Heldet følger de ......

Jeg har været meget heldig i dag.
Bilen var pakket med en masse haveaffald i fine klare gennemsigtige sække, som foreskrevet af "lossepladsen".
Og nogle grene, som var en smule for tynde til at svigersønnen kunne bruge dem til brændeovnen.
De stod i en stor spand - sådan ca 80 cm høj.
Da jeg havde været i træningscenteret, købte jeg lige ind til en uges tid i det ved-siden-af-liggende supermarked.
Jeg går stærkt ind for genbrug på alle plan, og da jeg havde glemt indkøbsnettene, er der jo kun et at købe - en vogn og så køre varerne ud til bilen.
Smart "manner" - jeg puttede alle varerne op i den store spand.
Og slog mig selv for panden, da jeg skulle dreje skarpt om et hjørne, for spanden væltede (den stod på bagsædet).
Ups!
Jeg var ganske spændt på at komme helt hjem og se om der var sket "skader", for der var både æg, noget i flasker og olie.
INTET - som i absolut intet var sket. Ikke en gang et knækket æg.
Fantasien fejler absolut intet, så jeg så lige i ånden alle de knuste æg, olie blandet med det der var i flaskerne. Og efterfølgende rengøring af bil.
Nix, jeg kunne bare samle alle varerne op i spanden igen og bære dem ind.

Kartoffelavler

I gamle dage - lige da vi var flyttet ind her på matriklen, var vi selvforsynende med næsten alle slags grøntsager. Det meste af haven var fyldt med store køkkenhaver.
Det er efterhånden en del år siden. Matriklen er skrumpet ind med 300 kvadratmeter - til stor glæde for naboen.
Men der er stadig meget tilbage.
Sidste år fældede min svigersøn en del store træer.
Der er kommet mere sol i min have.
Jeg har sat 3 nye æbletræer og 2 nye solbær - ude i solen.
Bagboen har en skov, og træerne er mellem 40-50 meter høje, så det giver selvfølgelig en del skygge i min have.
Heldigvis flytter solen sig på himlen.
Jeg har altså købt 2 kilo læggekartofler og en lille pose stikløg.
Jeg har givet min fræser til naboen så jorden er blevet behandlet med en spade og kultivator i dag.
Så snart kartoflerne og løgene er klar til at blive høstet, vil jeg kalde mig selv kartoffelavler. Hm!!
Og når æbletræerne begynder at give en masse æbler, har jeg en kælder, der holder 8 grader året rundt, så her skal de opbevares - lige som i gamle dage.

Far from the madding crowd

Jeg har lige været i biografen og se FAR FROM THE MADDING CROWD.
Åh, hvor var den god. Lige en film efter mit hjerte og smag.
Ikke ret meget drama og fuld af romantik.
Thomas Winterberg var instruktør og det har han gjort fantastisk godt.
Handlingen foregår omkring 1870, og viser ganske godt forholdene på landet på det tidspunkt.
Og den kvindelige hovedperson, som arver sin onkels gård, og gifter sig med en der charmerer hende, og selvfølgelig viser sit sande jeg efter kort tid.
Hun er hans kone og har bare at adlyde ham. Han bestemmer det hele!!
Det er da heldigvis gået den rigtige vej siden.
Filmen har happy-end og så er jeg glad.

Træf

En week-end i musikkens tegn.
Jeg har været til træf på Fyn med en masse skønne mennesker, som kan mødes om den musik, vi alle værdsætter så højt.
Vores skønne værtinde lægger hus til, og vi var 20, der nød godt af hendes gæstfrihed.
Hun havde kreeret en skøn menu, som blev buffet.
En af de store entusiaster havde kreeret musik i lange baner til os.
Et par stykker tog hjem sent på aftenen, andre sov hos værtinden, og nogle andre af os drog langt over midnat hen til vores B&B.
I morges mødtes vi til en skøn morgenbuffet inden en ganske vidunderlig week-end sluttede, og vi kunne alle tage hjem.
Da jeg slog på glasset og snakkede min tale, var der helt stille - selv musikken tav. Det kan jeg godt lide, at der er stilhed og opmærksomhed på, hvad jeg har på hjerte.
Alle de gode oplevelser skal lige fordøjes, så der er stilhed på matriklen i dag.
Selv Black er stille. Han har jo haft meget opmærksomhed på sin menneskesøster, der har passet på ham. Som han har passet på hende.
Og min skønne svigersøn har skiftet olien på min slåmaskine.
Livet er godt.

Begrænsningens kunst

I week-enden skal jeg til træf på Fyn.
Jeg har samlet ind til gave til værtinden og manden der forsyner os med vores yndlingsmusik.
Sådan nogle gaver skal overrækkes på en sjov måde - synes jeg.
Jeg har lige brugt en eftermiddag på at skrive en overrækkelsestale med TITLER fra vores yndlingsbands katalog. Der er nogle tusinde at vælge imellem.
Til værtinden har jeg brugt ca. 60 titler og til manden, der forsyner os har jeg brugt 15.
Det har været ret sjovt, og hvor er det dog svært at begrænse sig.
Begrænsningens kunst hører vist til i det svære hjørne.
Jeg glæder mig allerede meget til at holde talen. Ingen ved, hvad jeg har med i tasken - andet end jeg har samlet ind, og gaven er en hemmelighed.
Jeg skal overnatte på et B&B lige i nærheden.
Jeg er den glade indehaver af en sød gammel hund og en SKØN datter, der meget gerne kommer og er dog-sitter for sin hunde lillebror.
Som tidligere skrevet skal Black ikke i pension, fordi han har altså nogle traumer fra sin tidlige hundebarndom.
Det hører da vist også til begrænsningens kunst, at Black kun skal passes i "eget hjem". Ellers havde jeg været i Paris om et par dage.
He-he, min skønne datter er beskedenheden selv, og jeg skal absolut intet købe til hendes underhold, mens hun er her. MEN mine falafler er meget velkomne. Så lige om lidt er de på panden.

Stiftende generalforsamling

Det Grønne Hus og KØFF - min økologiske forening - har fået et stykke jord af Køge Kommune på 2 ha.
Det skal bruges til fælles glæde for alle der er interesserede.
Der er mange planer for jordstykket.
Der skal være grøntsagshave (gruppen, jeg er med i), terapihave og skovhave. Der er lavet flotte tegninger og planer.
Der er også planlagt arbejdsdage....
I går aftes var der stiftende generalforsamling - med vedtagelse af formålsparagraffer og alt det, der nu skal til - til en forening.
Der skulle også udpeges en bestyrelse.
Jeg SAD godt og grundigt på mine hænder, for jeg vil KUN være menigt medlem.
Alle mine gode kompetencer fra mit arbejdsliv kunne fint komme i anvendelse i denne forening også (specielt kassererjobbet). Nej tak.
Jeg har nemlig bestemt, at jeg i mit pensionistliv skal udvikle nye kompetencer og ikke vedligeholde de gamle fra arbejdslivet, så derfor vil jeg kun være "en af de menige".
I den økologiske forening laver jeg mad. Jeg har da kunnet lave mad hele livet, og har altså bare ikke gidet! Nu gider jeg godt.

Strikkecafe - og flygtninge

Der foregår mange sjove og anderledes ting på mit frivillige arbejde i Det Grønne Hus i Køge.
I går aftes var der strikkecafe, og selvfølgelig skulle jeg da deltage i den.
Det var første gang i går, strikkeriet fik en chance.
Det var meningen, at vi skulle finde ud af, hvad vi ville bruge disse strikaftner til.
Men - der var gået koks i kommunikationen, så der kom også nogle andre.
Et par gange om måneden er der sammenkomst af syriske flygtninge og et netværk fra Røde Kors i Det Grønne Hus, og de har fået tilknytning til min frivillige forening.
"Flygtningene" havde fået at vide, at der "var noget for kvinder" i går aftes.
De havde heldigvis en tolk med, så vi fik snakket sammen - og strikket.
Senere må vi så finde ud af, hvad strikkeaftnerne skal bruges til - udover at strikke.
Der sker ret mange ting i Det Grønne Hus, også om aftenen, og vi har kun kunnet få lokalet 4 gange i alt i år. Men nogle af os kan jo godt huse en hel del, så måske skal vi mødes ude i de små hjem. Det vil tiden vise.
Gad vist om det uld jeg strikker af pt er økologisk. Jeg må hellere spørge min private garn-spinder-pusher (mit barn).

Juhu - jeg kan

Jeg kan slå græs. Tænk at være så glad for at kunne det.
Ja, og glæden bliver endnu større fordi jeg fandt ud af, hvad der var galt med min slåmaskine.
Min nabo er meget gør-det-selv, og hun ved meget om dette og hint. Jeg havde en fornemmelse af, at det var tændrøret, der ikke duede. Naboen havde samme opfattelse.
Ganske rigtigt - det havde fået fugt og nu er det skiftet og kører maskinen som en drøm.

Strik - udflugt

Endelig, endelig langt om længe har jeg syet knapper i en trøje, der har været færdig i lang tid.

Garnet er lama uld - adventsgave 2014 fra datteren min.

Det kradser, så jeg skal have en langærmet på indenunder.

Jeg er desværre uldsart, og der skal ikke ret meget til, før det kradser.

Desværre.

I går var der lidt travlhed her, for jeg forberedte mandagens menu til gæster.

Tidligt i morges ringede de afbud pga influenza.

Så den lækre kage af naboens rabarber og meget hvid chokolade blev frosset.

Ja, jeg har været på rov hos naboen, for mine egne rabarber står i skygge af skoven.

Jeg har fået lov til at gå på rov, for hun bruger dem ikke selv.

Kagen smager så man hører englene synge.

Mørbraden var også klar til at komme i ovnen. Den er blevet marineret i soja, engelsk sovs, hvidløg og lidt mere guf. Heldigvis var det en frisk mørbrad jeg havde købt, så den kan godt tåle en tur i fryseren.

Pandekagerne til desserten er også frosset - næsten. Black og jeg fik et par stykker hver, og så bager jeg bare lidt flere til vi ses om et par uger.

Falaflerne går det fint med at spise over de næste par dage.

Dagen i dag blev så lige pludselig en fridag.

Så Black og jeg gik en tur ned til søerne. Det gjorde vi også i går.

Det var en lille test om Black kunne gå lidt længere end vi plejer.

Det gik ganske fint. Han gik dog meget stille da vi nærmede os hjemmet.

Turen i dag blev på små 3 kilometer.

Bagefter tog jeg ind til Køge for at købe nogle gaver.

Og solen var så skøn, og en af mine yndlingsrestauranter havde åbnet for den udendørs servering, så jeg gjorde et pitstop og nød både at sidde ude på Torvet i solen og stilheden i byen.

Turistsæsonen er ikke startet endnu.

Min bluse i Lana Grosse garn Oro. Halvt uld og halvt bomuld.

Jeg var ikke helt tilfreds med den. Den var for vid i halsen og for kort og for bred.

Jeg har hæklet muslinger i halsen og forneden.

Det hjalp, så nu er jeg tilfreds.

Ellers kommer den jo bare til at ligge i skabet...

Forårsbillede fra søerne tæt på hvor jeg bor.

Glemte aftaler

I formiddags skulle jeg lige skrive et brev til en penneven nede i det tyske.
Hun havde fortalt en historie om at de havde en aftale med nogle venner i Hamburg en aften, og da de stod foran deres dør, havde vennerne glemt deres aftale. Heldigvis var de da hjemme, og de fik bestilt noget mad fra en græsk restaurant i nærheden, og det blev en god aften.
Jeg kom jo til at tænke på, om jeg mon havde glemt en aftale i tidernes løb? Sikkert, og jeg kan ikke huske det!!!
Lige med et for lidt siden kom jeg i tanke om, at jeg da vist havde en aftale med min dækmand om skift fra vinter- til sommerdæk.
Høhø det var altså i går, og den sædvanlige e-mail og sms-besked var udeblevet.
Så nu har jeg booket en ny tid.
Jeg har været på planteskole i dag. I "gamle" dage kunne jeg købe hele planteskolen. I dag skulle jeg bare have et par solbærbuske, for jeg har et godt sted at plante nye solbær, hvor buskene får sol det meste af dagen - når altså solen viser sig.
Det blev nu kun til en enkelt busk, for de er sandelig steget i pris, siden jeg sidst købte solbærbuske.
Sådan cirka 400 procent.
Det er en ny slags der kom med mig hjem i cykelkurven. Den skulle være ganske god at spise frisk.
Solbær er sådan nogle bær, jeg kun har brugt til syltetøj, saft og i smoothies.
Jeg må jo nok sige, at den ene busk jeg købte har en anseelig størrelse. Og selvfølgelig håber jeg på mange bær allerede i år.
Og så brokkede min cykel sig igen-igen.
Da jeg havde parkeret den hjemme, klappet Black, var jeg på cyklen igen, og kørte hen til cykelsmeden med cyklen, så den kan blive repareret - og få service, fuldstændig som min bil.

Afrodite

Jeg er blevet færdig med at strikke Afrodite - opskrift af Karen Noe.

I en skøn pink farve i Lana Grosse kvalitet Oro - halvt bomuld og halvt uld.

Det tog kun 9 dage - det er længe siden, jeg har været så kort tid om at strikke en bluse.

Og jeg undrer mig såre, hvorfor jeg er utilfreds med den.

Jeg synes den er for kort og for bred - trods nøje udregning ud fra strikkefasthed.

Min søde datter siger, at jeg nok er for perfektionistisk!!

Halsudskæringen er også alt for vid.

Foto fra min mobil vil heller ikke overføres til min PC.

Gad vist hvad det er jeg er uvenner med???

Jeg kan da heldigvis gøre noget ved halsudskæringen, den får en hæklet række muslinger, det vil klæde blusen.

 

Krigsfisk - og nu benene op

Det frivillige arbejde kaldte på sine medarbejdere i dag.
Vi kan bedst lide at være 3 i cafeen - lave mad, servicere og oprydningen.
Dagens menu var krigsfisk!! (pastinak skåret i passende stykker, kogt let, paneret i melklister og rasp og stegt på panden), frittata, hjemmebagt rugbrød, blandet salat og rødbede-chokoladekage.
Der var kun få krummer tilbage, og jeg vil gætte på vi har lavet 35 portioner, som vi har langet over disken.
Det smagte bare så godt alt sammen, og vores kunder synes sandelig det samme.
Det er så dejligt at få ros for sin madlavning.
OG NU HAR JEG BENENE OPPE i sofaen, for holddaop, som de bliver trætte de ben.
Vi havde fået gratis en stor kasse pastinakker og rødbeder, så vi har fået lidt med hjem.
Jeg tænker, jeg en af dagene vil lave lidt flere krigsskibe til fryseren.
Jeg tror nok, at de har fået deres navn under sidste verdenskrig, hvor der var knaphed på varer....

KØS

KØS oprindelig Køge Skitsesamling - nu KØS museum for kunst i det offentlige rum.
KØS rummer også nogle af Bjørn Nørgaards tegninger til Dronningens gobeliner.
KØS har også en cafe, og der havde jeg sat en veninde stævne i dag, for at vi kunne nyde en god frokost sammen.
Jeg var i alle rum i museet sidste år, så der var ingen grund til at betale entre for at gense udstillingerne. Veninden har besvær med det ene knæ pt, så hun var enig.
Efter frokosten slentrede vi en tur gennem byen og endte hjemme hos mig til kaffe og kage - rødbede-chokolade kage. Det smager faktisk godt.
Jeg har bagt en stor pandefuld til i morgen, når jeg skal på det frivillige arbejde.
Den unge pige, som ekspederede os, "fordrev" ventetiden med at strikke.
Jeg måtte spørge hvad hun strikkede. Ikke noget, for hun var ny i strikkekunsten.
Min økologiske forening spænder vidt i sine arrangementer, og den 22. april er der strikkeaften i cafeen. Jeg fortalte hende om arrangementet, og straks ville hun undersøge det på nettet. Det er den første strikkeaften, og hvad vi vil med det, ved vi først efter den første aften. Den unge dame spurgte om hun måske kunne lære noget? Det var jeg da helt sikker på, der kommer en del erfarne strikkere.

Udlængsel

Jeg har stor og vild lyst til at komme ud at rejse. Til Paris - helst.
Siden 2008 har jeg været i Paris hvert forår, og nu er det forår igen. Jeg har totalt tabt mit hjerte til byernes by.
Der er bare et stort MEN.
Barnepige/hundepasser til Blackmanden.
De hænger hverken på træerne eller står i kø for at passe ham. Og min gode gamle hund skal ikke i hundepension. Og det er ikke til diskussion
Jeg har hele mit voksne liv med barn og hunde sagt, at det er/var nemmere at få passet sit barn end sin hund.
Og jeg har den allerstørste forståelse for det.
Så jeg må pænt vente med at booke en rejse og rejse i morgen, til jeg er alene på matriklen.

Fødselsdagsbrunch

Min svigerinde har rundet et skarpt hjørne, og fejrede det med en tre ugers rundrejse i Thailand. Det havde været en helt fantastisk skøn rejse.
Hun havde dog også inviteret den nærmeste familie til en skøn brunch i Korporalskroen i Karlslunde.
En helt igennem vidunderlig dag med min skønne svigerfamilie.
Specielt skønt at snakke PARIS med Alberte - en af niecens døtre på 21 år - hun er lige kommet hjem fra et ophold i byen på et års tid. Vi var begge to lige parate til at emigrere.
Det bliver jo nok kun ved tanken, hvor er det dog skønt at dagdrømme.
Mine to niecer i den gren af familien - der er stor aldersforskel på dem. Den ene er 55 og den anden er 32. Min svogers første og andet ægteskab. Og nu er han gift med den tredje.
Den yngste af mine niecer har to små kære og aktive drenge på 2 og 5 år. Det var ret morsomt at se den ældste agere voksen over for sin lillebror ...

Så må jeg jo lære det....

For mange år siden havde FOF et kursus, der hed
KVINDE KEND DIN BIL
og noget om motorlære.
Jeg meldte mig til kurset, men det blev aldrig oprettet pga for lidt tilmeldinger.
Mon ikke de fleste mænd og drenge kender det grundlæggende i motorer?
Jeg gør i hvert fald ikke.
Det er havesæson, og tid til at græsset skal slås.
Jeg fik ny slåmaskine sidste år, og det er med el-starter.
Den skal lades op, og jeg læser i brugsanvisningen, hvordan jeg skal gøre.
MEN... jeg kan ikke få skilt stikket fra hinanden, så jeg kan få opladeren til.
Der skal også skiftes olie!
Suk.
Jeg fik fat i et firma, der ordner og reparerer slåmaskiner.
De ville komme og hente maskinen her i eftermiddag til serviceeftersyn - med opladning og olieskift.
De kom. Og de kørte igen - uden slåmaskine.
Fordi manden sagde, at hvis han skulle bruge "stumper" til den, vidste han simpelthen ikke, hvor han skulle skaffe dem fra!!
Lad mig sige det pænt, jeg tror ikke på ham.
Han var dog så sød, at han hjalp mig med at skille stikket ad, så jeg kan få den opladet.
Så skal jeg bare skifte olien.
OG JEG LÆSER BRUGSANVISNINGEN først.
Bagefter - når olien er skiftet - går jeg på biblioteket og låner en bog om
MOTORLÆRE.
Noget forståelse for det må vel trænge ind???

Radio

Alle påskefrokosterne er godt og vel overstået.
Den sidste var i går.
Superhyggeligt er det at mødes over en bid brød.
I går mødtes jeg med værtsparret til en kort shoppingtur i Næstved. Først storcenteret og bagefter en tur lidt rundt i Næstved.
Jeg var da helt sikker på, da jeg vågnede kl. 5 i morges - og forblev vågen - at dagen i dag skulle være hviledag.
Sådan skulle det ikke gå.
Aktiv på både motionsfronten (så godt jeg nu kan med vand i knæet!!) og i haven.
Dagens bedste aktiv har sandelig været, at min radio virker igen.
Jeg har da lært lidt af min elektriker (som nu er en engel).
Radioen har ikke virket i nogle dage. Den var pludselig DØD som en sild.
Jeg skilte det hele ad, og har jo lært lige at tjekke genstanden i en anden stikkontakt.
DEN VIRKEDE.
Det var altså fordelerdåsen, som var i stykker.
Nu er det hele samlet igen, og det er en besværlig opgave med alle de ledninger, der skal ind i den. Højttalere, DVD-afspiller m.v.
Det passer min dovenskab ganske godt, for jeg kan bedst lide at sende musik afsted via AirPlay - enten via min computer eller telefon.
Der faldt en stor sten fra mit hjerte, for radioen er kun et par år.

Vanskeligt?

Solen skinner lystigt udenfor og en lettere mild brise farer hen over området.
Det er en smule VANSKELIGT i dag at få mig til at komme ud i haven i dag og foretage noget havearbejde.
To dages hyggeligt påskefrokost samvær med venner og deres familier og venner med LANG, LANG vej til deres sommerhuse på det nordlige Sjællænd sætter åbenbart sine træthedsspor.
Først en tur til Gilleleje og dagen derpå til Nykøbing Sj.
Alt over 50 km er langt!!!
Og da jeg endelig landede hjemme i indkørslen de sidste to dage, var der en aktiv hund på den anden side af hoveddøren.
Black havde jo sovet den ganske dag, og var oplagt til både det ene og det andet.
Det var jeg så ikke, og vi går på kompromis og vi "leger søg og find" i huset. Det giver også en dejlig træt hund.
Heldigvis har min bil opført sig pænt - ikke flere røde lamper.

Argh - røde lamper

Røde lamper er godt i teaterverdenen, for så er der udsolgt.
Røde lamper i MIN bil er argh.
På min lange vej til Gilleleje i går måtte jeg ind i nødsporet - både røde og gule lamper.
Det var - sagde instruksbogen - noget med servostyringen, måske noget eksternt der kunne påvirke den.
Stop motoren og vent 20 sekunder. Jeg ventede 5 minutter, mens jeg læste instruksbog!!
Så startede jeg motoren og der var ikke røde lamper.
Suk.
Ingen ny bil endnu.....
Den ene af værtsparret fortalte i går, at hendes far lige havde fået fornyet sit kørekort. Han er 93.
Gad vist om jeg kan køre bil, når jeg er 93???
Faderen mener selv, at han er så "still going strong" fordi han dyrkede meget atletik i sine unge dage, og alle hans fem døtre blev "tvunget" til at løbe ude i Dyrehaven sammen med ham, når han kom hjem fra arbejde.
Endnu et godt bevis på, at motion er godt.

God påske

Jeg vil ønske alle i blogland

GOD PÅSKE

med et fromt ønske at vejret arter sig og solen vil skinne fra en skyfri himmel og vinden vil holde sig i ro, så alle kan få nogle skønne forårsdage ude i den skønne natur.
Eller inde med hygge.