Når jeg nu var i Staden, kunne jeg jo lige så godt vandre lidt rundt derinde, i stedet for at fare ned i Metroen, S-toget osv for at tage hjem.
Jeg har jo al den tid, jeg har lyst til - at fornøje mig med.
På min vandring ned gennem Købmagergade kom jeg jo forbi Rundetårn. 50 meter længere henne ad gaden, vendte jeg resolut om. En pludselig indskydelse.
Jeg ville nemlig op i tårnet.
Jeg var der mange gange i min skoletid.
Jeg har også været der et par gange i min ungdom og voksentilværelse - men det er mange år siden.
På et tidspunkt fik jeg konstateret åreforkalkning - værst i venstre ben, men dog kun meget lidt (set i forhold til hvor slemt det kan blive). Min læge sagde, at der kun er en måde at "kurere" det på, og det er ved at gå og gå og gå. Jeg har gået meget, og trænet meget i LOOP, og tror jeg kan sige mig "fri for" åreforkalkning i benene, fordi jeg har en meget stejl bakke tæt på hvor jeg bor, at den kan jeg gå op af - sammen med Black - uden at skulle stoppe op fordi benet skal have ilttilførsel.
Jeg startede i sneglen i det runde tårn. Da jeg nåede halvvejs - sådan cirka ved cafeen - måtte jeg stoppe op for at få vejret. Det var så passende at gå ind i cafeen og nyde Ib Spang Olsens udstilling.
Videre ud og op.
Da jeg nåede op til kyssebænken, skulle jeg lige have et par fotos ud over byen. Der sad en ung mand (udlænding) på bænken, og han kunne godt se, at jeg var forpustet. Han tilbød at gå op ad den sidste stejle og smalle trappe for at tælle trinene, så jeg kunne komme helt op.
Nej tak, jeg skal ikke videre op. Trappen er ret smal, og jeg lider en anelse af klaustrofobi, så det ville gå galt for mig.
Jeg sad så lidt på kyssebænken - uden at blive kysset, før jeg gik nedad igen.
Jeg tænkte på Christian den 4. både på op og nedturen, og også på den russiske zar og hans kone, som vist har kørt op og ned i karet (eller noget lignende) i tårnet.
Jeg kunne godt mærke mælkesyren i benene i en rum tid bagefter.
 |
| Rundetårs lokum |
 |
| Ib Spang Olsens plakat |
Stigningen i Rundetårn, ser ikke ud af meget, men det snyder. Vi var dog helt oppe da vi var der, og helt uden åndenød ;-)
SvarSletJa, den stigning snyder ret meget :-)
SletDet er nogle dejlige billeder du har taget, selv om du ikke nåede helt op. Jeg var der for nylig og nød også besøget lige som dig. Hvor er det godt at du er fri for årebetændelse nu!
SvarSletTak fordi du fortalte mig om turen på biblioteket ovre hos mig! Når du allerede er skrevet op nu, får du bogen, så snart biblioteket har fået den indregistreret og indbundet og som den første i køen :-) Du kan glæde dig til læsningen!
Tak, Madame. Åh ja, det er skønt at være fri for at benene syrer til efter 50 meters gang.
SletJeg glæder mig også til bogen kommer i mine hænder :-)
Hanne, du må en tur forbi - og måske til tops?
SvarSlet