onsdag den 8. april 2015

Radio

Alle påskefrokosterne er godt og vel overstået.
Den sidste var i går.
Superhyggeligt er det at mødes over en bid brød.
I går mødtes jeg med værtsparret til en kort shoppingtur i Næstved. Først storcenteret og bagefter en tur lidt rundt i Næstved.
Jeg var da helt sikker på, da jeg vågnede kl. 5 i morges - og forblev vågen - at dagen i dag skulle være hviledag.
Sådan skulle det ikke gå.
Aktiv på både motionsfronten (så godt jeg nu kan med vand i knæet!!) og i haven.
Dagens bedste aktiv har sandelig været, at min radio virker igen.
Jeg har da lært lidt af min elektriker (som nu er en engel).
Radioen har ikke virket i nogle dage. Den var pludselig DØD som en sild.
Jeg skilte det hele ad, og har jo lært lige at tjekke genstanden i en anden stikkontakt.
DEN VIRKEDE.
Det var altså fordelerdåsen, som var i stykker.
Nu er det hele samlet igen, og det er en besværlig opgave med alle de ledninger, der skal ind i den. Højttalere, DVD-afspiller m.v.
Det passer min dovenskab ganske godt, for jeg kan bedst lide at sende musik afsted via AirPlay - enten via min computer eller telefon.
Der faldt en stor sten fra mit hjerte, for radioen er kun et par år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar