Nøgler pist væk - og Zanzibar eller noget lignende

I går skulle jeg ud på den daglige gåtur med Black. Vel hjemme igen .... hvor er mine nøgler?
VÆK.
PANIK.
Ud på gåtur igen, og Black var bestemt ikke meget for at skulle ud af lågen igen. Han var tørstig.
Hm, jeg bestemmer, og så bliver der trukket i halsbåndet. Og det var ingen snusetur...
Det var den lige vej rundt, hvor vi havde gået.
Nøglerne var ingen steder.
Heldigvis har jeg nøgledepoter rundt om i byen. Og jeg var heldig, at en af depotejerne var hjemme.
Hun startede sin bil med det samme... og jeg kunne komme ind.
Tilbage er bare at placere en nøgle et eller andet ulogisk sted, så jeg kan komme ind - HVIS det sker igen.
Det er jo sket 2 gange indenfor de sidste par år.

Vel inde i varmen igen, faldt hund og jeg til ro. Så var det tid at tage stilling til, om jeg skulle med tog/bus eller bil til Staden. Jeg havde nemlig en middagsaftale med gode gamle venner og min eks-svigerinde og hende nye mand.
Valget faldt på tog/bus. Jeg bare hader at køre bil i sne, kulde og frost. Og så passede det også fint med, at jeg var fri for at køre rundt i kvarteret jeg skulle til for at finde en parkeringsplads.
Det var en aldeles fortryllende aften.
Med gourmetmad og champagne, og portvin til desserten - frasilite (skøn kage) til kaffen.
Traditionen med mine gode gamle venner og min ekssvigerinde hendes nye mand er kommet for at blive.
Da min bror og hans daværende kone blev skilt, var hun trist over, at hun ikke kunne komme med til mine julefrokoster, for så kunne hun jo ikke være i selskab med mine gode gamle venner.
Det har vi da bare gjort noget ved.
Nu "herser" de med mig, for de synes jo helt bestemt, at de "har krav på" noget godt, når jeg om et års tid runder "støvets hjørne".
Jeg kan selv bestemme om det skal være Zanzibar, Ærø eller Køge.
Jah, der er meget at tage stilling til....