Sygehusbesøg

I dag skal jeg ud i sygehusverdenen igen.
I går var det Køge Sygehus.
I dag er det Riget.
Mit barn skal indlægges i 2-3 dage til eftersyn .... en masse tests og bronkoskopi, som foregår under fuld narkose.
Det er - underligt nok - hyggeligt at komme på besøg på lungeafdelingen på Riget, for vi falder som regel i snak med de andre transplanterede, og det er så interessant at følge med i, hvordan det går med dem.
På mandag er det et helt år siden mit barn fik nye lunger og nyt liv.
Hendes liv er blevet mere end normalt lige siden, og lungefunktionen bare stiger og stiger.
Det er så ufatteligt godt at opleve.
Det bedste af det hele: hun er blevet mere humoristisk (læs: fræk) end hun nogen sinde har været.
Det bliver også spændende at se skemaet for det næste halve/hele år for kontrollerne.
I det forløbne år har hun fået taget blodprøver en gang om ugen, som er blevet sendt til Riget og de har reageret omgående, hvis der var noget i medicinen, der skulle justeres.

Opdate: lige over middag tikkede en SMS ind. Bliv hjemme, jeg blir sendt hjem, skrev mit barn. Hendes flotte tilstand gør at hun bare skal komme igen i morgen ved middagstid til bal (bronskokopien). 
Så jeg lægger fliser nu og tager til gospelkoncertt i aften.

Følgesvend

I dag skal jeg være følgesvend (eller ledsager) sammen med en veninde, der skal på sygehuset til undersøgelse. Der vil være noget ventetid...
Så jeg medbringer musik til ørerne og håndarbejde.
I går eftermiddags mødtes jeg med strikkeveninderne, og de er vildt gode til at inspirere og give gode ideer.
For et par år siden fik jeg - selvfølgelig af mit barn - noget lækkert garn i mange forskellige farver, og jeg måtte selv tage stilling til, hvad det skulle bruges til.
Det skal bruges til en mangefarvet stribet bluse med ensfarvede ærmer, og den skal jeg i gang med i dag - på sygehuset.
Jeg mangler kun en halv times hæklearbejde på naboens sølvbryllupstæppe, og så skal det bare sys sammen, og det er jo ikke sådan at tage med i håndbagagen.

Campist for en dag

I denne week-end er der strikkecamp på Storebælt Camping

derude ved Storebæltsbroen.

Jeg var campist for en dag. Dejligt at genopleve tidligere tider.

 

 
Lige ved indgangen stod en fin udstyret campingvogn. Damen, der havde en stand lige udenfor, fortalte, at børnene i Vollsmose havde været med til at dekorere den. De havde fået en lap stof på 20x20 cm og kunne dekorere den, som de lystede. Vognen var meget dekorativ og kreativ. Et sjovt indslag.

Flotte hæklede blomster hele vejen op til restauranten.

 

Et kig ud over Storebælt - det gamle færgeleje ligger lige til venstre.

Der var en del stande, og der kom en lille smule garn med hjem.

Det bedste af det hele var et STORT kram, gensyn og en god snak med LAVENDEL.

Sladder

Det er hyggeligt at kunne bringe lidt sladder videre.
Jeg har lige hørt i min øresnegl, at kendisugen 29 fra Skagen flytter til Tisvilde.
Huh, jeg sender mange tanker til det nordsjællandske folk, som får glæde af de "kendte" og måske deres fede biler.
Håber de opfører sig ordentligt.
Jeg kom også lige til at sende en tanke til Matador. Rejste de ikke til Trouville i det nordsjællandske, hvor jeg forestiller mig det ligger??
Ønsker blogland en behagelig week-end.

Mere rejsekort og pas på hvad jeg siger

Turen gik i dag til Roskilde Station. Jeg parkerede kl. 11.51, og var ude ved min bil igen kl. 11.59, så var rejsekortet bestilt.
Jeg havde udfyldt formularen på forhånd, og skulle bare vise mine idpapirer.
Kvik ekspedition.
Desværre går der 3-4 uger før jeg får det.
Turen gik videre til mit barn, som også er min garnpusher.
Jeg havde spurgt om hun havde nogle garnrester, jeg kan strikke ind som striber til Røde Kors tæpperne.
Jeg skal lige love for, at jeg fik rester. 3 kæmpe bæreposer fulde. Der var næsten 6 kilo garn, og meget af det er det lækre håndspundne Merinould, men i tilpas små mængder, som ikke kan bruges til ret meget andet end striber. Det er rester fra færdige projekter. Det samme med det andet garn, so også er uld i alle afskygninger.
Jeg har da vist garn nok til hele vinterens projekter.
Jeg skal lære at passe på hvad jeg siger til mit barn, som er yderst garn- og gavmild.
Jeg fim også 22 oldemorsfirkanter med hjem til naboens sølvbryllupstæpp.  Det kan snart blive færdigt.

Rejsekortet

Jeg skal have et rejsekort til bus og tog.
Det er da utrolig besværligt for een, der har nået pensionsalderen.
Der skal billede på, og de skal have kopi af to forskellige slags id papirer.
Så jeg cyklede rask ind til Køge station.
De udsteder bare ikke rejsekort. Det skal ske via nettet. Ja tak, det ved jeg alt om. Ekspedienten var meget sød og venlig, og forklarede mig i overbærende vendinger om dette og hint med computere og nettet. Jeg trak på det indvendige smilebånd.
Men når nu mit indskannede billede ikke kan blive godkendt pg uploaded på nettet, så er der jo kun den personlige henvendelse tilbage.
Jeg blev udstyret med nogle papirer, jeg kan sende ind...og så går der mere end 14 dage før jeg får det. Og jeg vil ha det nu.
Jeg har godt nok en skanner ... Opstaldet på lageret, og jeg gider bare ikke tilslutte den, for så skal jeg jo også finde brugsanvisninger frem for at installere den.
Der er mulighed for personlig betjening på Roskilde station, så en af dagene forener jeg det med et behagelig besøg hos en, jeg kender sådan lige i nærheden.

The Angels share

I går aftes biograffilm. Skal oversættes som Englenes andel. Jeg troede, inden jeg så filmen, at det skulle oversættes: Englene deler.
I starten en lidt barsk film - en del med ungdomskriminalitet, som udvikler sig til, hvordan kommer man ud af det?
Det handler om whisky - og det at blive far.
Happy ending. Så er jeg godt tilpas.
Skøn film.
Det var den sidste i denne sæson. Vi holder pause til august - uanset om Køge Bio lokker med en skøn film midt på sommeren.

Motorvejskø

Jeg sendte tak rette sted i morges og formiddags over, at jeg har forladt arbejdsmarkedet.
Kø, kø og atter kø på Køge Bugt Motorvejen. Da trafikradioen meldte om 2 timers ventetid, satte jeg mig op på min cykel.
Byen og omegn var på det nærmeste overbefolket af biler.
Så er det jo noget så dejligt at smutte forbi dem alle sammen på en cykel.
Tidligt i morges da Black og jeg skulle ud at gå, skal vi over vejen, som var trafikeret, og jeg kan til stadighed undre mig over min hund. For han lider af noget der ligner ADHD (hvis ellers hunde kan have det), men når vi skal ud at gå og over vejen, står han noget så tålmodigt ved min side og venter på tegn fra mig, at vi kan gå over. Vi stod i næsten 10 minutter, før der var fri bane. Jeg tager absolut ingen chancer, når Black er ved siden af mig i sin snor.
Min cykeltur bragte mig kun 14 km omkring.
Jeg var en tur på genbrugspladsen med den bageste bagagekurv fuld af sten fra min nedlagte bålplads. Resten af stenene kommer i bagagerummet på min bil, for det var dog en smule livsfarligt.
En besøg i den lokale trælast for at købe en ny gasbrænder. Min den gamle er utæt i slangen, og det er livsfarligt. Desværre havde de ingen. Så der blev bestilt en ny. 
Et besøg i Irma for at hente vegetarschnitzler. Der kom danske jordbær, grønne asparges og tomater med hjem.
Et besøg hos Frellsen kaffe for at få en soft-ice, ah.
Et par andre besøg rundt om i byen.
Og til slut et besøg på Åsen, den store skov tæt på Køge. hvor cyklen blev trukket rundt.
Jeg kan da godt lide at være fri af arbejdsmarkedet og cyklist.
Hjemme igen hos Black: 2 timers lur på drømmesengen i det skønne sommervejr.
Og lige om lidt op på cyklen igen og ind til byen, for der venter en god film i biffen sammen med min bio klub.

Mit hus

I dag er det 38 år siden, vi flyttede ind her på matriklen.
Naboens skov i baghaven var nyplantet med ganske små bitte træer.
Jeg vil tro, at det højeste træ i dag er 40-50 meter højt. Ønsket er stort hos mig om at de bliver beskåret.
Huset er bygget i 1920, og jeg er kun den tredje ejer.
Den første ejer hed Valdemar Poulsen. Sjovt nok, mit pigenavn var også Poulsen. Han var bl.a. sognerådsformand (!!) og boede her i 37 år.
Hr. og fru Petersen, som vi købte huset af, boede her i 18 år.
De havde et livligt salg af jordbær ude ved vejen, og der kom mange kunder og ville købe jordbær det første år.
1975 var også året, hvor vi blev hundeejere og har været det siden.
Jeg ville IKKE have hund, for jeg var bange for hunde.
Demokratiet sejrede, for mand og datter VILLE have hund, så det fik vi.
3 frække boxerhunde har resideret her, og nu Black.
Memory Lane - er sjov - både at huske og beskrive.

Gårsdagens gode gerning

Jeg kan godt lide at have en bil at køre i.
En bil kræver vedligeholdelse - også vask og støvsugning.
Jeg mangler motivation til at vaske bil og til at støvsuge den.
Jeg er meget flittig til at tjekke olien, det gør jeg en gang om måneden.
Det er jo vigtigt at bilen har olie nok på.
I går diskuterede jeg meget med mig selv om jeg skulle ordne bil eller cykle en lang tur i det gode vejr.
Bilen vandt. Det tog over 2 timer med vask, støvsugning, olie, vinylrens (fås på flaske) osv osv.
Jeg har jo transporteret haveaffald i Pandaen, og selvom der er masser af tæpper til at passe på det indvendige, sætter det sine spor.
Værre er det, når Black er med ude at køre, han puster og stønner - åbenbart af bare glæde over at være med. Og der kommer meget mundvand ud af hans mund. Noget klistret stads, som er svært at vaske væk. Og alle hans hundehår på bagsædet.
Bilen er for lille til en hundeboks i Blacks størrelse, så han er spændt fast med sikkerhedssele.
Nu er bilen fin, og jeg var godt tilpas med dagens gode gerning.