mandag den 23. november 2015

Trafikkaos

Trafikkaos? I gamle dage hørte jeg meget trafikradio, for hvordan så trafiksituationen ud på de veje, jeg skulle køre på?
NU
hører jeg absolut ikke trafikradio
MEN
jeg kunne se ud af mine vinduer
at
trafiksituationen til morgen var rent kaos.
"Min" vej (altså der hvor jeg bor) bød på lang bilkø, og det er altså kun en vej, bilisterne bruger, når der er bøvl ude på motorvejen.
Køen var langsomtkørende og varede langt op ad formiddagen.
Jeg sendte de stakkels bilister en positiv tanke, for det er absolut ikke spor morsomt at have i sådan en kø.
Havde jeg nu været på arbejdsmarkedet, ville det helt sikkert blive en hjemmearbejdsdag.
Jeg var så heldig med en arbejdsgiver, der accepterede det.

HM?
Black skulle ud i sin have tidligere på dagen.
Både hoved- og bryggersdør kan ikke åbnes. De åbnes udad, og der lå høje snebunker og spærrede, så de ikke kunne åbnes.
Terrassedøren var sandelig også spærret, for stigen der blev brugt, da elektrikeren var på besøg for en rum tid siden, var væltet.
Det må have blæst godt og grundigt, for den stod på terrassen, der både er overdækket og afskærmet på alle sider.
Jeg åbnede døren forsigtigt, så den skubbede stigen væk.
I det samme var en lille sød mus på færde....
DEN skal absolut blive ude, så døren blev smækket i.
Det er senere lykkedes at komme ud gennem de andre døre....
INGEN gåture til Black hund. Desværre.
Jeg tør simpelthen ikke, for der er ekstremt glat.
Black er en ældre herre, og jeg er god til at lave stunt af forskellig slags.
Jeg hører jo også til den ældre garde.
Ingen af os gider brækkede lemmer.
Livet er meget bedre uden.
Vi kan også lave sjov og ballade inden døre.

5 kommentarer:

  1. Du er nok ikke overrasket, at jeg har det på samme måde mht. trafikken? ;-)
    Det er jo lige før - men også kun lige før - at man er i stand til at nyde snevejret, mens man tænker på, hvor mange af bilisterne der mon sidder og glæææder sig til at jobstoppe ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, nej det er jeg overhovedet ikke.
      Vi kan sammen fryde os over at være blevet pensionist/efterlønner.

      Slet
  2. Hanne, det er så skønt - bare at kunne blive inde, når vejrguderne sender dynger ned over os.
    Jeg var lidt ude i går på vejene, og der var også temmelig glat.

    SvarSlet
  3. Uha - musene må så absolut blive uden for husene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uff, jeg hader mus indenfor. Udenfor er de nu ganske små og søde.

      Slet