end min reelle alder. Ikke så ringe endda.
Det er jo det sjoveste at fuldføre sine point hver dag, og når de overstiger ens tal, samler man sammen til at kunne stige i niveau.
Sidste år ramte jeg niveau 12. I år er jeg ganske tilfreds bare at ramme 6.
Det er jo også lige noget, der passer mit statistik-nørd-gen.
Der er over 4.000 deltagere i kampagnen.

Nytårskur

Røde Kors holder nytårskur hvert år i januar.

Det bliver holdt i kulturhuset i Borup - et skønt lokale.

I år var vi 105 personer fra alle afdelinger i Køge og omegn.

Alle grupper var repræsenteret...

Butikspersonalet, nørklerne, samaritterne, vågekonerne, besøgsvennerne, familievennerne, mmfl.

Menuen er ganske fast: 

Smørrebrød fra den lokale slagter og det er virkelig lækkert.

Ost og kaffe og lækre kransekage.

Og godt selskab - vi bliver godt blandet ved ....

I bunden af velkomst glasset står et nummer og det er det bord man skal sidde ved.

Kim Schwartz

Sanger og sangskriver

Køgeborger

Selvom han bor på den forkerte side af åen (på Stevns)

Kom og underholdt os i ca 3 kvarter.

Han er god .

Han har bla skrevet

Julesangen Bamse synger om Vimmersvej.

Nyt for mig.

En sang jeg synes godt om