onsdag den 18. august 2010

Orø Urtehave

er helt sikkert et besøg værd - den ene skønne plante efter den anden viste sig. Et ret stort gingko biloba træ - det er bare smukt. Nedenunder det var der en bænk hele vejen rundt - lige midt i haven, så man rigtig kunne nyde både synet og duften af alle krydderurterne.
Det var helt berusende. Denne tidsellignende plante er lige så smuk i virkeligheden som på fotoet. Den var næsten helt selvlysende.

Denne plante er bare smuk midt i alt det grønne.

Vidunderlige blå blomster - jeg samler på blå blomster, der findes ikke vildt mange.

Køn plante? Det er mig - med regntøjet.

Mon de er giftige - disse bær? Farven signalerer jo giftighed.
Denne fjerbusklignende var mere flammefarvet end på fotoet. Den er ikke vissen!!!
Smuk, ikke?
Da vi ankom til haven, havde vi været en del rundt på øen - i bil, og vi var ved at være godt sultne. Vi havde madpakker med.
Det koster 20 kr. for at besøge haven, og vi skulle bare putte penge i en kasse ved indgangen, og så gå rundt som det nu passede os.
"Manden i huset# kom ud og bød os velkommen - under en kæmpeparaply. Han mente, at det var på sin plads at vise os ind i væksthuset - i sådan et vejr. Han hentede ovenikøbet en stol, så vi kunne sidde der inde og spise vores mad.
Men nej da. Vorherre lukkede for sine vandhaner en times tid, så vi kunne indtage maden og kaffen udendørs.
Lige da vi havde spist den sidste bid, begyndte det at regne igen.
Det var da bare så heldigt.
Vi havde været et smut nede om dyreparken, men blev enige om, at vi ikke havde lyst til at stige ud af bilen og kigge på. Vi gjorde bare holdt et kort øjeblik og så på et kæmpe voliere fyldt med glade undulater og finker.
"Manden i huset" kunne bestemt ikke anbefale en gåtur på trampestierne, for det krævede gummestøvler - mest på grund af alle brændenælderne.
Vi fortsatte vores færd ind mod "byens" lille museum. Mere herom senere.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som den allerdejligste oplevelse, Kisser! Sikke smukke billeder du har taget. Jeg har en veninde der har overnattet der i deres B&B.

    Klem og en skøn dag til dig :)

    SvarSlet
  2. Madame: ja, der foregår meget forskelligt spirituelt i den urtehave.
    Skøn dag og klem til dig.

    SvarSlet