Så uendelig kedelig

Jeg har lige læst Allan Milter Jakobsens bog Mand i parcelhus.
Den var så uendelig kedelig, at jeg bare var nødt til at høre den til ende for at opleve om der dog skete noget spændende.
Et ord faldt mig ind, da jeg havde hørt til ende: Monoton.

Fra biblios side:
Michael er 37 år og er stereotypen på den moderne parcelhusmand med Webergrill og godt med ubrugt håndværktøj. Han er meget indesluttet, men får dog en pludselig interesse for nabokonen, der udsættes for hustruvold i en grad, så Michael bliver nødt til at gribe ind

Fra boganmeldelse på nettet:
Michaels ægteskab gisper efter luft. Michael og hans kone er så almindelige, at det nærmest må betragtes som ualmindeligt kedeligt. Deres eneste hobby er aflivning af hinandens små særheder.

Mere lidenskabelig og mindre kompromissøgende er naboen, en gourmet, som betragter konen som sin religion og vogter på sin gudindes mindste skridt. Betaget af denne passion begynder Michael at smugfotografere naboernes eskapader.
Men det viser sig at være farligt.
En spøjs og speciel historie og et los bagi til alle, hvis livspassion efterhånden har forvandlet sig til neurotisk interesse for hundeluftning, kompromissøgning, kedsomhed og Weber-grill.
Uvilkårligt spørger man sig selv, hvorfor den berømte danske velfærd så ofte får sine få udvalgte til at tørste efter bundløs tryghed.