Livet er barsk

For nogle måneder siden døde min svoger, og min datter overtog hans hund. Den sødeste lille King Charles spaniel, Herkules.
De har tilbragt temmelig meget tid hos dyrlægen med ham, for der var mange ting, som ikke var helt i orden hos den lille mand.
I går aftes var de en tur på dyrehospitalet i staden, for den lille mand skreg og skreg.
Hunden fik smertestillende, og en urolig nat har de alle haft.
For lidt siden blev Herkules en engel. Dyrlægen fandt endelig langt om længe ud af, hvad der var galt med hunden. Han havde en arvelig sygdom, som sad i hjerneskallen, som gjorde, at den trykkede på rygraden og gav de stærke smerter. Hvad sygdommen helt nøjagtigt hedder, ved jeg ikke, men resten af livet på smertestillende, og ikke være sikker på, at det hjælper.....
Mange gode tanker til min datter og svigersøn, som skal igennem et par barske dage. De havde knyttet stærke bånd med den lille fyr. Felix hund leder efter sin legekammerat.

En sød løgnehistorie - og konsekvensen

De sidste par dage har jeg tænkt på en sød lille løgnehistorie, jeg fortalte mine skolekammerater da jeg var barn.
Konsekvensen af historien, som er pure opspind, lærte mig, at man i hvert fald skal fortælle sandheden.
Jeg tror, jeg var omkring 8 år, omkring den tid hvor Gitte Hænning sang "Giftes med farmand". Gitte er et årstid ældre end mig, og ih, hvor ville jeg også gerne være sangstjerne.
Oven over mine forældres lejlighed boede hr. og fru Thygesen, med den yndigste lille datter. Min søster og jeg var tit på besøg. Han arbejdede hos Philips - noget med plader.
En dag fik jeg den fikse ide at fortælle mine skolekammerater, at jeg skulle indspille en plade. Stor interesse for projektet (og mig). Jeg elskede at synge, det gør jeg stadig - ikke godt, men højt. Min mor sang også dagen lang.
Tiden gik, og skolekammeraterne blev ved og ved med at spørge om, hvornår min plade udkom.
Det gjorde jo aldrig, for historien var usand.
Jeg husker ikke rigtig enden på historien, men den tabte jo nyhedens interesse,
OG JEG LÆRTE AT FORTÆLLE SANDHEDEN.

I gang igen....

At rejse sig op i sin fulde højde og komme ud over stepperne (høhø - stepper her i Køge :-) )
betyder bl.a. at lagrene i skabe og fryser skal fyldes op igen.
Det samme skal motionskontoen.
Dagens første handling efter at være kommet fri af dynen, var at gå morgentur med søde Black. Han er så glad for at komme ud at gå igen. Det er jeg faktisk også.
Heldigvis har jeg da fået min bil hjem igen.
Jeg hentede den fredag eftermiddag - det var en lang og sej affære, selvom bussen til stationen holder to huse henne, og skift på Køge Station til anden bus ud til værkstedet holder .... op og ned af et par hundrede trappetrin (under banen). Bare det at komme i tøjet og af sted kan være som at bestige et bjerg. Bilen blev hentet, og det var et startkabel og nyt batteri, der faktisk var helt galt fat med.
Fredag kiggede jeg forbi motionscenteret, og det blev til sølle 3 minutter på en motionscykel, så var den motion overstået.
Week-enden er gået stille og roligt med at blive mig igen.
Jeg har aflyst alle aftaler i denne uge, for jeg skal have tid til eftertanke. Og en Burberry frakke.
Mange af mine aftaler er også ramt af sygdom . enten influenza eller omgangssygen, som jo også er i spil.
Så det hele passer som hånd i handske som det nu skal.
Jeg GAD bare ikke komme af sted i dag for at motionere og handle. Det var dog nødvendigt, så efter 3 timers gode overspringshandlinger skete det endelig.
Jeg var en smule spændt på, om mit niveau i motionscenteret havde ændret sig - altså belastningsgraden på maskinerne. NEJ. Det var pokkers. Energien holdt dog kun til en enkelt omgang - i stedet for de sædvanlige to.
Det var jo også rart at snakke med alle de søde mennesker, og det gik der ca en times tid med.
Hen i supermarkedet for at fylde indkøbskurven, og jeg gik da helt grassat, for friske, økologiske grøntsager og frugt er et must for en vege som mig.
Det var skønt at kunne gå ind og ud af bryggersdøren, hvor låsen har været i udu længe. En af mine overspringshandlinger var at reparere låsen.
Burberry venter på førstesalen, men med det skønne vindstille solskinsvejr ude, skal jeg lige ud på lidt havearbejde inden da.
Og en lille bitte gåtur med Black over til postkassen med breve til pennevenner.
Nyd mandagen derude.

En stuvel strikkepind

Latteren har haltet en smule her de sidste dag.
Det fik datteren rådet bod på tidligere på dagen, da hun i dagens telefonsamtale udbrød:
Det smager som en stuvet strikkepind.

Ustabilt blodsukker

Puha, jeg har lige haft et anfald af ustabilt blodsukker.
Det er ganske ubehageligt. Koldsved, kvalme, rystelser og manglende fokus.
Det er godt nok mange, mange år siden jeg har haft det.
Så der er blevet spist nødder og bananer i store mængder, og der går lidt tid, så er blodsukkeret på plads igen.
Tænker på, om det er en følge af influenzaen, hvor madindtaget var på et absolut minimum (væskeindtaget derimod på maximum).

Ny og frisk verden

Det føles som en ny og frisk verden at vågne op en skøn fredag morgen UDEN feber.
Efter næsten to døgn med den høje temperatur, vildt ondt i næsten alle muskler, føles det som en drøm at kunne springe ud af sengen og bare være frisk.
Jeg er heldigvis udstyret med et godt sovehjerte, og gætter på at jeg har været vågen ca. 4 timer i døgnet.
Der siges jo, at søvn er god medicin.
Black hund har været som en drøm. Helt stille. Uden at kræve ret meget Jeg tror på, at hunde kan fornemme, når noget ikke er som det skal være.
Han er kommet hen til mig og fortalt, at han gerne ville ud. Heldigvis for min store have, så det er jo bare at åbne døren.

Febervildelse

Sikke en nat jeg har haft.
Vilde feberfantasier, og det var fuldstændig de samme mareridt jeg havde da jeg var barn.
Det er ubehageligt - også kun at sove tre kvarter ad gangen.
Det er mange, mange år siden jeg har haft så høj feber: 39,8.
Der er jo kun et at gøre, det er at blive i sengen, hvile og drikke rigeligt.
Dum hoste og slem åndenød. Ømme muskler....
Alle aftaler er aflyst, også at hente min bil på værkstedet. Heldigvis vil Fiat godt opbevare den til jeg er rask igen, jeg skal jo heller ikke bruge den, når jeg ligger i sengen.

En dag brudt op i småstykker

Underlig mandag har det været.

Dagens aktiviteter startede kl. 9, da forsikringsskademanden kom for at hente HELVEDESMASKINEN - også kendt under en affugtermaskine.

Alt ser fint udtørret ud nu - under 5% i alle vægge.

Så skal skaden bare lige laves.

Næste aktivitet - ud til værksted med bil.

Værkstedet ligger ude i et industrilignende kvarter, og der kører godt nok bus 2 gange i timen ind til Køge Station.

Jeg valgte at gå derind, for jeg skulle være hos tandlægen klokken tre.

Jeg var i god tid, så jeg vandrede lidt rundt i Køge by.

På vej ind til byen gik jeg ad Stormøllevej - og lige der ganske kort fra Køge centrum ligger denne flotte mølle.

Jeg har fået KRONE på - ikke på hovedet altså, men inde i munden.

Farven var ikke lige som den skulle være, og tandteknikeren ville gerne lave en ny.

Nej, det kan da være totalt ligegyldigt, det er jo kun mig selv, der kan se den, og desuden sidder den ved siden af en guldtand.

Det udløste en rabat på 10% på tanden. Det kan jeg da godt lide.

Efter tandlægebesøget med indlagt latter (hun kom til at stikke mig ret kraftigt på underlæben, og straks udbrød hun, det er starten på din piercing!!) vandrede jeg lidt nordpå og gik til frisør.

Det var til gengæld en pine. Jeg skulle jo have vasket hår, det skal man jo!, og jeg hader det af et godt hjerte. Hvorfor skal de tage så hårdt? Behandl mig lige lidt blidt, tak.

Håret blev klippet - bare 10 cm i længden - og så skulle det tørres. Av ih og åh - frisøren hev godt ud i det for at tørre det inderste hår. Det gør ubehageligt.

Ja, jeg er mærkværdig, vil hellere til tandlægen end til frisør.

Benene var blevet gået varme, så jeg gik et stykke af vejen hjem.

Jeg har gået omkring 8 km i dag. Det var skønt. 

Manden, der var hos tandlægen før mig, var 90 år - og han havde stadig sine egne tænder. Ja, sagde tandlægen til mig, det er det vi arbejder hen imod, Kirsten.

Messetid

Jeg har været på håndarbejdsmesse i dag i Rødovre.

Hm, vi parkerede 50 meter fra min morbror og tantes matrikel!!

Heldigvis ser jeg dem om nogle få uger.

Hele strikkegruppen havde aftalt at tage afsted sammen, men sygdom og dødsfald gjorde at vi kun var 2 der kom afsted.

Vi var så heldige at få rabatkuponer, det reducerede indgangen med 25 kr.

Vi gik rundt i hele hallen for at observere, og for at indsnuse atmosfæren.

Der var mange patchworkstande. De trak ikke det mindste - jeg har stadig et projekt rødt tæppe kørende, og det skal være færdigt, før jeg tænker nye patchworkprojekter.

Men garn, og der var også mange stande med garn.

Med det garnlager jeg er i besiddelse af, er jeg jo "kræsen" med garn, og det skal være gode tilbud, før jeg investerer i det.

Efter første rundgang gik vi hen i cafeteriaområdet og spiste vores madpakke.

Anden runde.

Vi fandt et attraktivt tilbud på Lana Grossa garn - mit foretrukne garnmærke. Det er lækkert og det er kvalitet - i min verden.

En skøn pink blanding af uld og bomuld landede i en pose, som kom med mig hjem - halv pris.

Jeg er desværre uldsart, og der skal ikke ret meget til, før ulden kradser.

Da vi skulle forlade standen, fik mit blik øje på "noget hvidt garn".

200 kr. for 10 nøgler hvidt Alta Moda Estate - bomuld, silke og polyamid også fra Lana Grossa. Tråden er flettet - det skal nok give et godt resultat.

Jeg elsker bare hvide bluser.

At det så også var Lana Grossa gjorde tænkepausen ultrakort.

Pinde 7.

Har lavet strikkeprøve, så der går ikke mange dage, så er en ny bluse en realitet (tror jeg).

Nu er jeg træt i bentøjet. Det er hårdt for mine ben at være på messe, og en sent i seng aften i går, så sofaen har angrebet mig, og benene er oppe.

Nedlagt spritfabrik og kornlager

I går aftes var jeg et smut i Roskilde i den nedlagte spritfabrik med tilhørende kornlager, der er blevet omdannet til lejligheder.
Den lejlighed jeg kom ind, er det tidligere kornlager, og jeg var solgt på stedet.
Lige præcis sådan en lejlighed kunne jeg godt tænke mig.
Alle de gamle bjælker er bevaret, og jeg vil tro de er 30x30 cm. Rundt omkring på bjælkerne står der skrevet opskrifter på sprutten. Inspirerende!! hvis man skulle få de lyster.
Lejligheden - og dens beboere - ligger i stueplan, og der er udgang til græsarealer, hvor de har bord og stole. Ingen vedligeholdelsespligt af græsplæne eller fortov. Det har de en vicevært til.
Det var ret morsomt. Den ene af beboerne er født i Roskilde og har boet der hele sit liv.
Jeg medbragte et par venner, og den ene af dem er også født i Roskilde, og hans kone har boet i byen i 32 år.
Det kan nok være, der blev bragt sladder til torvs.
Fuldstændige som at være midt i Lise Nørgaards Matador.
Skøn og hyggelig aften, som selvfølgelig endte med at jeg kom sent i seng - igen.
Lige om lidt skal jeg på håndarbejdsmesse i Rødovre.