Smart TV

Jeg havde et lækkert TV for et par år siden med smart TV, som jeg brugte en del - primært youtube.
Det var dog frygtelig besværligt at taste ønskerne ind.
Tv'et afgik ved døden en måneds tid efter garantiperiodens udløb.
Min svigersøn købte et nyt TV for mig og installerede diverse ting til det. En meget billigere model!!!
Nu er det vist omkring et par år gammelt og jeg har ikke haft lyst til at installere smart tv .... Når det gamle var så besværligt.
Men for et par dage siden tog jeg mig nu sammen og gjorde det.
Det er sandelig helt anderledes end det gamle.
Nemt at taste ønsket på den kunstner jeg ønsker at høre/se.
Jow-Jow, det er skønt at blive glædelig overrasket.

Desserten

Dessert - bare ordet klinger godt i ørerne, ikke?
Livets dessert - det skulle efter sigende bl.a. være børnebørn. Det kan også være mange andre ting.
Til dessert i søndags havde jeg købt islagkage.
Hansens islagkage.
90 kr. for under en liter is med kagebund.
Det var da det mest fæle is med en sej kagebund.
Dødkedelig var lige hvad den var.
En fjerdedel af monsteret endte ude i køkkenet og affaldsbeholderen.
Heldigvis havde jeg - på opfordring af min datter - også købt en liter tricolore, som hun holder meget af.
Jeg havde også købt en halv liter Hansen chokolade is med saltkaramel. Den var nøjagtig lige så kedelig som islagkagen.
Jeg tror Hansen lever lidt på sit renomme???
På lørdag skal jeg feste igen, og desserten er atter is. Det bliver bare en hel anden slags is.
Jeg har købt en Toms guld karamel isbombe, og har liter is i reserve, hvis den ikke er stor nok.
Jeg tror jeg må invitere de skuffede gæster til et nyt is party. Og dem der ikke synes om is, kan få ost i alle afskygninger.

Min røde Panda

I går skulle jeg en tur til København i bil.

Min bil skal altså ud at køre - bare en gang imellem.

Jeg købte den lille røde Panda i juli 2008 - altså for 8 år og 8 måneder siden.

Jeg har sat min forsikring til at måtte køre 5.000 km om året, og det passer ganske godt med mit kørselsforbrug.

I går rundede den 100.000 km.

Mon ikke den kan holde nogle år endnu.

Trafikken hjem kørte i godt tempo. Der var kun lang kø et enkelt sted inde i byen.

Og det fik mig til at sende gode, positive og glade tanker ud, om hvor glad jeg er for at være fri for at køre langt hver eneste hverdag.

Er så dybt taknemmelig for at være en glad og tilfreds pensionist.

Fødselsdagsfest

Det var den skønneste dag i går - både inde og ude.

Efter kaffen og bollerne blev mine gæster "forvist" til haven og det skønne vejr, mens jeg gjorde buffeten klar.

Alt var klar inden gæsterne ankom, dog ikke kød og fisk.

En smule "besværligt" med 4 af slagsen og med kun en ovn.

Men det gik. 

De spiste godt - alle sammen, og ALLE fik "doggy-bags" med hjem til et par dage.

Der var rigeligt af det hele.

Det var en herlig og vidunderlig dag - med højt humør og meget latter.

Flotte gaver fik jeg.

En smuk buket.

En stor orkide

En kuffert med FIRE hjul

GAVEKORT - for jeg ønsker mig en lampe.

Bifbilletter 

mm

En cykelcomputer - og den er monteret, 

så jeg har været ude at cykle næsten 9 km i dag.

Det var skønt INTET at skulle.

Opvask og oprydning efter gæsterne blev klaret i aftes og tidligt i morges.

Cyklen bragte mig forbi Køge Å. Der er så smukt ...

Jeg fik ikke så meget søvn sidste nat, 4-5 timer.

Mine ben - der var godt nok uro i dem.

Alle dagens skønne oplevelser skulle jo fordøjes.

Så jeg gætter på, at jeg skal meget tidligt i seng.

70

I går 69 år.
I dag 70 år.
Støvets år kaldes det også.
Det er en mærkelig følelse. Mere mærkelig end ved tidligere skift i årtiet - det første ciffer i tallet.
Jeg tænker tilbage på 1990, da min mor fyldte 70. Vi holdt fest for hende her i huset.
Hun havde nemlig brækket sin arm - hun var snublet ned af en stige.
Jeg har lavet mad - meget mad.
Til alle gæsterne - familien i dag.
Og senere en fejring - med venner.
Ja, og det er snyd, for jeg får kun lov at have fødselsdag i 23 timer!!!

Madlavning

Jeg laver mad i dag - i lange baner, hvis man ellers kan det.
12 gæster skal jeg have i morgen, og de kommer allerede om eftermiddagen.
Mit barn bager boller, og jeg har lavet syltetøj 3-4 slags. Svigersønnen har købt spegepølse, og så er neutral ost.
Kage, skal de selvfølgelig også have. Gammeldags æblekage med flødeskum, og en citronmåne med marcipan (hjemmelavet).
Slik og chokolade har min svigerinde købt for mig - hun ved hvad familien spiser.
Og aftensmaden vil blive som buffet med en masse lækre ting - for både kødspisere, diabetikere og vegetarer/veganere.
Gazpacho med brødcroutoner
Falafler, selleristeg, broccolisalat (med bacon i en særskilt skål), quinoasalat, kold kartoffelsalat (min mors opskrift), broccolitærte.
Femkornsbrød og foccaciobrød.
Laks i fad, skinke, marineret mørbrad og roastbeaf
Til dessert: Hansens islagkage, og en tricolore is ligger også på frost.
Mon ikke mine gæster kan blive mætte?
Og jeg gætter på, at hvis der er kød i overskud, er der nok nogen der vil have det med hjem.

Lagerstyring

Jeg har en kælder, som ligger på den anden side af min indkørsel.
Da mit hus er fra 1920, krævede myndighederne - dengang efter 1. verdenskrig, at der skulle være et beskyttelsesrum. Og her blev det med tiden til en kælder, 2 meter under normal overflade.
Kælderen holder 8 grader året rundt.
Ganske praktisk for opbevaring af diverse ting og sager.
Jeg kan også godt lide at være i god tid med indkøb og planlægning.
Sidste år var min svigersøn og jeg over grænsen, hvor jeg købte hvidvin og rødvin til den tilstundende "noget".
For et par dage siden skulle jeg lige tjekke hvor jeg dog havde gjort af hvidvinen, for jeg havde kun et par flasker inde i huset, og jeg mente jo jeg havde købt 12 flasker.
Tænkte, jeg nok havde placeret dem i min kælder.
Ganske rigtigt. Der stod et par kasser.
OG SANDELIG også en kasse rødvin.
Hep.
Den havde jeg ganske glemt.
Og min svigerinde har - som rødvinsekspert - indkøbt 12 flasker for mig.
Og med 4 flasker tilbage fra fratrædelsesfesten på mit arbejde.
Jeg har da rigelig med rødvin.
Vi bliver da kun 24.... og flere af os drikker slet ikke vin.
Mit barn kunne berolige mig....
Du skal da holde fest for mig og din svigersøn i de næste par år...
Ah ha....

Tung pakke

Jeg kan da godt lide at have fødselsdag.

Jeg var lige i byen for at handle og da jeg kom hjem, lå denne kæmpe pakke ved siden af trappestenen.

Fra en vinhandler i det jyske.

Hvem har sendt den?

Den var fra 2 meget søde veninder, som jeg har lært at kende i nyere tid - via musikken.

Hi-hi, jeg har fået opdraget dem godt.

De ved jeg ikke drikker vin, men kan godt lide øl.

12 skønne øl - til en tur rundt i Danmark.

Kreativt.

Vejret.

Da jeg fyldte 65 - altså for 5 år siden - sad vi ude i haven hele eftermiddagen, for der var 24 grader.

Mon vi også får det på søndag?

Det ville være perfekt.

Strandsten og flis

Sidste sommer fik jeg den ide, at mine 7 tons strandsten skulle fjernes og udskiftes med flis.

Jeg ved det er lige præcis 7 tons, for jeg fandt regningen for nylig. 

2 tons er transporteret på svigersønnens trailer. Vi slæbte op i fællesskab.

Resten - 5 tons - er puttet i spande, og kørt i min lille bil til genbrugspladsen. Jeg ville kun køre med 200 kilo pr. kørsel. Bilen må laste 400 kilo - incl. fører, så 200 kilo var passende. Det var ca. 10 spande med 20 kilo i hver.

Da sommeren var ved at gå på hæld, havde Køge Fælles Jord er særdeles godt tilbud på flis.

Så igen var svigersønnen og jeg på banen.

Adskillige læs blev hentet og lagt ud - og så rigeligt også til nogle bede i den store have.

Lige inden skulle de sidste sten dog fjernes fra forhaven, og de blev transporteret på en trillebør og kørt lidt længere ind i indkørslen, hvorfra jeg har fyldt spande igen og kørt afsted.

Der var en lille rest tilbage og de kunne være i 6 spande, og i går blev de kørt til genbrugspladsen.

På vej derud - i en rundkørsel - væltede de øverste spande ind over bagsæderne, som jeg åbenbart ikke havde fået klikket ordentligt på plads.

De fleste af stenene blev dog i spanden.

Containeren til sten er tæt ved haveaffaldspladsen.

Det er ganske imponerende hvad der afleveres af haveaffald, der bliver lavet til kompost.

Fra øverste kant til "ned i dybet" vil jeg gætte på der er 5-6 meter, og affaldspladsen til haveaffald er omkring 75-100 meter.

Som det kan ses på billedet er det en temmelig høj bunke.

Mon ikke den er 10 meter høj.

Skøn genbrugsplads vi har.

JEG ER RET STOLT AF MIG SELV 

over at have båret alle de sten op til flere gange

og jeg er meget glad for min nye forhave.

Det giver god motion og gode kræfter.

Jeg har heldigvis lært løfteteknik.

En dag med MEGET gode meldinger

Min kære svoger (min Finns storebror) har ringet og fortalt, at han IKKE har kræft i endetarmen.
Åh, så godt. Undersøgelserne fortsætter så for at man kan finde ud af hvad der så er i vejen.
Westminster Bridge....
Uhyggeligt med terror eller hvad det end er.
Mine MEGET gode og gamle venner er i London et par dage, og skulle have haft aktivitet netop på Westminster Bridge, men pga regn ændrede de planer og gik i Selfridge i stedet for.
To særdeles gode meldinger.
Jeg er taknemmelig, og særdeles glad.
Må nok indrømme, at jeg kneb en tåre, da jeg snakkede med svoger. Af bare lettelse.

Granny squares

Et par tæpper til Røde Kors børnene.

Det øverste er en stor granny square - 1 x 1 meter.

Hæklet i 1 tråd bomuld og 4 tråde lama - kun egnet til hækling - købt som godt tilbud fra Garnudsalg.

Det nederste blå består af 4 granny squares og er ligeldes 1x1 meter.

Hæklet med 3 tråde bomuld, hæklenål nr. 7.

Garnforbrug pr. tæppe ca. 1 kilo.

Det blå har jeg været 4 dage om at hækle.

Og en times tid til bagbeklædning.

Det lyse har fået fleece bagside og -kanter.

Det blå har fået satin bagside og kanter af T-shirt stof med Winnie the Pooh på.

Jeg kan godt lide sådan nogle projekter - det tærer heldigvis godt på garnlageret.

Jeg har testet begge tæpper i et kort øjeblik, og de holder ret godt på varmen.

I går var jeg i min studiekreds på Frederiksberg, og vi "kom til" at snakke skoler.

Nu har jeg siddet ved siden af Michael hver tirsdag i et halvt år, og først i går fandt vi ud af, at vi har gået i samme skole alle 10 år, og sandelig også boet på den samme vej.

Han kom i skole et år senere end mig, og vi har haft den samme klasselærer.

Det var først for nylig jeg fandt ud af klasselærerens fornavn, som er Ilse.

Michael kendte slet ikke hendes fornavn.

Jeg er med i FB-siden for min skole.

Kattehår

Jeg er ved at gøre terrasse forårsklar - for det bliver godt vejr på min fødselsdag, og så gætter jeg på, at folk gerne vil en tur udenfor at sidde.
Black hund er jo en engel nu, og da han levede var det forbudt at komme i mine møbler. Han havde sin egen puf. Den måtte jeg til gengæld gerne sidde på....
Ingen hund, det får naboernes katte til at kigge forbi. Det har de nu altid gjort, men ikke så tæt på, for de vidste jo, at Black ville jage dem væk.
Nu har de kronede dage i mine havemøbler, og selvom jeg vipper hynderne op til lodret, kan de sandelig godt finde ud af at få dem ned i vandret.
Med en masse kattehår til følge. Det er jeg lidt - MEGET - træt.
Min niece foreslog sølvpapir.
Så jeg er på vej over for at købe sølvpapir.... og håber det hjælper.
Jeg ku jo også vippe stolene, men det glemmer jeg.
Og håber vask af hynder kan fjerne kattehårene. Hundehår var slemme at fjerne, det var ligesom de sugede sig fast.
Kattene er alle sammen meget søde og ret tamme, og vil gerne hilse på mig - eller jeg må hilse på dem. De skal bare blive nede på jorden. De skal heller ikke gå på bordene!!!

Ting tager tid

Et patchworktæppe med en skøn tyk fleecebagside til børnene ude i verdenen.

Det er syet udelukkende i rester.

Julen 2015 fik jeg et hæklet tæppe og en stor pude af mit barn (granny squares).

Et par uger efter fik jeg de to betræk som på billedet.

Jeg skulle bare selv sy bagbesklædning på.

Ting tager tid.

Det tog ca. 7 minutter pr. pude, for jeg havde bagbeklædningen - i form at to patchworkpuder i thaisilke med Dresdenplatter syet på.

Tharsilken tåler ikke stærkt lys, for de var falmet, og koboltblå og marineblå silke skal bevare farverne, det gjorde de så ikke, og blev lagt på lager.

Jeg havde svært ved at kassere dem, og godt godt for det, for bagsiderne var fine i farverne og nu ender de i sofaen igen.

2 ægte UFOer er endt som færdige puder.

Et godt besøg

Jeg har været hos tandlægen i dag, og som altid er det et besøg med glæde.
Ved sidste besøg var min paradentose ikke alt for god, og det kunne være forårsaget af bl.a. stress. Jeg har tænkt en del over det, og har også fundet ud af hvornår det var og hvad det udløste det.
Ved dette besøg var der kun to tænder, der var "angrebet".
Så næste gang er der ingen "angreb".
"Angrebet" betyder to tænder med lommer på 5 mm. De øvrige ligger på 2-3, og min blødningsprocent lå på 8%. Det skal tandlægen indberette til et eller andet direktorat eller noget.
Efter behandlingen gik jeg glad ud i byen, som var ved at vågne.
Jeg skulle hen til Clausen, min yndlings tøjbutik, for de havde sandelig 20% på alt i butikken.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig en ny overdel til min fødselsdag.

Jeg fandt en. I 100% bomuld og hvidt som også er en af yndlingsfarverne. Jeg er meget glad for bomuld - jeg er jo frygtelig uldsart, og reagerer af og til også med kløe (specielt på armene) ved elastan.
Ha en skøn fredag.

Når der sker noget....

Når der sker noget ude i verdenen eller i privatsfæren, kan jeg godt lide at lægge mærke til min egen reaktion - fremfor at fokusere på begivenhederne.
Min svoger (Finns storebror) har fået kræft i endetarmen - jeg blev trist.
En veninde har haft voldsomme anfald (vistnok af nyresten) - jeg kunne mærke hendes smerte.
Min niece og hendes kæreste er gået fra hinanden - jeg blev meget trist.
Min datters hund kom voldsomt til skade - jeg var ganske rolig og tryg, for barnet er temmelig handlekraftig og hunden kom til dyrlægen omgående.
Et TV-program om børn på psyk og den unge pige, der led af anoreksi, og nægtede at spise og blev tvangsfodret - jeg underede mig meget over at jeg blev arrig over hendes reaktion.
Og den megakæmpekraftige dame, der satte sig på mig i S-toget. Jeg sad ved vinduet og der sad en mand ude ved midtergangen. Damen ville meget gerne sidde imellem os. Manden sov, så hun kunne jo ikke bede ham om at flytte sig. Men hun satte sig - først på mig med ½ kæmpelår, for siden af vrikke sit kæmpekorpus ned på plads. Jeg blev temmelig klemt - gad vist hvordan manden ved midtergangen følte det, nu han sov. Min bevægelsesfrihed var absolut ikke tilstedeværende. Min første tanke - kan du være der? derefter: det er da meget lettere at bede mig om at rejse mig, så du kan sidde behageligt. Jeg må nok indrømme, at jeg boblede lidt indvendigt over situationen, for den var ret komisk, og da vi havde kørt en enkelt station, lettede jeg bagdelen og forlod stillekupeen og gik ind i flexrummet, hvor der var et ledigt klapsæde.

Og det der garn

For et lille stykke tid siden kom datteren og svigersønnen forbi.

Jeg skulle "lige" have en førfødselsdagsgave - eller mange.

Bl.a. var der en "lille smule" garn i posen.

750 gram cascade.

Det bliver lagt på en hylde i øjenhøjde, mens jeg tænker over, hvad det skal bruges til.

De der hunde

Mille 8 år

Sjovt som livet kan forme sig.

Da jeg var barn, kom jeg/vi en del hos min moster og morbror i Rødovre. På vejen boede en irsk setter, og jeg var vildt bange for den.

I 1975, da min lille familie og jeg flyttede ind her på matriklen, ønskede 2/3 af familien en hund. Jeg HÅBEDE vildt og inderligt at de havde glemt deres ønske. NEJ, det gjorde de ikke. Jeg var stadig bange for hunde og ville bestemt ikke have en.

Demokratiet sejrede og flertallet vandt.

Få uger efter vi var flyttet ind her, skulle vi besøge min søster og svoger på Djursland. Min Finn havde undersøgt markedet  og diverse hundebøger for hvilken hund, der egnede sig til vores familie. Hans valg var faldet på en dalmatiner, og på det tidspunkt kostede en hvalp 2.000 kr.

Nå, vi drog til Jylland, og min svoger sagde, da han hørte prisen på en dalmatiner - hunde det er da ikke noget man giver penge for.

Han kiggede den lokale sprøjte igennem og fandt ud af, at hans inseminator (altså til hans grise) havde boxerhunde til salg. Til 400 kr. uden stamtavle og 450 kr. med stamtavle.

Vi kørte ude for at se på boxerhvalpene, og jeg totalt uinteresseret. Men mand og barn var solgt på stedet, og Sputnik - den sidste hvalp i kuldet - kom med os hjem. Manden lokkede alt det han kunne. Jeg havde kig på noget skønt keramik nede fra "hippierne" til en lige så stor formue som hunden. Vi indgik et kompromis - jeg fik min halve hund i form af keramikken og mand og barn fik ægte hund.

Barnet blev i det jyske hos moster et par uger og vi drog hjem til Sjælland med hund OG 5 HØNS I EN PAPKASSE. Vi var jo blevet parcelhusejere med meget jord til. Der var plads til det hele.

På vej hjem var hund og høns på bagsædet, og på et tidspunkt udbryder jeg: Gud jeg turde røre ved DEN. Det var altså en hanhund, så det skulle jo hedde HAM.

Kræet skulle jo have et navn. Mit barn gik meget op i bongotrommer i sin daginstitution på det tidspunkt, så selvfølgelig skulle han hedde Bongo, og det blev altså hans navn.

Han var en alfa hund af format og kun på et tidspunkt har jeg set alfahunden fortabt. 

Det var, da vi under udbygning af huset, lukkede trappen af for befordring til førstesalen - og vi mennesker besteg den via en stige. Vi kom jo ned igen.... og blev hilst hjertelig velkommen.

Vi mennesker skulle jo passe vores arbejde, og barnet var på ferie, så hunden blev ladt alene hjemme den første dag i sit nye hjem.

Manden skulle til aftenmøde, så jeg stod der med alle mine talenter og vidste intet som helst om hunde og hvad de spiser. Jeg stegte hamburgere og kogte kartofler til den lille hvalp, som spiste med stort velbehag. HØ, den var vist ikke gået i dag....

Bongo havde et skønt og aktivt boxer liv. Han blev næsten 14 år.  Inden hans afgang flyttede Tanja, boxer hun på 8 måneder, ind. De var sammen, de to, i nogle måneder. 

Det var mega svært at tage afsked med den kære Bongo.

Vi fik Tanja fra et internat. Hun var godt opdraget af sine tidligere ejere, MEN det fik jeg hurtigt ødelagt. Jeg er totalt uegnet til at opdrage hunde, for jeg synes det er så sjove og umiddelbare, så jeg griner af deres narrestreger.

Desværre fik Tanja kræft i svær grad, og blev opereret 3 gange. Det hjalp ikke en fis.

Vi havde anskaffet Max boxer flab i slutningen af 1996. Han gjorde sit allerbedste for at sno alle om en af sine poter. 

Bongo og Tanja havde kuperede haler. Max havde fået lov at beholde sin lange hale, og det gjorde ham kun mere charmerende.

På et tidspunkt forsøgte jeg at give Max lidt hundeopdragelse - sit dæk stå!!! - og hunden ville overhovedet ikke lystre.

Tanja lå inde i sin stol og hørte mine ordrer og Max reaktion. Hun kom humpende ud på tre ben (det 4. var kræftbefængt - selv efter operation) og sagde bare et dyt og velvalgt VUF. Jeg var dybt forbløffet, for Max hund makkede ret og opførte sig som en dydig hund.

Det var også en tung gang til dyrlægen med Tanja pigen - den der kræft en ret ubehagelig for både hund og mennesker.

I februar 2005 fik Max en voldsom hjerneblødning, og han drønede rundt ude i haven som en vanvittig. Min Finn ringede til mig på arbejdet. Om jeg ville skynde mig hjem. Finn var hjemmegående på det tidspunkt. Der er langt hjem fra Søborg til Køge. Inden jeg fik samlet mig sammen fra 8. sal i TV-Byen til at komme ned og pakke sammen, finde en bil og komme hjem til Køge - der gik næsten en time, og jeg bad til at jeg kom hjem i så god tid, at jeg kunne få sagt farvel til Max. Nix, 3 minutter inden jeg ankom, var han død.

Det var livet med 3 boxerhunde. 

Så skulle vi være uden hund for autocamperlivet trak.

Selvom det havde været der i en del år.

På det tidspunkt havde min Finn været hjemmegående i små 10 år (der var en dyb depression i vejen for arbejdslivet), og da vi nåede hen til december 2005, blev vi kontaktet af en god ven. Hans svigersøn havde en hund, som var fuldt uddannet jagthund, og som absolut IKKE ville apportere og hente byttet nede i Tryggevælde Å. Om vi ville have ham? Hvis nej, blev han aflivet.

Min Finn synes, at livet til tider kunne være lidt ensomt, så han synes da, at vi skulle sige ja.

Det er OK med mig, MEN DU går tur med dyret og fodrer ham.

Black flyttede ind den 28. december 2005.

Finn var ude at gå med ham TO gange og maden - ja gæt selv.

Altså, når man tager et dyr indenfor, skal det også passes ordentligt.

Stakkels Finn havde jo en kæmpe hjernesvulst, der trykkede på diverse centre i hans hjerne, så han mistede en del af sin almindelige logik og andet.

Heldigvis fik jeg da ødelagt Blacks gode opdragelse.

Men det fandt jeg da først ud af langt senere.

Finn og Black fik 8 gode måneder sammen, så flyttede husherren på hospital og senere plejehjem.

På et tidspunkt fik ham sagt klart og tydeligt: BLACKMAN.

Jeg vidste jo særdeles godt hvad han mente. Jeg brokkede mig dagligt over "den satans hund". Hunden skulle jo passes, det samme skulle mand, hus, have, fuldtidsjob og omgangskreds.

Så svaret kom da klart og tydeligt fra mig: Bare rolig, han bliver hos mig, til han forlader dette liv.

Og det gjorde han i april 2016. Næsten 13 år - og et pokkers godt hundeliv.

Det var mit liv med hunde, og det gjorde ikke spor om en ny hund flyttede ind, for jeg har lært at holde af hunde. MEN der flytter ingen hund ind, for der er både fordele og ulemper ved at have hund. Og en af ulemperne er pasning, når man skal ud at rejse - eller bare i byen, og måske overnatte. Så er der et hensyn ti en hund, man bestemt ikke kan sidde overhørig.

Så jeg har bestemt mig for at være egoistisk resten af mine dage.

Og være som en bedstemor og bare nyde andres hunde.

Tanker

Jeg skulle lige stryge topstykket til en quilt til Røde Kors børnene, inden det skal sys sammen med tyk, lækker fleece bagside.
Jeg blev lige opmærksom på mine egne tanker, da jeg stod der og strøg.
Jeg tænkte på min søster. Hun popper en del op for tiden. Hun var gift med en landmand i det jyske, og de var tilknyttet nogle religiøse sekter. Fred være med det. Det var nemt nok at indrette sig efter deres husorden, når vi var på besøg. Vi skulle bede bordbøn.
Da vores mor var omkring 75 fandt hun en ven. De boede sammen det meste af tiden - de havde hver deres lejlighed.
Fordi de ikke var gift, måtte de ikke sove sammen, når de var på besøg hos min søster og svoger.
Min mors ven havde svært ved at acceptere det, men gjorde dog som der blev sagt - altså han respekterede husordenen!!
Underligt, at et stykke papir som en vielsesattest skal være afgørende i et eller to soveværelser.
Min mor var bindeleddet mellem den jyske gren af familien og den sjællandske del. Da hun døde, døde kontakten til den jyske gren også.

Danmark spiser sammen

Den 24. april bliver der rundt om i landet arrangeret events, som går ud på at spise sammen.
Folkebevægelsen mod ensomhed er initiativtager, og projektet støttes af mange fonde.
Min økologiske forening er blevet kontaktet, og i går holdt vi det indledende møde om hvad der skal ske den 24. april i det grønne hus.
Der er et par unge mennesker, der har stiftet en ny forening her i byen, de kalder den KØMA. De er også med i arrangementet, og de får lov at bestemme menuen den dag. Og det skal selvfølgelig være bæredygtigt og økologisk.
Den sidste part i sagen er Røde Kors.
Køkkenet i det grønne hus cafe har sine begrænsninger, så det bliver ikke de store kulinariske udfoldelser, og det hele bliver vegetarisk.
Der bliver åbent for alle, der har lyst - og efter "først-til-mølle-princippet". Der kan være ca. 50 gæster i cafeområdet.
Det skal nok blive hyggeligt.

Et tæppe

Inspiration til tæppet her er hentet i patchwork verdenen.

Det har været sjovt at strikke. Det er strikket diagonalt.

Forbrug: 750 gram sort Eskimo og 150 hvid tyk uld. Mål 1 x 1 meter.

Det er et tæppe, der kan holde ganske godt på varmen, der hvor det en gang ender - ude i verdenen hvor de trænger.

Røde Kors formidler.

Dystre tanker - i dag for 10 år siden

Jeg havde ingen blog for 10 år siden. Den er kun 9 år og nogle måneder gammel.
Alligevel går tankerne en gang imellem tilbage i tiden, og i disse dage går den 10 år tilbage.
Jeg skulle holde 60 års fødselsdag, og år forinden havde jeg besluttet, at den skulle holdes på Vallø Slotskro.
Livet i privatsfæren var lidt mærkelig, for mit livs kærlighed var på plejehjem og ude af stand til at gøre sig forståelig med ord - og desuden lam fra halsen og ned.
Det er godt at have kendt hinanden i mange, mange år, for så er ord jo næsten overflødige. Et blik eller et enkelt ord er nok - så er forståelsen på plads.

Nøjagtig to uger før jeg havde fødselsdag, blev jeg ringet op af mit livs kærligheds søster, der havde været på besøg på plejehjemmet. Jeg selv kom der hver eneste dag sammen med Black hund, og netop den dag kunne jeg mærke, at der var noget, der ikke var i orden. Uro. De to - bror og søster - var ikke de bedste venner af verdenen, for lillebror ville bare være i fred, og det var svært at gøre storesøster det begribeligt. Det kan jo være svært at forstå, når psyken er i udu.
Jeg blev jo glad for at høre om deres (søster og svoger) besøg. Glæden varede kort, for storesøster havde fået at vide, at mit livs kærlighed havde bedt hende om at sætte gang i en skilsmisse (på det tidspunkt havde vi været gift i 41 år). Ja, for mit livs kærlighed synes det var synd for mig, at jeg havde så meget besvær med ham.
Jeg var LAMSLÅET. Og spurgte pænt, hvordan han dog havde kunnet formulere sig så godt, når han led af svær afasi (blodprop i hjernen under operation af hjernesvulst måneder forinden).
Joh, det var kommet klart og tydeligt.
Jeg tror jeg sank et par gange, og svarede at det kunne jeg bestemt ikke tro et ord af.
Skulle det dog være tilfældet, at storesøster ønskede det samme som lillebror, synes jeg bestemt, at hun skulle henvende sig til hans værge.
Sådan en skal man jo have, når man ikke kan varetage sine egne interesser.
Og det var ikke mig, der var hans værge, for jeg gad absolut ikke gøre rede overfor amtet om mine indtægter og udgifter - også kaldet regnskab over ALT, selv mad til hunden.
Næ, det var vores datter, der var værge for sin far.
Hun hørte til gengæld ikke noget fra sin faster.
I samme telefonsamtale fik jeg også at vide, at jeg bestemt ikke kunne tillade mig at holde fødselsdag ude på slotskroen, når nu situationen var så trist.
Mit livs kærlighed havde lovet mig at overleve min 60 års fødselsdag, så selvfølgelig skulle jeg holde fødselsdag.
60 års fødselsdag er en god fødselsdag. Næsten slut på arbejdslivet og med kort udsigt til pensionistlivet.
Jeg holdt min fødselsdag på slotskroen (frokost for familie og venner) - dog uden mit livs kærlighed, for det var alt for bøvlet at få ham i en kørestol og fragtet ud til kroen. Næh, vi var sammen om aftenen - bare os to alene (og selvfølgelig Black hund), og ord var jo overflødige.

Lige om lidt vil jeg så holde 60 + 10 års fødselsdag, og overvejelserne over fejringen har jeg tænkt en del på.
Der er jo mange muligheder.
På vej hjem i S-toget fra et besøg hos vennerne på Frederiksberg stod det klart for mig, hvordan det skulle være.
Hjemme.
Jeg har jo rigelig plads og da madlavning er blevet en passion i mit pensionistliv, er det jo sådan det skal være.
2 selskaber - familien den ene dag og nære venner den anden dag. Dog med en uges mellemrum, for MAN skal jo huske på, at oplevelser og fysisk arbejde skal fordøjes.
Og sådan rent praktisk kan der kun være 12 omkring mit spisebord.

Jeg sender også en tak til rette sted for at være superoptimist - født sådan, hjulpet godt på vej af en mor, der var ligesådan.

Udflugt og biograffilm

Forår på terrassen - og skønt at indtage eftermiddagskaffen ude.

Det vrimler med erantisser og vintergækker - og dorothealiljer.

I går var jeg på udflugt.

Til Ikea.

Jeg havde brug for et nyt gulvtæppe - bare sådan et mindre et.

Der kommer jo altid lidt andre småting med i kurven. Det er jo næsten uundgåeligt i Ikea.

Og veninden og jeg har tilsluttet os Ikea family, så vi får gratis kaffe.

Der var heldigvis ikke ret mange mennesker derude, så det var til at komme til.

Vi spiste i deres cafeteria. Det er OK mad, og vi blev mætte, som jo er det primære.

Vi havde en aftale med biografen kl. 18, for vi skulle se filmen

KÆRLIGHED KENDER INGEN GRÆNSER.

En skøn og dejlig film om kærlighed mellem sort og hvid.

Filmen berettede også om Botswanas historie og der var vidunderlige billeder fra Afrika.

Den berettede også om briternes hovmod overfor deres kolonier/protektorater.

Churchill havde lovet kongen, at han kunne vende hjem til sit land (fra London) før valget. Så blev Churchill valgt, og kongen blev forvist til livsvarig eksil.

Kongen var i London og hans engelske kone befandt sig i Botswana, som altså hed noget andet på den tid (og jeg kan ikke huske hvad det hed).

Men sådan ender den altså ikke - med livsvarig eksil.

Alternativ æblekage

Engang jeg var i cafeen i det grønne hus for at lave mad, var vi blevet enige om, at vi skulle have gammeldaws æblekage.
De mennesker, der kommer i cafeen, har forskellige spisevaner - fuldstændig som ude i det virkelige liv, hvor vi alle sammen også færdes.
Jeg har været med i alle fire år, vi har eksisteret, og efterhånden lært folks vaner at kende.
Niels f.eks. har nøddeallergi i svær grad, så vi skal huske at fortælle ham, at der er nødder i maden eller kagerne eller brødet.
Jesper - et andet eksempel - er veganer. Dog ikke fanatisk veganer, hvilket betyder, at han af og til spiser æg og mælkeprodukter.
Tilbage til den gammeldaws æblekage. Vi lavede to versioner - en med piskefløde og en med Alpro "piskefløde". Det var første gang jeg smagte det produkt fra Alpro, og det smagte som jeg hørte englene synge.
Det hedder Alpro Cuisine Soya. Det er et soya produkt, og skal piskes i 2 minutter, så får det en konsistent som "perfekt pisket piskefløde".
I går havde jeg gæster, hvor jeg bl.a. serverede gammeldaws æblekage. Den var dog ikke helt vegansk for jeg brugte makroner, som jo indeholder æggehvider.
Gæsterne er kødspisere og vegetarer. Det er jo kun veganere, der ikke spiser noget fra dyreriget.
Jeg sagde ikke noget om at det var Alpro jeg havde pisket i et par minutter, og stor var glæde hos dem alle sammen, for det er superlækkert.
Alpro cuisine soya er nu blevet en fast ingrediens i mit køleskab, for den har også lang holdbarhed - sådan cirka et halvt år.
Så er det også nemt at tilberede en hurtig æblekage til uventede (og velkomne) gæster.
For æblegrøden er lagret i fryseren fra sidste sommers æbleproduktion.

Stort held i lille uheld

Da mit barn havde fået transplanteret 2 nye lunger for 5 år siden, flyttede hun hjem til mig i et par måneder, fordi de havde skimmelsvamp på et af deres badeværelser.
Og skimmelsvamp er en af de værste fjender for en lungetransplanteret.
De må f.eks. ikke selv vande deres potteplanter pga jordbakterier.
Der er mange forbehold, men de har fået livet tilbage.

De to unge har en campingvogn, som hvert år er blevet sendt til service og fugttest.
Svigersønnen skulle køre den til service og fugttest for noget tid siden, og blev påkørt bagfra (fra en der ovenikøbet stak af).
Campingforhandleren opdagede, da han skulle tjekke skaden og give den service, at HELE vognen er fyldt med fugt.
Der har været noget bøvl med den helt fra fabrikkens side fra start, og sidste år fik de ny front og side.
Den tidligere forhandler har bare ikke indberettet til den tyske forhandler, at vognen har fået fugttest, så de vil ikke dække omkostningerne. De unge mennesker har heldigvis underskrevne papirer på, at vognen er fugttestet og helt i orden.
Nå, alt det har de selv styr på.
Jeg kunne konstatere, at det er STORT HELD i et lille uheld, at det blev opdaget, for
indestængt fugt betyder skimmelsvamp og bare en enkelt nat kunne betyde det værst tænkelige for mit barn.
Jeg er yderst taknemlig for, at det blev opdaget.

Ny computer

Jeg har fået ny computer og skal lige finde mig til rette med nye versioner af dit og dat.

Og skal lige finde ud af at overføre hele mit musikbibliotek fra den gamle til den nye.

Jeg har læst et eller andet sted, at det kan gøres "på en gang".

Det håber jeg, for ellers skal jeg starte forfra med at indlæse samtlige CDere, og det er omkring 400.

Søndag aften - jeg ved nok hvad jeg skal lave.
Det er skønt, at min svigersøn har ordnet det hele med den nye. Han arbejder også med det til hverdag.

En meget, meget lang dag

Jeg havde billet til operabio i Imperial i København i går - kl. 10.00.
Heldigvis tjekkede jeg lige afgangstidspunktet med bussen herfra mig selv inden, for det viste sig, at der var sat togbusser ind mellem Solrød og Hundige, og det forlænger jo rejsetiden noget.
Så det var pokkers tidligt på en lørdag morgen, jeg gik hen til bussen.
Kl. 8 om natten, som min svigerfar altid omtalte det tidspunkt på døgnet.
Jeg mødtes med veninden i god tid, for der skal lige være tid til at "snakke af" inden forestillingen begynder.
Vi skulle se Romeo og Julie - en transmission fra Metropolitan i New York.
Det var en storslået forestilling. Drama på højt plan.
De to i hovedrollerne levede sig fuldstændig ind i rollerne, og udover at synge ganske let, ubesværet og skønt, kunne de sandelig også spille skuespil.
Og lyden i biografen er også storslået.
3½ time varede forestillingen med ca. 20 minutters pause.
Der var mange, der lige skulle tørre øjnene, da det hele sluttede. Også mig og veninden.
Bagefter var vi sultne og gik - igen - hen til Vivaldi på Axeltorv, og fik skøn mad og drikke.
Vi sad der, spiste og snakkede, i mere end fire timer.
Det var da utroligt så hurtigt den tid var gået - og så hyggeligt.
Det var en lang og sej tur hjem med alle de tog og busser.
Jeg var godt træt, da jeg endelig nåede matriklen klokken halvotte.
Det var en inaktiv dag for fysikken, og det synes den ikke så godt om.

Citat fra det udsendte program fra Nordisk Films beskrivelse af operaerne:

Helt fra begyndelsen var Gounods udgave af Romeo og Julie en kæmpesucces; alene i de første 20 år efter premieren i 1867 blev den spillet over 400 gange i Paris. Den opnåede endda at blive udsat for en parodi – og så kan man jo ikke nå højere.

Parodien på Roméo et Juliette hed Rhum et eau en juillet (Rom og vand i juli) og var en fin succes på ét af de mindre teatre i Paris. Men publikum foretrak nu alligevel den ægte vare, som bl.a. var et af de helt store trækplastre ved verdensudstillingen i 1867. Tenoren Vittorio Grigolo og sopranen Diana Damrau sang i sidste sæson sammen i Massenets Manon på The Met, og kemien mellem dem var så god, at de nu igen står sammen på scenen i en fransk opera; en nyopsætning af Gounods opera, baseret på Shakespeares udødelige historie om de to unge fra Verona, der ikke må få hinanden. Det er endda første gang overhovedet, at Diana Damrau synger partiet som Julie. Der er lagt op til en oplevelse i særklasse i Bartlett Shers roste opsætning, som siden 2008 er blevet spillet ved både Salzburg Festspillene og på La Scala i Milano

Medvirkende bl.a.: Diana Damrau, Vittorio Grigolo og Mikhail Petrenko • Dirigent: Gianandrea Noseda Iscenesættelse: Bartlett Sher

Byens skønneste og mest fristende butik

Min lille Panda bil skal ud at køre - bare en gang om ugen.
Så jeg tog en rundtur til forskellige destinationer her i byen og nærmeste omegn i dag.
Første stop var LOOP fitness. Jeg tænkte, at jeg skulle træne i dag. Lysten kan ligge på et meget lille sted for tiden, og et par uger har jeg tænkt på at sætte abonnementet i bero.
Jeg satte mig i romaskinen og det blev til 45 sekunder, så kom et par bekendte ind af døren, og min roning stoppede. Vi kunne til gengæld snakke....
Nu har jeg sat mit abonnement i bero i 3 måneder. Motivationen mangler fuldstændigt.
Næste stop var ude i Ølby Centeret, og jeg fik købt det, der stod på sedlen.
Videre ind til centrum, hvor byens absolut mest fascinerende, fristende og skønneste butik ligger.
PATCHWORKBUTIKKEN.
Jeg kan fortabe mig, fordybe mig og få millioner af ideer.
De skønneste stoffer og alt muligt lækkert tilbehør.
Jeg skulle "bare" have quiltetråd til mit røde quilt.
Symaskine eller håndsyning?
Symaskine, tak.
Mit tæppe er på quilten postkasserødt, og bagside og kanten (10 cm) er julerød (noget mørkere end postkasserød).
Til symaskine havde de kun rustfarvet, og det ville jeg ikke have.
Vi blev da bare enige om, at jeg brugte almindelig symaskinetråd. Så sådan bliver det.
Så skulle jeg bruge et bånd, som jeg vil have hele vejen rundt om det håndsyede - ud mod kanten.
Heller ingen succes der.
Så jeg forlod butikken uden at have købt noget som helst. Men havde fået en god snak med den søde ekspedient.
Håndquiltetråd er vokset, og det er IKKE godt for en symaskine.
Jeg har lige haft min symaskine til rep, og det skal den ikke igen, fordi jeg bruger forkert tråd.
Turen sluttede af i det hjemlige supermarked, som havde supergode tilbud til mine gæster i slutningen af måneden.
Bilen havde kørt 20 km. Det er alt for lidt - men dog bedre end ingenting, for hvis den står for længe ubrugt, smider den data fra den indbyggede computer.

Opskrift og menuen

Det var arbejdstid i går. Ganske frivilligt.
Det grønne hus ligger lige midt i centrum af Køge - og ned til Køge Å.
Jeg havde pakket alle madvarer og forklæde i cykeltaskerne, og gik med cyklen ind til huset.
Vejret var fint med sol og skyer - det blæste en del, men jeg havde vinden i ryggen, så det var fint.
Der er ca. 3,5 km, så det var passende for dagens gåtur.
Menuen i går bestod af
græskinspireret quinoa bombe (opskrift fra Jamie Olivers bog: Jamie & friends, Salater fyldige og smagfulde)
"steg" lavet af selleri, porrer, champignon og nødder
flutes
gulerodskage
Der kom flere for at spise i går end der plejer, og desværre måtte vi sige: udsolgt til omkring 10.
Ærgerligt og øv.
Der var heldigvis rigelig kage, så de fik en kop kaffe og kage.

Opskrift på "stegen" - og jeg kan bare ikke huske hvor jeg har den fra:

1 knoldselleri - rives groft
250 g champginon hakkede
1 porre i tynde skiver
2 fed hvidløg
Det hele svitses på panden i ca. 5 min.
Op i en skål, hvor det blandes med
1 dl kogt quinoa
1 tsk timian
2 spsk tamari (eller soyasauce)
1 dl hakkede valnødder
2 spsk hørfrø opblødt i 6 spsk vand i 10 min
4 spsk kikærtemel

Det hele blandes og kommes i en bageform og bages i ovn 40-45 min ved 175 grader.
Fryseegnet.

Da arbejdstiden var slut, regnede det - meget. Men det var heldigvis vindstille her.
Jeg cyklede hjem, og blev gennemblødt. Selv sokkerne var våde.
Så kan sådan en kort tur være lang.

Forår - og en steg

Min slåmaskine er opmagasineret hos plæneklipperservice, og jeg får den leveret i morgen - og så har den fået service.
Nu er det forår.
Det kan jo kun glæde.
Vinteren har sin egen charme.
Forår og sommer er lige mine sæsoner.
I dag skal jeg lave mad i og til gæsterne i cafeen i det grønne hus, og har snittet og stegt det hele formiddagen. Det var en nødvendighed, for vi har kun 1½ time fra vi ankommer til maden skal serveres. Jeg har også købt ind til noget quinoasalat.
Min salig mand lavede mad, og han "brokkede" (læs: konstaterede) sig over, at maden til mig krævede meget tilberedning - og tilhørende opvask.
Han fik da ikke ret!!
Var han her i dag, ville jeg give ham ret.
Jeg har lavet en "steg" - eller hvad det nu hedder, når det udelukkende er grønsager.
Den består af selleri, champignon, porrer, nødder og diverse tilsætninger (mel, krydderier mv). Det hele skulle rives, steges på pande og blandes.
Det er jo i pæne mængder til ca. 40 portioner.
Der står 2 pæne fyldte bageforme med stegen - klar til at blive stegt, og mit køkken ligner jeg ved ikke hvad.
Menuen kommer lidt senere....
Skal lige se hvad de to andre har fundet på - de skulle bage kage og brød.