fredag den 21. juli 2017

Mele min egen kage

Udflugter, socialt samvær i rigelige mængder er så godt.
Det er også godt med en hviledag ind i mellem.
I dag skulle være hviledag, for mine ben trængte vist til hvile.
Men mit hovede ville noget ganske andet.
Uanset vejr og vind skal fødderne i traveskoene (løbeskoene, selvom jeg ikke løber) og så må de bevæge sig som mit hoved lyster.
En stille vandretur ind til Køge by og halvvejs hjem igen - resten på min gode vandrekammerat, min cykel.
Datteren min havde sendt mig i byen til en butik inde i Køge, og jeg fik det bestilte til hende.
Kilometertælleren siger, at jeg foreløbig har gået 8 km i dag.
Det må siges at være ganske godt, når mine tanker i morges beskæftigede sig med MAX 1 km.
Søndag er der udflugt igen, og jeg skal have picnickurv med, så det må være tid til - lige om lidt -
AT MELE MIN EGEN KAGE - og nogle koldhævede boller.

5 kommentarer:

  1. Går du altid med din cykel? Er det ikke anstrengende? Jeg forestiller mig, at man er nødt til at gå ret skævt? Men i grunden er det smart, for hvis man skal samme vej tilbage, er det lidt kedeligt at gå turen igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, på min morgentur op ad Thymebakken er det uden cyklen. Ellers er vi et godt makkerpar - er det længere ture, går jeg en km og cykler en km.
      Jeg synes nu ikke jeg går skævt, men selvfølgelig er højre arm strakt næsten helt ud. det føles ikke ubehageligt.
      Ja, vejen tilbage kan godt blive en smule kedelig og lang....

      Slet
  2. God week-end til dig også. Dejligt at hygge sig med alle aktiviteter - som alle er styret af lyst :-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes, at det er så flot, at du går 8 km (mindst) - når du egentlig ikke havde planer om det. Men jeg kender godt det med, at fødderne bare trasker derudaf... især hvis vejret er fint :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mia, det er dejligt, når fødderne er i "godt humør" og bare går og går :-)

      Slet