fredag den 20. august 2010

Dårlig opførsel?

Jeg har opført mig dårligt. Eller har jeg?
Jeg vil have en ny stol til spisebordet i køkkenet, sådan en jeg sidder rigtig godt i. Den jeg har nu er der absolut ingen siddekomfort i.
Den første møbelforretning har ingen, jeg synes om.
Den næste har en jeg synes rigtig godt om, og jeg beder om at få sådan en med mig. Men det er bestillingsvare, så - nej tak, siger jeg og går. Jeg vil have stolen med mig NU.
Den tredje møbelforretning har også en jeg synes godt om. Så sådan en vil jeg gerne have med mig. Jaaah, sagde ekspedienten, nu er det sådan, at vi har ingen lager her i Køge, så den skal bestilles fra deres lager i Greve, og jeg må vente nogle dage. Men hvis jeg skal bruge den nu og her, kunne jeg jo køre til Greve og hente den.
Så blev jeg vist lidt muggen, og sagde pænt og høfligt, at "så kunne de beholde deres stol" og gik min vej.
Så kørte Black og jeg til stranden (han var med i bilen) og gik mange kilometer!!

3 kommentarer:

  1. Ikke nogen dårlig opførsel, kun dårlig kundeservice, som man oplever mere og mere.
    I disse finanskrisetider burde man som forretningsdrivende netop gøre lidt ekstra for en kunde, så kunden enten kommer tilbage en anden gang eller anbefaler forretningen til andre.
    Men forretningerne må jo have råd til det -)

    SvarSlet
  2. Ha - det er da ikke dårlig opførsel, men udslag af at du forventer at man kan handle som i et supermarked eller IKEA. Der er mange af den slags butikker, og lur mig om du ikke ville være kommet til at betale alt for meget, have fået et produkt, som skulle byttes indtil du ikke gad mere. Måske går sådanne forretninger fallit, hvis vi allesammen forlanger god service. Længe leve loppemarkeder :-)

    SvarSlet
  3. Donald: tak for den gode ide. Jeg skal ud at finde et loppemarked.
    En gammel stol og lidt ny maling er en god kombinaton.

    SvarSlet