Jeg skal til guldbryllup hos et kært vennepar lige om lidt - med overnatning på kroen.
Jeg har bestilt FlexTrafik og venter og venter.
Tænker jeg lige må tjekke min bestilling....
Hvor dum har jeg lige lov at være.
Jeg har bestilt turen til den 28 og ikke til i dag.
Jeg skulle være kørt til en veninde i Bagsværd hvor vi lige skulle hygge et par timer.
Huh, hun kommer nu og henter mig.
God vist hvorfor jeg dog ikke har dobbelttjekket turen?
Det får jeg vist ingen svar på.
Det gør jeg i fremtiden.
lørdag den 26. oktober 2019
lørdag den 19. oktober 2019
Skønt besøg
Jeg har haft besøg af min niece i dag - hendes skønne mand og deres to små drenge.
Jeg har fået mange knus og kram og high five :-)
De to små er født med kun et års mellemrum.
Jeg nød hvert eneste sekund af deres besøg.
Og deres lille hund, Lulu, var også med.
De unge mennesker har hver en uddannelse, men de vil gerne videreuddanne sig.
Niecen læser allerede fag (fysik, kemi og matematik) op til, at hun skal starte på en laborantuddannelse til februar.
Hendes mand læser også fag op til han skal starte på en ingeniøruddannelse til september næste år. Han er udlært tømrer, og det er en stor force at have haft hands-on.
Det er alt for længe siden jeg sidst har set dem.
De vil gerne have besøg af mig, og de tilbød at hente og bringe mig. Jeg bliver så rørt over al den hjælpsomhed.
Niecen bestilte (spurgte meget pænt) et par trøjer til børnene. Ja selvfølgelig. Vi blev enige om garntype og en sådan cirka model. Hun fandt garn på lageret, så er det jo bare med at komme i gang.
To små hættetrøjer i bomuld - begge drengene er to varme gutter, ligesom deres far - det kan vist ikke tage flere måneder. Vi blev dog enige om at de skal være klar til foråret.
Jeg har fået mange knus og kram og high five :-)
De to små er født med kun et års mellemrum.
Jeg nød hvert eneste sekund af deres besøg.
Og deres lille hund, Lulu, var også med.
De unge mennesker har hver en uddannelse, men de vil gerne videreuddanne sig.
Niecen læser allerede fag (fysik, kemi og matematik) op til, at hun skal starte på en laborantuddannelse til februar.
Hendes mand læser også fag op til han skal starte på en ingeniøruddannelse til september næste år. Han er udlært tømrer, og det er en stor force at have haft hands-on.
Det er alt for længe siden jeg sidst har set dem.
De vil gerne have besøg af mig, og de tilbød at hente og bringe mig. Jeg bliver så rørt over al den hjælpsomhed.
Niecen bestilte (spurgte meget pænt) et par trøjer til børnene. Ja selvfølgelig. Vi blev enige om garntype og en sådan cirka model. Hun fandt garn på lageret, så er det jo bare med at komme i gang.
To små hættetrøjer i bomuld - begge drengene er to varme gutter, ligesom deres far - det kan vist ikke tage flere måneder. Vi blev dog enige om at de skal være klar til foråret.
torsdag den 17. oktober 2019
Hos psyk...
Roskilde Sygehus sender ikke deres patienter med min diagnose til neuropsykolog pr. automatik.
Det sker på mange andre sygehuse.
Min neurolog ville gerne have mig til psyk, så hun ville spørge sin chef om hun måtte det.
For en måneds tid siden fik jeg så en indkaldelse, og kunne så spekulere på, hvad pokker jeg skulle lave hos en psyk. Et lille brev i E-boks om at tilladelsen forelå, havde været på sin plads.
Men jeg tænkte, at det var nok den test....
Jeg blev udsat for alle tænkelige og utænkelige tests, og jeg er jo lige i mit es til sådan noget.
Hun spurgte også hvor jeg "gemmer" mine aftaler - svar: pegede på hovedet med min finger. Men jeg noterer dem nu også ned i min papirkalender. En snak med en veninde senere på dagen: du skulle have sagt at du også kan huske dine venners kalender (jeg husker hendes bedre end hun selv gør) - det fik vi et godt grin ud af.
Bl.a. skulle jeg beskrive min opfattelse af
ligheden mellem en flue og et træ,
tilladelse og begrænsning
osv osv
tegne mønstre ud fra 5 prikker i terninger og de måtte ikke være ens (jeg tror jeg ramte over 50)
huske tal, og sige dem bagfra,
se på kendte ansigter og sige hvem det er/var
regne baglæns fra hundrede ved at trække 7 fra til jeg nåede 0 - og det kan jo ikke lade sig gøre, for 7 går ikke op i hundrede, så jeg landede på 2
tegne... og huske delelementerne
sige 10 ord højt og huske dem, selvom der var andre prøver
Da det hele var overstået en halv time før planlagt tid, spurgte hun om jeg var træt?
Overhovedet ikke - jeg elsker sådan noget. Det er sjovt
Mit umiddelbare svar på lighederne var
natur og
børneopdragelse (hvilket overraskede hende).
Tænker på, at mange af prøverne også bruges i forbindelse med demens tests.
Den med de 100, så jeg i TV programmet om manden med Alzheimer på 49, der ganske langsomt forsvandt.
Det sker på mange andre sygehuse.
Min neurolog ville gerne have mig til psyk, så hun ville spørge sin chef om hun måtte det.
For en måneds tid siden fik jeg så en indkaldelse, og kunne så spekulere på, hvad pokker jeg skulle lave hos en psyk. Et lille brev i E-boks om at tilladelsen forelå, havde været på sin plads.
Men jeg tænkte, at det var nok den test....
Jeg blev udsat for alle tænkelige og utænkelige tests, og jeg er jo lige i mit es til sådan noget.
Hun spurgte også hvor jeg "gemmer" mine aftaler - svar: pegede på hovedet med min finger. Men jeg noterer dem nu også ned i min papirkalender. En snak med en veninde senere på dagen: du skulle have sagt at du også kan huske dine venners kalender (jeg husker hendes bedre end hun selv gør) - det fik vi et godt grin ud af.
Bl.a. skulle jeg beskrive min opfattelse af
ligheden mellem en flue og et træ,
tilladelse og begrænsning
osv osv
tegne mønstre ud fra 5 prikker i terninger og de måtte ikke være ens (jeg tror jeg ramte over 50)
huske tal, og sige dem bagfra,
se på kendte ansigter og sige hvem det er/var
regne baglæns fra hundrede ved at trække 7 fra til jeg nåede 0 - og det kan jo ikke lade sig gøre, for 7 går ikke op i hundrede, så jeg landede på 2
tegne... og huske delelementerne
sige 10 ord højt og huske dem, selvom der var andre prøver
Da det hele var overstået en halv time før planlagt tid, spurgte hun om jeg var træt?
Overhovedet ikke - jeg elsker sådan noget. Det er sjovt
Mit umiddelbare svar på lighederne var
natur og
børneopdragelse (hvilket overraskede hende).
Tænker på, at mange af prøverne også bruges i forbindelse med demens tests.
Den med de 100, så jeg i TV programmet om manden med Alzheimer på 49, der ganske langsomt forsvandt.
mandag den 14. oktober 2019
Fotografen
Han ringede kl. 9, for han havde fået et afbud om formiddagens fotoseance af et andet hus - det var blevet solgt i går. Gode nyheder.
Så han kunne da godt komme her med det samme.
Han var utrolig sød og hjælpsom, og sagde pænt tak til kaffe og resterne af gårsdagens kage.
Det er jo fint, at der er god tid til en snak. Hans arbejdsdag er også pænt presset, fortalte han.
Han hjalp med at flytte alle mine kommunale hjælpemidler rundt, for de skal ikke med på billederne.
Han hundsede også med mig... jeg skulle bevæge mig op på førstesal, så han i ro og mag kunne fotografere hele stueetagen. Jeg skulle også bevæge mit legeme væk fra en stol, der står foran vinduet på 1. sal, for han skulle fotografere udefra og op.
Når han er færdig her, ender han alle billeder til et firma, der billedredigerer (de laver bl.a. blå himmel), og så bliver der sendt link til ejendomsmægler og mig.
Jeg synes, at jeg havde været ret god og fået flyttet alle de ting, som ikke gør sig godt på billeder, men han var ikke helt tilfreds, så det flyttede vi også.
Jeg hører bestemt ikke til i kategorien ordensmenneske - ville dog ønske jeg var det af og til - og jeg må nok indrømme, jeg synes her er temmelig tomt.
Mon man kan vænne sig til det - simple living?
For det drømmer jeg om at have i min nye bolig....
Jeg drømmer også om et par dage i fred og ro.
På torsdag skal jeg på besøg på sygehuset, og så kommer min mægler og hendes kolleger (dem der skal sælge huset), mens jeg har rengøring. De har selv nøgle. Det bliver jo skønt at komme hjem til et rent hus og mæglerbesøget overstået. Så må der gerne blive et par fredelige dage mere - det er tiltrængt.
Det er helt uhørt, men jeg har kun strikket 2 omgange på en bluse i den sidste uge....
søndag den 13. oktober 2019
Under 100 kilo
Min garnpusher - mit barn - er meget leveringsdygtig og garn-gavmild med at forære mig mængder af garn.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.
torsdag den 10. oktober 2019
Tilstanden
I går brugte jeg 5 timer på "kontor"arbejde i forbindelse med salg af hus.
Tihi, og jeg troede lige jeg var pensionist. Det føltes lidt som at have en hjemmearbejdsdag.
Alt har en begyndelse og alt har en ende.
Der er meget papirarbejde med salg af hus.
Ejendomsmægleren var her i tirsdags og vi skrev "kontrakt".
Allerede i går kom der mail fra firmaet, der skal lave rapporter over huset. Jeg skulle bestille tid.
Der var en ledig tid i dag kl. 12, ellers først den 23.10.
Der fulgte også et spørgeskema med til tilstandsrapporterne - 1 times arbejde.
De kommer lige om lidt, og det varer ca. 2,5 time.
På mandag kommer fotografen.
Så er det hele vist også ved at være på plads.
Jeg har også fået besked fra udlejer om, at det ikke er noget problem med handicap"overkørsel" ved gadedøren.
Jeg har også fået svar på at ALLE hårde hvidevarer er med i lejemålet. Både opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og selvfølgelig kogeplade indbygningsovn, køl/frys.
Hvis noget går kaput, er det jo bare at ringe til en vicevært. Det bliver da den rene fryd.
Jeg tror nok, at jeg mentalt allerede er flyttet ind.
Tihi, og jeg troede lige jeg var pensionist. Det føltes lidt som at have en hjemmearbejdsdag.
Alt har en begyndelse og alt har en ende.
Der er meget papirarbejde med salg af hus.
Ejendomsmægleren var her i tirsdags og vi skrev "kontrakt".
Allerede i går kom der mail fra firmaet, der skal lave rapporter over huset. Jeg skulle bestille tid.
Der var en ledig tid i dag kl. 12, ellers først den 23.10.
Der fulgte også et spørgeskema med til tilstandsrapporterne - 1 times arbejde.
De kommer lige om lidt, og det varer ca. 2,5 time.
På mandag kommer fotografen.
Så er det hele vist også ved at være på plads.
Jeg har også fået besked fra udlejer om, at det ikke er noget problem med handicap"overkørsel" ved gadedøren.
Jeg har også fået svar på at ALLE hårde hvidevarer er med i lejemålet. Både opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og selvfølgelig kogeplade indbygningsovn, køl/frys.
Hvis noget går kaput, er det jo bare at ringe til en vicevært. Det bliver da den rene fryd.
Jeg tror nok, at jeg mentalt allerede er flyttet ind.
tirsdag den 8. oktober 2019
Ejendomsmæglerbesøg
Ejendomsmægleren har været på besøg i dag, så nu
ER MIT HUS SAT TIL SALG.
Jeg har i hvert fald underskrevet en aftale med dem om det.
Så jeg krydser fingre for at det bliver solgt hurtigt, og jeg selv kan få underskrevet lejekontrakt ….
ER MIT HUS SAT TIL SALG.
Jeg har i hvert fald underskrevet en aftale med dem om det.
Så jeg krydser fingre for at det bliver solgt hurtigt, og jeg selv kan få underskrevet lejekontrakt ….
mandag den 7. oktober 2019
Op ad bakke??
Jeg skulle underskrive lejekontrakt på min nye lejlighed i dag.
Men jeg har stillet nogle spørgsmål til udlejer, som er afgørende for om jeg skal have nyt domicil dernede på havnen.
Bl.a. om der er indgang fra gadeplan eller om der er et lille trin, og om kommunen må etablere handicap"overkørsel".
Så nu går der vist et par dage mere, før jeg underskriver eller ikke...
Det er tungt og op ad bakke, og min tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve.
Nu har jeg lige ringet til ejendomsmægleren og aftalt at de kommer i morgen og så sætter jeg mit hus til salg.
Glipper det med lejligheden, er jeg helt sikker på at ejendomsmægleren godt kan hjælpe med at finde en bolig, om det så bliver ejer eller andel, må tiden vise.
Under alle omstændigheder har jeg fuld gang i oprydningen - det er også en tung affære, sådan rent fysisk. Fordi jeg har stadig gode kræfter i overkroppen, men når benene - specielt det højre - har svært at bære min vægt, skal tingene jo transporteres på rollatoren. Heldigvis er det mest bløde ting, jeg kasserer fra min førstesal, så de bliver puttet i lukkede poser og smidt ned af trappen, og så er det bare at samle op og bære ud til affald eller genbrug.
Men jeg har stillet nogle spørgsmål til udlejer, som er afgørende for om jeg skal have nyt domicil dernede på havnen.
Bl.a. om der er indgang fra gadeplan eller om der er et lille trin, og om kommunen må etablere handicap"overkørsel".
Så nu går der vist et par dage mere, før jeg underskriver eller ikke...
Det er tungt og op ad bakke, og min tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve.
Nu har jeg lige ringet til ejendomsmægleren og aftalt at de kommer i morgen og så sætter jeg mit hus til salg.
Glipper det med lejligheden, er jeg helt sikker på at ejendomsmægleren godt kan hjælpe med at finde en bolig, om det så bliver ejer eller andel, må tiden vise.
Under alle omstændigheder har jeg fuld gang i oprydningen - det er også en tung affære, sådan rent fysisk. Fordi jeg har stadig gode kræfter i overkroppen, men når benene - specielt det højre - har svært at bære min vægt, skal tingene jo transporteres på rollatoren. Heldigvis er det mest bløde ting, jeg kasserer fra min førstesal, så de bliver puttet i lukkede poser og smidt ned af trappen, og så er det bare at samle op og bære ud til affald eller genbrug.
søndag den 6. oktober 2019
En tur på havnen
Jeg har været en tur på havnen i Køge i dag.
Det bliver nok mit nye "domicil".
Jeg har da i hvert fald fået tilsendt en lejekontrakt, jeg skal skrive under på senest i morgen (og indbetale depositum).
Jeg skulle jo se prøvelejligheden og snakke med "en af folkene".
Det fik jeg gjort.
Og jeg kan konstatere, at jeg følte "feel good" ved at være i området. Heldigvis er min fantasi og forstillingsevne helt i top, så det var ganske nemt at forestille sig, hvordan det vil blive at bo på havnen. Der er ca. 2-300 meter ned til vandkanten. Soveværelse vender mod øst og stue/altan mod syd/vest.
Jeg har kigget temmelig meget i "plantegningshæfterne" for både første etape og anden etape.
Jeg kunne godt vælge etape 2, der er dog først indflytning september 2020, og jeg orker bare ikke en havesæson mere, selvom jeg har hyret en havemand.
Så jeg holder fast i min første beslutning om lejlighed i etape 1, hvor indflytning finder sted i marts 2020.
Så håber jeg at ejendomsmægleren er god og hurtig og kan få solgt mit hus hurtigt. Heldigvis har vi vist lagt os fast på en pris, der rammer "almindelige indkomster", og her er mulighederne ret store.
Det var også ret vigtigt at få målt elevator, så min forhåbentlige snart nye crosser kan komme ind i den, for den skal med op i entreen, fordi der er ikke mulighed for at den kan blive ladet op ved indgangsdøren. Også vigtigt at kommunen må etablere handicapvenlig indkørsel ved hoveddøren.
Jep, og det at køre bil er snart en sagablot - min svigersøn kan og vil heldigvis overtage min bil.
Det bliver dog lidt vemodigt - efter at have ejet en bil siden jeg var 17 år. Ja, jeg betalte afdrag på min Finn og min fælles bil, da jeg startede min karriere i arbejdslivet i 1964. Det er faktisk 55 år.
Det er også lidt sjovt at tænke på, at jeg har forestillet mig, at jeg skulle bo her på matriklen i 2020, for så bliver mit hus 100 år, og jeg er kun den tredje ejer. Det kommer jeg så til. 45 år bliver det til.
Selvom mit nye domicil er på 92 kvm, skal der en ganske stor oprydning til. Jeg er ganske godt i gang, og glæder ret ofte mennesker jeg kender med ting og sager. Skønt at vide, at tingene kan bruges andre steder.
Det bliver nok mit nye "domicil".
Jeg har da i hvert fald fået tilsendt en lejekontrakt, jeg skal skrive under på senest i morgen (og indbetale depositum).
Jeg skulle jo se prøvelejligheden og snakke med "en af folkene".
Det fik jeg gjort.
Og jeg kan konstatere, at jeg følte "feel good" ved at være i området. Heldigvis er min fantasi og forstillingsevne helt i top, så det var ganske nemt at forestille sig, hvordan det vil blive at bo på havnen. Der er ca. 2-300 meter ned til vandkanten. Soveværelse vender mod øst og stue/altan mod syd/vest.
Jeg har kigget temmelig meget i "plantegningshæfterne" for både første etape og anden etape.
Jeg kunne godt vælge etape 2, der er dog først indflytning september 2020, og jeg orker bare ikke en havesæson mere, selvom jeg har hyret en havemand.
Så jeg holder fast i min første beslutning om lejlighed i etape 1, hvor indflytning finder sted i marts 2020.
Så håber jeg at ejendomsmægleren er god og hurtig og kan få solgt mit hus hurtigt. Heldigvis har vi vist lagt os fast på en pris, der rammer "almindelige indkomster", og her er mulighederne ret store.
Det var også ret vigtigt at få målt elevator, så min forhåbentlige snart nye crosser kan komme ind i den, for den skal med op i entreen, fordi der er ikke mulighed for at den kan blive ladet op ved indgangsdøren. Også vigtigt at kommunen må etablere handicapvenlig indkørsel ved hoveddøren.
Jep, og det at køre bil er snart en sagablot - min svigersøn kan og vil heldigvis overtage min bil.
Det bliver dog lidt vemodigt - efter at have ejet en bil siden jeg var 17 år. Ja, jeg betalte afdrag på min Finn og min fælles bil, da jeg startede min karriere i arbejdslivet i 1964. Det er faktisk 55 år.
Det er også lidt sjovt at tænke på, at jeg har forestillet mig, at jeg skulle bo her på matriklen i 2020, for så bliver mit hus 100 år, og jeg er kun den tredje ejer. Det kommer jeg så til. 45 år bliver det til.
Selvom mit nye domicil er på 92 kvm, skal der en ganske stor oprydning til. Jeg er ganske godt i gang, og glæder ret ofte mennesker jeg kender med ting og sager. Skønt at vide, at tingene kan bruges andre steder.
lørdag den 5. oktober 2019
Downton Abbey
Jeg så filmen i biffen i går aftes.
Jeg nød hvert et minut af den.
Det var en skøn og fin afslutning på en supergod serie.
For min skyld kunne den godt have varet et par timer mere.
De spiller så godt alle sammen, og det er jo lidt ligesom vi kender hinanden.... nok mest fra min side.
Maggie Smith er fremragende. Ganske godt klaret af en dame på 84 år.
Jeg elsker den film, og den står på min ønskeliste, når Amazon en gang frigiver den.
Den får alle de stjerner som overhovedet findes på himlen fra mig.
Det var rart at komme i biografen igen. Veninden og jeg har sidst været i biografen i marts i år, så det var et kært gensyn.
Der var næsten fuldt hus i 2 af salene, og vi blev lukket ud på samme tid, så der var trængsel.
Jeg nød hvert et minut af den.
Det var en skøn og fin afslutning på en supergod serie.
For min skyld kunne den godt have varet et par timer mere.
De spiller så godt alle sammen, og det er jo lidt ligesom vi kender hinanden.... nok mest fra min side.
Maggie Smith er fremragende. Ganske godt klaret af en dame på 84 år.
Jeg elsker den film, og den står på min ønskeliste, når Amazon en gang frigiver den.
Den får alle de stjerner som overhovedet findes på himlen fra mig.
Det var rart at komme i biografen igen. Veninden og jeg har sidst været i biografen i marts i år, så det var et kært gensyn.
Der var næsten fuldt hus i 2 af salene, og vi blev lukket ud på samme tid, så der var trængsel.
Abonner på:
Opslag (Atom)