mandag den 6. marts 2017

Stort held i lille uheld

Da mit barn havde fået transplanteret 2 nye lunger for 5 år siden, flyttede hun hjem til mig i et par måneder, fordi de havde skimmelsvamp på et af deres badeværelser.
Og skimmelsvamp er en af de værste fjender for en lungetransplanteret.
De må f.eks. ikke selv vande deres potteplanter pga jordbakterier.
Der er mange forbehold, men de har fået livet tilbage.

De to unge har en campingvogn, som hvert år er blevet sendt til service og fugttest.
Svigersønnen skulle køre den til service og fugttest for noget tid siden, og blev påkørt bagfra (fra en der ovenikøbet stak af).
Campingforhandleren opdagede, da han skulle tjekke skaden og give den service, at HELE vognen er fyldt med fugt.
Der har været noget bøvl med den helt fra fabrikkens side fra start, og sidste år fik de ny front og side.
Den tidligere forhandler har bare ikke indberettet til den tyske forhandler, at vognen har fået fugttest, så de vil ikke dække omkostningerne. De unge mennesker har heldigvis underskrevne papirer på, at vognen er fugttestet og helt i orden.
Nå, alt det har de selv styr på.
Jeg kunne konstatere, at det er STORT HELD i et lille uheld, at det blev opdaget, for
indestængt fugt betyder skimmelsvamp og bare en enkelt nat kunne betyde det værst tænkelige for mit barn.
Jeg er yderst taknemlig for, at det blev opdaget.


2 kommentarer:

  1. Ja, det var da et held i uheld, der vil noget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, åh ja. Uanset udkommet af sagen, bliver den skrottet eller solgt eller noget helt andet. Zette skal ikke ind i den igen, og de har allerede bestemt hvilken ny de skal have. De håber at den kan leveres ret hurtigt, så de kan få en god campingsæson.
      Som barnet selv skriver: det kunne få en fatal-exit for en lungetranset - hvis det ikke var kommet for en dag.

      Slet