fredag den 17. marts 2017

Et godt besøg

Jeg har været hos tandlægen i dag, og som altid er det et besøg med glæde.
Ved sidste besøg var min paradentose ikke alt for god, og det kunne være forårsaget af bl.a. stress. Jeg har tænkt en del over det, og har også fundet ud af hvornår det var og hvad det udløste det.
Ved dette besøg var der kun to tænder, der var "angrebet".
Så næste gang er der ingen "angreb".
"Angrebet" betyder to tænder med lommer på 5 mm. De øvrige ligger på 2-3, og min blødningsprocent lå på 8%. Det skal tandlægen indberette til et eller andet direktorat eller noget.
Efter behandlingen gik jeg glad ud i byen, som var ved at vågne.
Jeg skulle hen til Clausen, min yndlings tøjbutik, for de havde sandelig 20% på alt i butikken.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig en ny overdel til min fødselsdag.
Jeg fandt en. I 100% bomuld og hvidt som også er en af yndlingsfarverne. Jeg er meget glad for bomuld - jeg er jo frygtelig uldsart, og reagerer af og til også med kløe (specielt på armene) ved elastan.
Ha en skøn fredag.

1 kommentar:

  1. Hanne, det er en skøn følelse bagefter - efter besøg hos tandlægen.
    God week-end.

    SvarSlet