I week-enden skal jeg til træf på Fyn.
Jeg har samlet ind til gave til værtinden og manden der forsyner os med vores yndlingsmusik.
Sådan nogle gaver skal overrækkes på en sjov måde - synes jeg.
Jeg har lige brugt en eftermiddag på at skrive en overrækkelsestale med TITLER fra vores yndlingsbands katalog. Der er nogle tusinde at vælge imellem.
Til værtinden har jeg brugt ca. 60 titler og til manden, der forsyner os har jeg brugt 15.
Det har været ret sjovt, og hvor er det dog svært at begrænse sig.
Begrænsningens kunst hører vist til i det svære hjørne.
Jeg glæder mig allerede meget til at holde talen. Ingen ved, hvad jeg har med i tasken - andet end jeg har samlet ind, og gaven er en hemmelighed.
Jeg skal overnatte på et B&B lige i nærheden.
Jeg er den glade indehaver af en sød gammel hund og en SKØN datter, der meget gerne kommer og er dog-sitter for sin hunde lillebror.
Som tidligere skrevet skal Black ikke i pension, fordi han har altså nogle traumer fra sin tidlige hundebarndom.
Det hører da vist også til begrænsningens kunst, at Black kun skal passes i "eget hjem". Ellers havde jeg været i Paris om et par dage.
He-he, min skønne datter er beskedenheden selv, og jeg skal absolut intet købe til hendes underhold, mens hun er her. MEN mine falafler er meget velkomne. Så lige om lidt er de på panden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar