torsdag den 23. oktober 2014

En tur til byen

En tur til Køge by i dag på cykel....
med indkøbsseddel skrevet hjemmefra....
jeg skulle hos Fona og Tiger og i Kvickly og nogle flere steder.
Jeg kom kun hjem med hvad der stod på sedlen!
Og en invitation til julefrokost på en af byens gode restauranter.
Jeg mødte nemlig formanden for nørklerne ude hos Røde Kors. Hun var på vej rundt med invitationer til den årlige julefrokost, som finder sted hos Sct. Gertrud - restaurant - her i byen.
Så jeg fik en invitation med til både mig selv og veninden.
Heldigvis er ingen af os optaget den dag :-)
Det viser sig, at formanden kender min Black, for hun er nabo til hans tidligere mennesker.
Da jeg var færdig med at handle hos Kvickly, lagde jeg mine varer i min cykelkurv.
Troede jeg!!
Mine cykelnøgler passede bare ikke.
Ups! det var en anden dames cykel, jeg forsøgte at "score".
Det trak på smilebåndet hos de omkringstående-gående, for jeg snakkede højt om hvor dum har man lov til at være.
Det kan nu godt betale sig at være nærværende og lige leve i nuet og være opmærksom på, hvad man nu foretager sig.
Jeg fandt min egen cykel, som havde cykeltaskerne fyldt med gode varer!!
Jeg tror nok, at min opmærksomhed var rettet mod bårebuketten til morgendagens begravelse....
Blackmanden har været et smut hos dyrlægen i dag, for han havde bare pletter i pelsen nede ved sin hale, og så er det bare at komme afsted på raske poter og få tømt kirtlerne i bagdelen. Tak til dyrlægen, det var uden beregning, bare fordi jeg glemte at nævne det ved servicetjekket i sidste uge.

4 kommentarer:

  1. Dejligt at du har så god en dyrlæge, Kisser! Og også at du kom hjem med din egen cykel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, ja skønt med en god dyrlæge. Og at jeg fandt min egen cykel :-)

      Slet
  2. Du passer så godt på Black, at det er en fornøjelse at læse om det.

    SvarSlet