Julefrokost - lidt forsinket

Jeg var til julefrokost i går. Lidt forsinket - fordi personen, som stod for arrangementet fik hjerteproblemer, da den oprindelige frokost skulle finde sted - i november 2015.
Hun er frisk igen.
Hun havde fået lov af sit bofællesskab at låne deres fælleslokaler, hvor vi kunne være.
Desværre var der sygdom og andet forfald, så vi var kun 12. Vi var ellers 20 tilmeldte.
Vi er alle sammen medlem af den samme gruppe, og er friske på lidt af hvert.
Der er en spillemand i blandt os, og han havde sat sit grej op, og spillede op til dans - eller blot almindelig underholdning.
Og han spillede lige præcis musik for min smag.
Vi fik maden leveret fra slagteren i Rødovre Centret. (kan anbefales).
Jeg må igen trække på smilebåndet, for min mad (speciel levering) blev igen genstand for beundring - bare fordi den er så farverig, og flere af dem vil have vege-mad næste gang der er et lignende arrangement.
Den yngste i gruppen er 58 og den ældste er Celine, som også arrangerede. Hun er 84.
Hun er helt utrolig.
Vi var oppe at se hendes lejlighed, og blev enige om, at der kunne Bo Bedre godt komme på besøg.
Lidt i den romantiske stil, så smukt.
Et af hendes børn bor her i Køge, og hun er på besøg hver anden week-end, og hun elsker torvedagene - fuldstændig som mig, og så er hun også meget glad for at komme i min yndlingsrestaurant på Torvet - Vivaldi.
En helt igennem skøn dag.

Handy woman - hm

En ny boks til at hænge på væggen er indkøbt til grydeskeer o.lign. 

Boremaskinen - min salig husbond gode gamle maskine med slag i - blev fundet frem.

Bor ligeledes og 2 huller til beslagene blev boret.

Beslagene sat op, boksen på, og skeerne på plads.

5 sekunder efter fald boksen ned.

Alt det skete i går.

Så på den igen i dag.

En gang imellem er logikken i uorden.

Jeg havde sat beslagene med bagsiden udad.

NU sidder boksen godt og sikkert.

Stangen til grydelågene blev flyttet over på kogeøen.

Den blev også sat op 2 gange.

Krogene skal jo vende udad og ikke indad.

Man kan da sige, at jeg gør arbejdet godt og grundigt.

Rundetårn

I går skulle jeg en tur i Magasin og bytte en vare.
Når jeg nu var i Staden, kunne jeg jo lige så godt vandre lidt rundt derinde, i stedet for at fare ned i Metroen, S-toget osv for at tage hjem.
Jeg har jo al den tid, jeg har lyst til - at fornøje mig med.
På min vandring ned gennem Købmagergade kom jeg jo forbi Rundetårn. 50 meter længere henne ad gaden, vendte jeg resolut om. En pludselig indskydelse.
Jeg ville nemlig op i tårnet.
Jeg var der mange gange i min skoletid.
Jeg har også været der et par gange i min ungdom og voksentilværelse - men det er mange år siden.

På et tidspunkt fik jeg konstateret åreforkalkning - værst i venstre ben, men dog kun meget lidt (set i forhold til hvor slemt det kan blive). Min læge sagde, at der kun er en måde at "kurere" det på, og det er ved at gå og gå og gå. Jeg har gået meget, og trænet meget i LOOP, og tror jeg kan sige mig "fri for" åreforkalkning i benene, fordi jeg har en meget stejl bakke tæt på hvor jeg bor, at den kan jeg gå op af - sammen med Black - uden at skulle stoppe op fordi benet skal have ilttilførsel.

Jeg startede i sneglen i det runde tårn. Da jeg nåede halvvejs - sådan cirka ved cafeen - måtte jeg stoppe op for at få vejret. Det var så passende at gå ind i cafeen og nyde Ib Spang Olsens udstilling.
Videre ud og op.
Da jeg nåede op til kyssebænken, skulle jeg lige have et par fotos ud over byen. Der sad en ung mand (udlænding) på bænken, og han kunne godt se, at jeg var forpustet. Han tilbød at gå op ad den sidste stejle og smalle trappe for at tælle trinene, så jeg kunne komme helt op.
Nej tak, jeg skal ikke videre op. Trappen er ret smal, og jeg lider en anelse af klaustrofobi, så det ville gå galt for mig.
Jeg sad så lidt på kyssebænken - uden at blive kysset, før jeg gik nedad igen.
Jeg tænkte på Christian den 4. både på op og nedturen, og også på den russiske zar og hans kone, som vist har kørt op og ned i karet (eller noget lignende) i tårnet.

Jeg kunne godt mærke mælkesyren i benene i en rum tid bagefter.

Rundetårs lokum

Ib Spang Olsens plakat

Stjernestunder

Jeg er stor tilhænger af stjernestunder.
Det er jo forskelligt fra menneske til menneske, hvad der er en stjernestund.
Derfor er det jo svært at definere, hvad det er.
For mig er det noget der gør mig glad, får mig til at briste i latter, en følelse i maven af noget godt, et godt stykke musik og mange flere ting.
I går eftermiddags havde jeg nogle stjernestunder. Var på besøg hos en veninde, der har været yogalærer hele sit liv, og det sker, at vi er at finde på gulvet i alle mulige og umulige yogastillinger.
Der var bestemt en øvelse, som er god for talje og ryg. Man skal holde fast i noget der står godt fast på gulvet, lægge sig ned på ryggen og holde armene over hovedet, mens man holder fast i "det møbel, der står godt fast". Så skal knæene bøjes, fødderne i gulvet og knæene skal bevæges fra side til side - 100 gange.
Jeg skulle gøre det samme i dag hjemme.
På min førstesal har jeg ikke et styk møbel, jeg kunne holde fast i.
I stueplan er der et par stykker - og en hund.
Jeg opgav øvelsen, for Black hund stod lige over mig, først kiggede han "mig dybt i øjnene", og så fik jeg et slik i hovedet, så mange.... inden jeg overhovedet fik samlet mig selv sammen til at komme op fra liggende stilling - fordi jeg brød sammen af latter.
En sand stjernestund.
Og bagefter var Black oplagt til leg.
Han fik en gåtur.

Nabohjælp

Nabohjælp er godt.
For nogle dage siden fik jeg en SMS fra naboen om jeg var ledig i dag?
Fordi de ville meget gerne have, at jeg kørte dem til fest.
Så nu har jeg lige kørt et festklædt og feststemt par til fest.
Fed bil min nabo har, og heldigvis var det ikke spor glat - trods snefaldet i formiddags.
Jeg kører meget nødigt i snevejr.... kun når det er meget, meget nødvendigt.
Hvordan de kommer hjem, vidste de ikke.
Og jeg tilbød altså ikke at komme og hente dem en gang midt i nat....
Det har jeg gjort mange gange tidligere.

Kaput

For nogle dage siden spyede min gode gamle mikroovn en flamme ud over det jeg havde sat ind i den.
Straks blev den slukket, og stikket trukket ud.
Der stod pænt meget røg ud af den, da jeg åbnede døren.
Nu er den sat ud til storskrald.

I går opførte min opvasker sig underligt. Den ville ikke pumpe vandet ud. Så jeg satte den manuelt til at pumpe det ud. Og tænkte at jeg hellere måtte køre værtshusprogrammet, som det bliver kaldt. Det kører ca. 18-20 minutter og er ikke så grundigt som de øvrige programmer. Da maskinen havde stået 25 minutter og kørt med 80 grader, blev den slukket.
Alt er nu renset (det sker dog jævnligt), og jeg har kørt et saltprogram.
Nu er jeg spændt på om de vil virke normalt.
Ellers må jeg vist have fat i en reparatør.
Maskinen har 21 år på bagen, men det er en god en af slagsen, så jeg skønner det vist godt kan betale sig.

Intet holder jo evigt!!

Kollektivet

Mandag aften havde jeg bestilt billetter til Thomas Winterbergs film
KOLLEKTIVET.

Inden jeg så filmen, sendte jeg mange tanker tilbage til de tidlige 70er, hvor jeg havde min gang i et ægte 70er kollektiv. Pædagogerne og pædagog medhjælperne i min datters børnehave var befolket med "de berømte lilla bleer". Mit afkom elskede sin børnehave, og hun plagede ofte om hun måtte komme med dem hjem, og det fik hun lov til - ret tit. Vi hentede hende senere.
Der var stor fællesskabsfølelse i kollektivet, og de brugte al deres tid på at planlægge. Der blev sjældent bragt noget ud i livet. Selv økonomien var fælles. Jeg husker ganske tydeligt, at de fortalte, at hele deres løn blev lagt i en fælles pulje, og de fik 30 kr. i lommepenge pr. uge. De boede i et gammelt - som i meget gammelt - nedlagt landbrug et stykke godt syd for Køge.
Det holdt i et par år, så gik det ganske langsomt i opløsning.

Der var ikke mange lighedspunkter med mine oplevelser og filmen.
I filmen bebos kollektivet godt nok af en masse mennesker, der har husholdningen til fælles. De tager også på ferie sammen.
Som jeg har opfattet filmen, handler den mere om et ægteskabs problemer , når "den nye" også flytter ind i kollektivet.
Kort fortalt: en mand arver et stort hus. Han og hans kone har ikke råd til at betale huslejen, eller kan ikke bruge al den plads, så tanken om et kollektiv ser dagens lys. Han er arkitekt, og han forelsker sig i en af sine studerende, og hun flytter ind i kollektivet, hvor konen og datteren også bor.
Egentlig synes jeg det var en lidt underlig film. Jeg tænker stadig over den og hvad budskabet egentlig var.

Opløftende eftermiddag.

Det månedlige møde i min private strikkegruppe fandt sted i går hos M1. Desværre måtte vi undvære en af os, og det var ikke mig - men M2, som var på patchworktræf i det jyske. Der gad jeg også godt at have været med.
Umuligt at være 2 steder på en gang.
M1 bor kun ca. 1½-2 km fra mig, og i det ganske afdeles vidunderlige vejr gik jeg over til hende.
Og blev kørt halvdelen af vejen hjem.
M1 har 2 sønner på 11 og 13 år (snart).
De unge mennesker sad i hver sit rum og spillede playstation, og med selv lukkede døre kunne de sandelig kommunikere. Det foregår vist via playstationen - gætter jeg.
Jeg er god til at gætte, og det kan jo være jeg gætter forkert. Pyt.
Lige pludselig lyder med høj klar røst fra den ældste værelse: Mor hvornår kommer strikketanterne?
Vi er kommet .... jeg brød simpelthen sammen i latter.
Ih hvor var det en festlig eftermiddag - der er humor på højt plan i M1s hus.
Jo, vi fik sandelig også strikket, snakket og grint.

Statistik og mig

Jeg har altid elsket statistik.
På mit studie lærte vi: statistik er løgn, men der er en vis sandsynlighed.

Jeg er i gang med store oprydning her i hytten, og hvad deraf følger.

Mit afkom var ved at få et føl, bare fordi jeg fortalte hende hvor mange skuffer og hylder jeg har: 238 styks.

Jeg har helt styr på, hvor meget garn jeg har: nogle gram over 100 kilo!!
Jeg har også mange strikkepinde, MEN kun to hænder.

Lige i skrivende stund, hvor jeg befinder mig i systuen/hobbyrummet eller hvad jeg nu skal kalde det, siddende på min nyindrettede PC plads - tæt på printer, og med alt mit stof på gulvet, der er ved at blive godt og grundigt sorteret, kunne det være sjovt også at veje stoffet.
Der er lidt mere stof end garn: 102 kilo.
Symaskinerne står klar, når jeg altså får dem gravet fri fra stofbunkerne.

Jeg tror, at jeg vil gå en tur - Black vil blive begejstret for endnu en gåtur. Vi har godt af frisk luft. Mig mest, for at få klaret de små grå, og lidt fornyet energi til at sortere mere stof.

I gang igen

Jeg har haft mit LOOP fitness abonnement sat i bero i en måned, velvidende at der er mange sammenkomster omkring jul og nytår, så det ville blive meget lidt jeg ville besøge centret.
I dag var første gang efter juleferien, og jeg var ganske spændt på, om jeg kunne noget som helst efter at have være i dvale en hel måned.
Det føltes godt at komme i gang igen, og jeg var forundret over, at niveauet på vægtene i de forskellige maskiner var nøjagtig det samme som før jul.
Min højre arm er i bedring.
For nogle dage siden måtte jeg bruge venstre hånd, når jeg skulle hælde vand på min kedel. Nu kan jeg bruge den højre.
Det går også fortrinligt med at strikke, dog helst ikke mere end et kvarter ad gangen, så er der pause.

strik og - opera.

Jeg skulle mødes med min englegruppe i dag. Vi mødes en gang om måneden, 3 gange hos den ene af os, for hun sidder i kørestol pga sclerose og en gang hos den fjerde af os, som har et handicapvenligt hus. Hun kom desværre ikke med i dag.

Vi 3 resterende havde en skøn og hyggelig - snakkesalig også - eftermiddag, med bl.a. fastelavnsboller. Syndigt, ikke? Uhm, de smagte godt.

Det var meningen, at de to af os skulle spise suppe hos mig for at fortsætte til strikkekomsammen i det grønne hus.
Jeg måtte melde fra, for jeg er en smule træt p.t.

Jeg er i operaens verden for øjeblikket. I forgårs så jeg La Traviata - drama på højt plan. I dag er det Carmen. Jeg låner på biblioteket, ide jeg evt. investerer i at eje dem selv.

Ny indretning

Min førstesal er indrettet kun til hobbybrug - altså med alle symaskinerne, garnet og al stoffet, og al det andet hobby.
Jeg er tæt på at have hevet alt ned af hylderne (det der er i skabene bliver der til tingene fra hylderne er på plads). Heldigvis er her ca. 100 kvadratmeter (minus min seng og et walk-in closet).
Det er da mere end utroligt alt det der er på de hylder.
Det bliver ryddet op i STOR stil og sat til genbrug, smidt ud og givet væk.
Brevene til pennevennerne bliver skrevet på computer for tiden, for højre arm driller stadigvæk.
Og den trådløse printer driller også.
Så nu er den ene af mine bærbare sat til og fungerer som en stationær - med ledning til printeren.
Det er faktisk rart at sidde her og skrive, for jeg har en god kontorstol.
Så det er lidt lige som at være på arbejde.
MEN det er jeg bare ikke, for det her er hobby og ren hygge.

Det er utroligt, hvad der er gået gennem mine hænder i tidernes løb af hobbier.
Frimærker, brevpapir, postkort, skindsyning (der er stadig lidt skind tilbage), tegning, maling, kalligrafimaterialer, papirklip, nålefiltning, origami, teposefoldning til lykønskningskort osv osv.
Garn og stof får lov at blive, for det meste af det kan forvandles til noget godt til børnene ude i verdenen. Jeg gider heller ikke sy til mig selv mere. Strikke til mig selv gider jeg godt - lidt.
Jeg har en stor samling frimærker fra Guernsey - bare jeg dog kendte nogen, der ville have den.
En stor samling med hunde er også tilstedeværende.
Min salig ægtefælles samlinger er heldigvis havnet hos nogle, der gerne ville have dem.

Nøgler pist væk - og Zanzibar eller noget lignende

I går skulle jeg ud på den daglige gåtur med Black. Vel hjemme igen .... hvor er mine nøgler?
VÆK.
PANIK.
Ud på gåtur igen, og Black var bestemt ikke meget for at skulle ud af lågen igen. Han var tørstig.
Hm, jeg bestemmer, og så bliver der trukket i halsbåndet. Og det var ingen snusetur...
Det var den lige vej rundt, hvor vi havde gået.
Nøglerne var ingen steder.
Heldigvis har jeg nøgledepoter rundt om i byen. Og jeg var heldig, at en af depotejerne var hjemme.
Hun startede sin bil med det samme... og jeg kunne komme ind.
Tilbage er bare at placere en nøgle et eller andet ulogisk sted, så jeg kan komme ind - HVIS det sker igen.
Det er jo sket 2 gange indenfor de sidste par år.

Vel inde i varmen igen, faldt hund og jeg til ro. Så var det tid at tage stilling til, om jeg skulle med tog/bus eller bil til Staden. Jeg havde nemlig en middagsaftale med gode gamle venner og min eks-svigerinde og hende nye mand.
Valget faldt på tog/bus. Jeg bare hader at køre bil i sne, kulde og frost. Og så passede det også fint med, at jeg var fri for at køre rundt i kvarteret jeg skulle til for at finde en parkeringsplads.
Det var en aldeles fortryllende aften.
Med gourmetmad og champagne, og portvin til desserten - frasilite (skøn kage) til kaffen.
Traditionen med mine gode gamle venner og min ekssvigerinde hendes nye mand er kommet for at blive.
Da min bror og hans daværende kone blev skilt, var hun trist over, at hun ikke kunne komme med til mine julefrokoster, for så kunne hun jo ikke være i selskab med mine gode gamle venner.
Det har vi da bare gjort noget ved.
Nu "herser" de med mig, for de synes jo helt bestemt, at de "har krav på" noget godt, når jeg om et års tid runder "støvets hjørne".
Jeg kan selv bestemme om det skal være Zanzibar, Ærø eller Køge.
Jah, der er meget at tage stilling til....

Nytårskur

Jeg har været til Nytårskur i dag - dog ikke i kongelige kredse.
Men hos Røde Kors.
Køge afdelinger med omkringliggende byer holder Nytårskur for samtlige frivillige i afdelingerne ude i Borup.
Der bliver serveret skøn mad og drikke: skønt smørrebrød, ostebord, ris a la mande med diverse drikkevarer samt kaffe og kage.
Vi bliver rystet godt og grundigt sammen, for vi skal da være heldige hvis vi kommer til at sidde ved samme bord som nogle fra vores egen afdeling.
Så lærer vi også de andre frivillige at kende.
Ved mit bord kom Dorthe til at sidde. En festlig pige på bare 40 år. Hun er med i samaritter korpset, og hun kommer godt nok meget rundt i landet. Hun har fuldtidsarbejde ved siden af. Jeg er ret imponeret over hendes indsats for RK.
Jeg måtte lige vide lidt om, hvad det indebærer at være samaritter.
Mens jeg gik på arbejde, har jeg altid sagt, at når jeg blev pensionist, ville jeg være besøgsven.
Det er bare aldrig blevet til noget, fordi jeg har noget imod faste aftaler på et bestemt tidspunkt hver eneste uge. Jeg ville føle mig bundet.
Så jeg vil overvære samaritter en ekstra gang. Det kræver bare at min højre arm er helt i orden. Det indebærer bl.a. at man skal kunne give hjertemassage i 10 min i træk, og det duer ikke lige nu.
En skøn og hyggelig eftermiddag.

genbrug

I går kom en af mine kolleger fra det økologiske fødevarefællesskab på besøg.
Jeg vidste, at hun ofte er på jagt efter rulamsfrakker og -jakker.
I starten af dette årtusinde købte jeg en rulamsfrakke, og det var helt sikkert et fejlkøb, for jeg har aldrig følt mig dus med den. Jeg har brugt den, bare ikke så meget som jeg synes sådan en skal bruges - til den pris!!
Nu kan den da blive brugt fornuftigt!!
Kollegaen bruger dem til at lave tæpper af. Hun klipper dem i passende stykker og "hæfter"/huller dem sammen. Min skal bruges til et tæppe til hendes datter. Hun selv og hendes søster har et hver.

I dag er jeg nået til et skab med gammel elektronik i småtingsafdelingen.
Et par telefoner og 3 regnemaskiner (håndholdte) - de er funktionsdygtige - og de kommer videre ud til genbrug. Regnemaskinerne kan regne det hele ud. Jeg tænker på om der er marked for dem? De unge har computere eller Ipad med i skolen i dag, så vidt jeg er vidende om.

I hvert fald er jeg begejstret for genbrugstanken.

Arbejdsdag i dag

Årets første cafe vagt er lige om lidt.
Det meste af formiddagen har jeg bagt havregrynskager og flutes.
De flutes smager så godt. Jeg har prøvesmagt.

Jeg er i gang med store oprydning og udsmidning/genbrug. Jeg har 3 kogebøger tilbage - resten er endt i affaldscontaineren. De fleste af dem havde lidt en smule skade af den vandskade jeg havde sidste vinter.
Det er jo så meget nemmere at finde opskrifter på nettet (herunder også blogland, der er nogle fine madblogge) end at kigge i en kogebog.
Når jeg har fundet en god opskrift, skriver jeg den ind i min egen opskriftsbog.

De flutes jeg har bagt i dag er med fintrevne gulerødder - bare lidt, for at holde dem længere bløde.
8 store flutes - så håber jeg der er nok.
Vi skal have suppe med flutes, appelsinkage og havregrynskager.
Jeg har nemlig genfundet min gode gamle opskrift jeg fik af min søster for mange, mange år siden (hun døde i 84).

I går var jeg hos Kirkens Korshær med 4 kæmpe bæreposer fulde af mine aflagte ting og lidt tøj. De strålede over hele hovedet, da jeg afleverede poserne. Jeg bliver så glad om hjertet over sådan nogle smil.
Jeg har før haft Kirkens Korshær ude at hente møbler, og de takker og takker - det er næsten for meget, selvom de mener det af et godt hjerte.
Genbrugstanken tiltaler mig.

Tøj til de små og lidt større

Der var afleveringsdag hos nørklerne hos Røde Kors i dag.

Mit bidrag var 6,6 kilo  syet og strikket tøj til

Children of the World - fra størrelse 3 til 12 år.

Tæpper - syede og strikkede.

Bluser

Huer

Poser

Temmelig mange af hver slags.

Sidst vi afleverede, var i november.

Det er enorme mængder, vi sender afsted til Kliplev, der formidler til resten af verdenen.

Jeg havde ellers en ide om, at jeg IKKE skulle have noget med hjem.

Men der kom altså 4 kilo stof og 400 gram garn.

Til de rigelige mængder jeg har i forvejen.

Heldigvis kan jeg godt sy, og det går også at strikke et par pinde om dagen....

Hunden og mig

Så er det sidste dyrlægebesøg i denne omgang overstået.
Stakkels Black havde fået betændelse i sine analkirtler. Alt er fint igen.
Han er rask. Og så er han begyndt at tage på.
Han har tabt sig 5 kilo siden februar - og det er en stor procent i forhold til at han vejer/vejede omkring 40 kg.

Bare min arm også snart var i orden igen.
Den gør øvelser i stor stil og får varme fra varmepuden.
Det er altså svært af få viklet en lidt stiv varmepude rundt om armen, men det går... og det føles ganske godt bagefter.

Memory lane - (ude i Valby)

Når jeg nu har sat min elendige højre arm i hvil, finder jeg på noget andet.
Jeg har flere traditioner .... en af dem er, at 2. januar bliver alle skabe og skuffer gennemgået, og de ting jeg ikke har brugt i det foregående år, ender i kurven til genbrug.
Eller bliver ganske enkelt smidt ud.
I går gennemgik jeg "papirer", bl.a karakterbøger fra folkeskolen, eksamensbeviser, lærekontrakter, ansættelseskontrakter (jeg havde kun TO) m.m.
Det var sjovt at gense det hele.
Jeg genlæste f.eks. den lange rørende historie, jeg skrev, da jeg søgte optagelse på HD studiet i slutningen af 90erne.
Adgangskravene havde sandelig ændret sig på 30 år.
I 1967 blev jeg færdig med handelsskolen - med 2 fremmede sprog. Det var nok til at kunne blive optaget på den københavnske handelshøjskole. Desværre sluttede min handelsskole i okt. 67., så jeg kunne først søge optagelse i 1968. Det blev der intet af, for kærligheden kom i vejen i form at mit afkom.
Glemt var alt om HD.
Ideen opstod igen i 90erne.
Imellem 68 og 90erne havde jeg dog opnået det der svarer til en HF-eksamen. Dog ikke engelsk, men al mulig andet.
I min lange rørende historie for at blive optaget skrev jeg, at jeg havde real- og handelsskole eksamen i faget engelsk. Og jeg skrev hver eneste dag engelsk - til mine mangfoldige pennevenner.
Jeg blev optaget.
UDEN at vide at faget erhvervsøkonomi var med engelske bøger.
Puha.
Det gik fint - med lidt manuduktion i slutningen af skoleåret - og jeg bestod.
Alle beviser m.m. er nu endt i affaldsbeholderen. Gætter på at jeg ikke får brug for dem mere.
Jeg har dog to ting, som jeg IKKE nænner at skille mig af med, og det er min andenårsopgave i dansk (behandler nogle digte af Benny Andersen) og en opgave i erhvervsøkonomi. Læreren skrev i sin kommentar: dette burde være den officielle løsning.

Min engel ægtemages afgangsbevis fra 8. klasse får også lov at blive et lille stykke tid endnu.
Den indeholder en fristil om Grønttorvet, og sidste afsnit kommer her i sin fulde længde:
"Det nuværende grønttorv er alt for lille, derfor er man begyndt at bygge et nyt og meget større UDE i Valby og at anlægge gode bilveje til det."
Ja, der er vist anlagt meget mere siden 1958.

Krise

Jeg er i krise.
I et pænt lang stykke tid har min højre arm lidt af et eller andet (mellem håndleddet og albuen).
Jeg gætter på, at jeg overanstrengt den - først med at strikke Corona til mit afkom og siden min egen Aran-trøje (der er ret mange snoninger i). Jeg ville bare være færdige med de to ting inden jul.
Så må jeg jo gøre øvelser og ellers holde den i ro - og fra strikketøjet (det bliver vist svært).
Jeg er god til at bruge venstre hånd/arm; det bliver bare ganske svært at strikke "modsat", det kræver vist meget øvelse.
Jeg må hitte på noget andet end strik.
Der er jo masser at udforske.

1. januar

1. januar er fyldt med traditioner - i og fra tidligere tider.
Min far og mor elskede at se Nytårskoncerten og skihop - det samme gjorde min søde ægtemage.
Jeg har aldrig været med i den tradition - der var andet på spil i min verden.
MEN jeg er helt med på at denne dag i dag er pyjamasdag.
Total afslapning.
Som kan være ganske mange ting.
Jeg har studeret TV-programmet på dr.dk's hjemmeside, og hvad skuer mit øje?
En lang aften på DR K med og om the Beatles.
Da the Beatles var på banen i 60erne, var jeg absolut ikke fan.
Mærkeligt nok, er jeg blevet fan i de senere år.
Og da jeg gik på pension, var jeg ganske overbevist om, at jeg skulle studere bandets livshistorie.
Der har for nylig været en film i TV om John Lennons barn- og ungdom.
Georges Harrisons livshistorie har været vist et par gange - og jeg er ganske fascineret.
Åh ja, livslang interesse for et enkelt band i musikkens verden kan føre ganske meget andet musik interesse med sig.
Og lige nu er jeg nået til the Beatles.