En veninde har hæklet MED HÆKLENÅL NR. 2 et sengetæppe til sin søster til en dobbeltseng.
Og disse to puder. Det tog hende længere tid at hækle de små puder (35x35 cm) end hele det store tæppe. Hun var blevet lidt træt af at hækle det samme mønster.
Og hun ville overhovedet ikke starte på andet håndarbejde før både tæppe og puder var færdige.
Det er imponerende i min verden, som starter mange projekter på en gang - og alle bliver færdige her, på et tidspunkt.
Veninden er ret god til både at hækle og strikke.
Men sy? Nej den evne ejer hun ikke, så hun spørger pænt om jeg vil hjælpe.
I de fleste tilfælde vil jeg gerne.
Endelig endelig er jeg blevet færdig med at montere puderne, og jeg er selv tilfreds med resultatet.
De voldte lidt hovedbrud, men det lykkes til sidst.
Nu har søsteren bare også at være tilfreds.
Superflot! Det gad jeg godt have tålmodighed til. Charlotte ville elske at få sådan et sengetæppe, men jeg er sikker på, at jeg går død i det, inden jeg er nået halvvejen. Måske når jeg bliver gammel og helst vil sidde ned det meste af dagen :-)
SvarSletEllen, det tror jeg også jeg ville. Det er imponerende flot.
SletHold fest, hvor er det et flot stykke arbejde....Mon ikke søsteren vil synes det samme :-))
SvarSletDet skal hun :-)
SletÅh, hvor er det smukt. Man skulle være et skarn ikke at være taknemmelig over så smuk en gave.
SvarSletKnus
Mette, jeg er godt nok spændt på hvad både veninden og søsteren synes om dem :-)
SletKnus
Det kalder jeg da også imponerende standhaftighed - at holde sig til sådan et langvarigt projekt :-) Godt, hun kunne blive reddet af dig til sidst - de puder er blevet rigtig fine :-)
SvarSletJa Lene, det ville ikke gå i hverken din eller min verden - med alle de strikprojekter vi har på pindene :-)
Slet