fredag den 8. januar 2016

genbrug

I går kom en af mine kolleger fra det økologiske fødevarefællesskab på besøg.
Jeg vidste, at hun ofte er på jagt efter rulamsfrakker og -jakker.
I starten af dette årtusinde købte jeg en rulamsfrakke, og det var helt sikkert et fejlkøb, for jeg har aldrig følt mig dus med den. Jeg har brugt den, bare ikke så meget som jeg synes sådan en skal bruges - til den pris!!
Nu kan den da blive brugt fornuftigt!!
Kollegaen bruger dem til at lave tæpper af. Hun klipper dem i passende stykker og "hæfter"/huller dem sammen. Min skal bruges til et tæppe til hendes datter. Hun selv og hendes søster har et hver.

I dag er jeg nået til et skab med gammel elektronik i småtingsafdelingen.
Et par telefoner og 3 regnemaskiner (håndholdte) - de er funktionsdygtige - og de kommer videre ud til genbrug. Regnemaskinerne kan regne det hele ud. Jeg tænker på om der er marked for dem? De unge har computere eller Ipad med i skolen i dag, så vidt jeg er vidende om.

I hvert fald er jeg begejstret for genbrugstanken.

1 kommentar:

  1. Hanne, det er det gode ved blogland: inspiration.
    Næh, regnemaskinerne ender på genbrugspladsens elektronikskrot.

    SvarSlet