mandag den 20. april 2015

Strik - udflugt

Endelig, endelig langt om længe har jeg syet knapper i en trøje, der har været færdig i lang tid.
Garnet er lama uld - adventsgave 2014 fra datteren min.
Det kradser, så jeg skal have en langærmet på indenunder.
Jeg er desværre uldsart, og der skal ikke ret meget til, før det kradser.
Desværre.
I går var der lidt travlhed her, for jeg forberedte mandagens menu til gæster.
Tidligt i morges ringede de afbud pga influenza.
Så den lækre kage af naboens rabarber og meget hvid chokolade blev frosset.
Ja, jeg har været på rov hos naboen, for mine egne rabarber står i skygge af skoven.
Jeg har fået lov til at gå på rov, for hun bruger dem ikke selv.
Kagen smager så man hører englene synge.
Mørbraden var også klar til at komme i ovnen. Den er blevet marineret i soja, engelsk sovs, hvidløg og lidt mere guf. Heldigvis var det en frisk mørbrad jeg havde købt, så den kan godt tåle en tur i fryseren.
Pandekagerne til desserten er også frosset - næsten. Black og jeg fik et par stykker hver, og så bager jeg bare lidt flere til vi ses om et par uger.
Falaflerne går det fint med at spise over de næste par dage.

Dagen i dag blev så lige pludselig en fridag.
Så Black og jeg gik en tur ned til søerne. Det gjorde vi også i går.
Det var en lille test om Black kunne gå lidt længere end vi plejer.
Det gik ganske fint. Han gik dog meget stille da vi nærmede os hjemmet.
Turen i dag blev på små 3 kilometer.
Bagefter tog jeg ind til Køge for at købe nogle gaver.
Og solen var så skøn, og en af mine yndlingsrestauranter havde åbnet for den udendørs servering, så jeg gjorde et pitstop og nød både at sidde ude på Torvet i solen og stilheden i byen.
Turistsæsonen er ikke startet endnu.

Min bluse i Lana Grosse garn Oro. Halvt uld og halvt bomuld.
Jeg var ikke helt tilfreds med den. Den var for vid i halsen og for kort og for bred.
Jeg har hæklet muslinger i halsen og forneden.
Det hjalp, så nu er jeg tilfreds.
Ellers kommer den jo bare til at ligge i skabet...

Forårsbillede fra søerne tæt på hvor jeg bor.

2 kommentarer:

  1. Det kan selvfølgelig være meget rart med en uventet fridag, men det er altid ærgeligt, når man ikke får set de venner, man ellers glædede sig til at se. De kommer forhåbentlig så snart de bliver raske igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jo jo, vi aftalte skam en ny dag - ellers går tiden ved vi jo.

      Slet