For mange år siden havde FOF et kursus, der hed
KVINDE KEND DIN BIL
og noget om motorlære.
Jeg meldte mig til kurset, men det blev aldrig oprettet pga for lidt tilmeldinger.
Mon ikke de fleste mænd og drenge kender det grundlæggende i motorer?
Jeg gør i hvert fald ikke.
Det er havesæson, og tid til at græsset skal slås.
Jeg fik ny slåmaskine sidste år, og det er med el-starter.
Den skal lades op, og jeg læser i brugsanvisningen, hvordan jeg skal gøre.
MEN... jeg kan ikke få skilt stikket fra hinanden, så jeg kan få opladeren til.
Der skal også skiftes olie!
Suk.
Jeg fik fat i et firma, der ordner og reparerer slåmaskiner.
De ville komme og hente maskinen her i eftermiddag til serviceeftersyn - med opladning og olieskift.
De kom. Og de kørte igen - uden slåmaskine.
Fordi manden sagde, at hvis han skulle bruge "stumper" til den, vidste han simpelthen ikke, hvor han skulle skaffe dem fra!!
Lad mig sige det pænt, jeg tror ikke på ham.
Han var dog så sød, at han hjalp mig med at skille stikket ad, så jeg kan få den opladet.
Så skal jeg bare skifte olien.
OG JEG LÆSER BRUGSANVISNINGEN først.
Bagefter - når olien er skiftet - går jeg på biblioteket og låner en bog om
MOTORLÆRE.
Noget forståelse for det må vel trænge ind???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar