Dystre tanker - i dag for 10 år siden

Jeg havde ingen blog for 10 år siden. Den er kun 9 år og nogle måneder gammel.
Alligevel går tankerne en gang imellem tilbage i tiden, og i disse dage går den 10 år tilbage.
Jeg skulle holde 60 års fødselsdag, og år forinden havde jeg besluttet, at den skulle holdes på Vallø Slotskro.
Livet i privatsfæren var lidt mærkelig, for mit livs kærlighed var på plejehjem og ude af stand til at gøre sig forståelig med ord - og desuden lam fra halsen og ned.
Det er godt at have kendt hinanden i mange, mange år, for så er ord jo næsten overflødige. Et blik eller et enkelt ord er nok - så er forståelsen på plads.

Nøjagtig to uger før jeg havde fødselsdag, blev jeg ringet op af mit livs kærligheds søster, der havde været på besøg på plejehjemmet. Jeg selv kom der hver eneste dag sammen med Black hund, og netop den dag kunne jeg mærke, at der var noget, der ikke var i orden. Uro. De to - bror og søster - var ikke de bedste venner af verdenen, for lillebror ville bare være i fred, og det var svært at gøre storesøster det begribeligt. Det kan jo være svært at forstå, når psyken er i udu.
Jeg blev jo glad for at høre om deres (søster og svoger) besøg. Glæden varede kort, for storesøster havde fået at vide, at mit livs kærlighed havde bedt hende om at sætte gang i en skilsmisse (på det tidspunkt havde vi været gift i 41 år). Ja, for mit livs kærlighed synes det var synd for mig, at jeg havde så meget besvær med ham.
Jeg var LAMSLÅET. Og spurgte pænt, hvordan han dog havde kunnet formulere sig så godt, når han led af svær afasi (blodprop i hjernen under operation af hjernesvulst måneder forinden).
Joh, det var kommet klart og tydeligt.
Jeg tror jeg sank et par gange, og svarede at det kunne jeg bestemt ikke tro et ord af.
Skulle det dog være tilfældet, at storesøster ønskede det samme som lillebror, synes jeg bestemt, at hun skulle henvende sig til hans værge.
Sådan en skal man jo have, når man ikke kan varetage sine egne interesser.
Og det var ikke mig, der var hans værge, for jeg gad absolut ikke gøre rede overfor amtet om mine indtægter og udgifter - også kaldet regnskab over ALT, selv mad til hunden.
Næ, det var vores datter, der var værge for sin far.
Hun hørte til gengæld ikke noget fra sin faster.
I samme telefonsamtale fik jeg også at vide, at jeg bestemt ikke kunne tillade mig at holde fødselsdag ude på slotskroen, når nu situationen var så trist.
Mit livs kærlighed havde lovet mig at overleve min 60 års fødselsdag, så selvfølgelig skulle jeg holde fødselsdag.
60 års fødselsdag er en god fødselsdag. Næsten slut på arbejdslivet og med kort udsigt til pensionistlivet.
Jeg holdt min fødselsdag på slotskroen (frokost for familie og venner) - dog uden mit livs kærlighed, for det var alt for bøvlet at få ham i en kørestol og fragtet ud til kroen. Næh, vi var sammen om aftenen - bare os to alene (og selvfølgelig Black hund), og ord var jo overflødige.

Lige om lidt vil jeg så holde 60 + 10 års fødselsdag, og overvejelserne over fejringen har jeg tænkt en del på.
Der er jo mange muligheder.
På vej hjem i S-toget fra et besøg hos vennerne på Frederiksberg stod det klart for mig, hvordan det skulle være.
Hjemme.
Jeg har jo rigelig plads og da madlavning er blevet en passion i mit pensionistliv, er det jo sådan det skal være.
2 selskaber - familien den ene dag og nære venner den anden dag. Dog med en uges mellemrum, for MAN skal jo huske på, at oplevelser og fysisk arbejde skal fordøjes.
Og sådan rent praktisk kan der kun være 12 omkring mit spisebord.

Jeg sender også en tak til rette sted for at være superoptimist - født sådan, hjulpet godt på vej af en mor, der var ligesådan.