Jeg har været til Nytårskur i dag - dog ikke i kongelige kredse.
Men hos Røde Kors.
Køge afdelinger med omkringliggende byer holder Nytårskur for samtlige frivillige i afdelingerne ude i Borup.
Der bliver serveret skøn mad og drikke: skønt smørrebrød, ostebord, ris a la mande med diverse drikkevarer samt kaffe og kage.
Vi bliver rystet godt og grundigt sammen, for vi skal da være heldige hvis vi kommer til at sidde ved samme bord som nogle fra vores egen afdeling.
Så lærer vi også de andre frivillige at kende.
Ved mit bord kom Dorthe til at sidde. En festlig pige på bare 40 år. Hun er med i samaritter korpset, og hun kommer godt nok meget rundt i landet. Hun har fuldtidsarbejde ved siden af. Jeg er ret imponeret over hendes indsats for RK.
Jeg måtte lige vide lidt om, hvad det indebærer at være samaritter.
Mens jeg gik på arbejde, har jeg altid sagt, at når jeg blev pensionist, ville jeg være besøgsven.
Det er bare aldrig blevet til noget, fordi jeg har noget imod faste aftaler på et bestemt tidspunkt hver eneste uge. Jeg ville føle mig bundet.
Så jeg vil overvære samaritter en ekstra gang. Det kræver bare at min højre arm er helt i orden. Det indebærer bl.a. at man skal kunne give hjertemassage i 10 min i træk, og det duer ikke lige nu.
En skøn og hyggelig eftermiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar