I dag har vi taget afsked med min svoger.
Begravelse - en trist ting.
Bagefter kaffe og snitter i det nærliggende forsamlingshus.
Det var ingenlunde trist, for det er en humoristisk svigerfamilie jeg holder mig. Min svoger var en lun fætter, således også hans børn. Og resten af familien.
Mit barn havde den lille nye hund, Herbie med og han skulle jo nusses og krammes. Vi kunne alle se, at han allerede har tabt sig.
Han har været til dyrlægen for et tjek, og det var bestemt ikke rare meldinger vi fik at høre. Øregangsbetændelse, øjen- tandkødsbetændelse, allergi og en svær overvægt. Han skal ned på en vægt på 15,6 kilo og han vejer nu 22 kilo og havde inden da tabt sig en del. Alt sammen som følge af fejlernæring. Min svoger havde jo ment det af et godt hjerte... Og som den stædige rad han var, ville han ikke lytte til sine børn.
Herbie skal under fuld narkose i næste uge, og om ganske få uger er han en fin hund igen, efterhånden som kiloene vil rasle af ham.
Godt jeg ikke er hund hos mit barn, for hun forlanger gode manerer.... Hihi
Jeg holder meget af at man holder sammenkomst efter begravelsen. Det giver mulighed for sammen at løftet blikket, se tilbage på det levede liv men også at kigge frem sammen.
SvarSletLene, det var en rigtig god sammenkomst, og alle mine nevøer og niece er kommet lidt videre. De skal til at tømme deres barndomshjem, og de er alle enige om, at det bliver lidt hårdt....
Slet"Begravelseskaffen" har en terapeutisk virkning. Man starter med at være trist og ked af det, og som timerne går letter stemningen, og man have det lidt sjovt. Sådan har det i hvert fald været, ved alle de begravelser, jeg har været til.
SvarSletSådan var det også her, Hanne.
Slet